Niras A/S

NIRAS Gruppen styrker sin bestyrelse med tre nye medlemmer

Del

NIRAS‘ nyligt lancerede strategi fokuserer forretningsmæssigt på vækst i nøglemarkederne i Nordeuropa samt i udvalgte internationale kundesegmenter. For at hjælpe med at realisere denne strategi er tre fremtrædende profiler Henriette Schütze, tiltrædende finansdirektør i Gyldendal, Søren Holm Johansen, tidligere koncerndirektør i Rambøll Gruppen og Torsten Steenholt, senior vice president i Novonesis, indtrådt i NIRAS Gruppens bestyrelse.

Deres solide sektor- og brancheerfaringer kombineret med stærk kommerciel og international forståelse sætter NIRAS i stand til at accelerere og understøtte væksten, ikke mindst internationalt.

Henriette Schütze er en erfaren finansdirektør med stærke kompetencer inden for både ledelse og kommunikation. Hun er kendt for sit fokus på eksekvering kombineret med en performance- og resultatorienteret kommerciel tankegang. Henriette har omfattende erfaring fra både internationale børsnoterede og ikke-børsnoterede virksomheder, herunder også erfaring med bestyrelsesarbejde.

Søren Holm Johansen har unikke erfaringer og meritter inden for vækst og internationalisering af ingeniørrådgivning. Hans strategiske overblik og indsigt i ingeniørbranchen kan i høj grad hjælpe NIRAS videre med vækst og internationalisering. Søren er i øjeblikket formand og rådgiver for flere internationale virksomheder og organisationer.

Torsten Steenholt er senior vice president for Global Manufactoring i Novonesis. Han kommer med værdifulde indsigter fra sine internationale ledelsesroller, herunder fra stillinger i Novonesis, Chr. Hansen og Carlsberg. Torsten er bestyrelsesmedlem for flere internationale virksomheder.

Carsten Toft Boesen, administrerende direktør for NIRAS Gruppen, udtrykker stolthed over, at det er lykkedes at tiltrække tre så stærke profiler og glæder sig til samarbejdet med Henriette Schütze, Søren Holm Johansen og Torsten Steenholt, og siger:

"De tre nye bestyrelsesmedlemmer supplerer på bedste vis den samlede bestyrelse i forhold til kerneelementerne i vores nye strategi med et meget klart fokus på identitet, kultur og international vækst. Derudover er der en række konkrete udfordringer og muligheder, hvor vi i ledelsen ser frem til at trække på medlemmernes mere individuelle kompetencer."

Ud over de tre nye medlemmer består bestyrelsen af Lisbeth Knudsen (bestyrelsesleder), Lars Therkildsen og Jens Harsaae, der er blevet udnævnt til næstformand.

Kontakter

Billeder

Download
Henriette Schütze
Henriette Schütze
Download
Søren Holm Johansen
Søren Holm Johansen
Download
Torsten Steenholt
Torsten Steenholt
Download

Om NIRAS

NIRAS er blandt Skandinaviens førende, rådgivende ingeniørvirksomheder.

Med et bredt felt af ekspertiser inden for procesanlæg, industri og byggeri over energi, miljø, vand & forsyning til infrastruktur, udviklingsbistand og byplanlægning bidrager NIRAS til løsninger på en lang række af de største samfundsudfordringer.

Læs mere om NIRAS her.

Følg pressemeddelelser fra Niras A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Niras A/S

The NIRAS Group strengthens their board with three new members21.5.2024 15:48:32 CEST | Pressemeddelelse

NIRAS’s newly launched strategy aims at expanding its presence in key markets across Northern Europe and other selected customer segments. To help deliver on this, NIRAS is pleased to announce the appointment of three prominent figures to their Board: Henriette Schütze, future CFO at Gyldendal, Søren Holm Johansen, former Executive Director of the Rambøll Group, and Torsten Steenholt, Senior Vice President of Novonesis.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye