Festlig Forvandling: Skolegade lukker for trafikken og åbner for Esbjerg Festuge!
22.5.2024 07:00:00 CEST | Esbjerg Kommune | Pressemeddelelse
Det er i år lykkedes at opfylde et stort ønske under Esbjerg Festuge, nemlig at gøre Skolegade til en mere aktiv del af festen. På de store koncertaftner vil Skolegade derfor blive lukket for kørende trafik, så der bliver passet godt på de mange gående gæster i gaden.

Der er blevet knoklet hårdt i kulissen, og endelig kan vi nu løfte sløret for nogle af de mange spændende nye ting, som gæsterne kan glæde sig til under Esbjerg Festuge.
En af de vigtige er, at Skolegade i år bliver en aktiv del af festugen, og for at højne sikkerheden for de mange gående gæster lukkes Skolegade fra Torvegade til Englandsgade for kørende trafik på de store koncertaftner:
- Fredag den 7. juni fra kl. 17.00 til lørdag den 8. juni kl. 06.00
- Lørdag den 8. juni fra kl. 17.00 til søndag den 6. juni kl. 06.00
- Torsdag den 13. juni fra kl. 17.00 til fredag den 14. juni kl. 06.00
- Fredag den 14. juni fra kl. 17.00 til lørdag den 15. juni kl. 06.00
- Lørdag den 15. juni fra kl. 17.00 til søndag den 16. juni kl. 06.00
Glæde blandt restauratørerne
Det glæder restauratørerne i Skolegade, at deres festgade nu bliver en mere central del af festugen og især de store koncertaftner på Torvet.
”Det er rigtigt spændende, at Skolegade bliver involveret i festugen på begge sider af Torvegade. Det kan forhåbentligt styrke samarbejdet fremover også, så vi i fællesskab kan afvikle en endnu sjovere festuge for borgerne. Det er helt bestemt sjovest når gaden summer af liv og glade gæster,” lyder det fra Lars Prisfeldt, der er medindehaver af bl.a. Skræddergården, Bjælkehytten, Little London, King George og Industrien, hvor der i år vil være hyggelig udeservering i Skolegade under festugen.
Også hos Rekom, der ejer James Bond, Kasket Karl & Rustik er der store forventninger til det nye samarbejde med festugen:
”Det er superfedt, at vi får lov til at være en del af festugen på den her måde, så det ikke kun er restauratørerne på Torvet. Der plejer at komme mange gæster i Skolegade, når musikken er færdig, men i år laver vi udeområder med borde og stole og håber, at vi på den måde kan være med til at feste endnu mere med under festugen, siger Bo Sørensen fra Rekom.
Udover de nye udeserveringsområder i Skolegade, så arrangerer Rekom også live DJs på Rusik og James Bond hver aften under festugen, ligesom der er koncert med To Many Left Hands på Rustik lørdag 15. juni.
No31 er også klar med udeområde under festugen.
”Vi er virkelig glade for at det i år er lykkes at få Skolegade og de mange restauratører her med i festugen. Vi ved godt, at det kan give nogle gener for de personer, der bor i denne del af Skolegade, men vi håber, at festen og den større sikkerhed omkring gæsterne kan veje op for de gener, det måtte give,” siger Kirsten Bisgaard Kirchner, eventchef i Esbjerg Kommune.
Vi ses til Esbjerg Festuge
7.-15. juni 2024.
Kontakter
Kirsten Bisgaard Kirchner, Eventchef Esbjerg Kommune, kikir@esbjerg.dk, mobil: 20336266
Lars Prisfeldt, medindehaver af Skræddergården, Bjælkehytten, Little London, King George og Industrien, mail: lars@barlifeesbjerg.dk, mobil: 2625 2445
Bo Sørensen, Rekom, medindehaver af James Bond, Kasket Karl & Rustik, mail: Bo@rekom.dk , mobil: 2286 1381
Om Esbjerg Kommune
Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.
I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA'et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.
Danmarks ældste by, Ribe, ligger i Esbjerg Kommune, og her emmer det af kultur og charme, lige som stationsbyen Bramming er populær og driftig. Samtidig nyder Esbjerg Kommune godt af en perlerække af aktive landsbyer med stærke fællesskaber.
Følg pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Den Grønne Trepart kan forandre landskabet omkring Ribe25.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Naturstyrelsen og Esbjerg Kommune inviterer til informationsmøde 8. oktober om de kommende natur- og klimaprojekter omkring Ribe. Deltagerne kan få mere at vide om projekternes indflydelse på klima, vandmiljø og naturen i området.
Fem gratis arrangementer inviterer indenfor til Arkitekturens Dage i Esbjerg Kommune25.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvad skal der ske med en skole, når den lukker? Hvordan bevarer man en historisk bygning? Og hvordan får byens rum nyt liv? Fra 5. til 8. oktober kan alle gå på opdagelse i arkitekturen ved fem gratis arrangementer i Esbjerg og Ribe.
seminarieHuset åbner dørene: Kom indenfor og oplev det nye hus23.9.2026 13:38:32 CEST | Pressemeddelelse
Efter en omfattende ombygning står seminarieHuset i Ribe klar som et fælles hus for skole, kultur og fritid. Det markeres tirsdag den 29. september med åbent hus for alle.
ESE Festival vender tilbage – nu kan du være med21.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra den 22. til 31. januar 2027 vender ESE Festival tilbage med kultur, fællesskab og nye oplevelser midt i den mørke vintertid. Festivalen bliver skabt af mennesker i hele Esbjerg, og nu åbner tilmeldingen for alle, der har en idé til programmet.
Kvindelandsholdet vender tilbage til Esbjerg: Nu skal hele Sydvestjylland i rødt og hvidt18.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag den 5. december kl. 14 bliver Esbjerg Stadion igen hjemmebane for Danmarks kvindelandshold, når Zambia gæster Vestkysten i en vigtig VM-forberedelseskamp.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum