Hjerteforeningen

Ny formand i Hjerteforeningen

Del

Der blev valgt en ny formand i Hjerteforeningen, da det årlige repræsentantskabsmøde løb af stablen i Odense. Ny formand er Lars Vinge Frederiksen.

Lars Vinge Frederiksen (tv.) er ny formand for Hjerteforeningen. Han afløser Christian Hassager (th.), som takker af efter de maksimale 12 år i bestyrelsen.
Lars Vinge Frederiksen (tv.) er ny formand for Hjerteforeningen. Han afløser Christian Hassager (th.), som takker af efter de maksimale 12 år i bestyrelsen. Foto: Lasse Lundberg Andreasen

På Hjerteforeningens repræsentantskabsmøde i Odense lørdag konstituerede bestyrelsen sig med ny formand og næstformand. Ny formand blev den hidtidige næstformand Lars Vinge Frederiksen. Som ny næstformand valgtes Kasper Rossing.

Den afgående formand Christian Hassager, som har siddet i Hjerteforeningens bestyrelse de maksimale 12 år, fortalte i sin beretning, at Hjerteforeningen i 2023 har haft 116,6 mio. kr. til disposition til foreningens fire formål: forebyggelse, forskning, interessevaretagelse og patientstøtte. Det er en lille stigning i forhold til 2022.

Hjerteforeningen brugte i 2023 17,5 mio. kr. på forebyggelsesarbejde, 51,7 mio. kr. på forskningsområdet, 13,2 mio. kr. på politisk interessevaretagelse og 34,3 mio. kr. på patientstøtteindsatsen.

På repræsentantskabsmødet var der genvalg til følgende bestyrelsesmedlemmer, der var på valg i år:
Kjeld Ahrendsen (mandat: aktiv i lokalforening/klub)
Else Smith (mandat: sundhedsfaglig)
Kresten Schultz Jørgensen (mandat: samfundslivet bredt)
Hans Erik Bøtker (mandat: sundhedsfaglig)

Følgende blev valgt som nyt medlem af bestyrelsen:
Kasper Rossing (mandat: sundhedsfaglig)

Kasper Rossing er hjertelæge og ansat på Rigshospitalet. Han har igennem en lang årrække dagligt mødt og behandlet hjertepatienter fra hele landet og har derfor en betydelig indsigt i mangeartede patientforløb. Kasper har desuden et stærkt professionelt netværk, som kan bidrage til at styrke synergien mellem det kardiologiske miljø og Hjerteforeningen.

Følgende har valgt at udtræde af bestyrelsen (pladsen vil stå ledig indtil næste repræsentantskabsmøde):
Anders Gjesing (mandat: aktiv i lokalforening/klub)

Følgende udtrådte af bestyrelsen efter de maksimale 12 år:
Christian Hassager (mandat: sundhedsfaglig)

Den hidtidige næstformand Lars Vinge Frederiksen holdt en tale for den afgående formand Christian Hassager, hvor han blandt andet kom ind på sidstnævntes mange år i bestyrelsen og de utallige timer i hjertesagens tjeneste. Ud over de 12 år i Hjerteforeningens bestyrelse har Christian Hassager været formand for Dansk Cardiologisk Selskab, formand for Dansk Råd for Genoplivning og tillige højt placeret i det europæiske selskab for kardiologi. Ved siden af de mange frivillige poster har han været og er stadig professor og underviser ved Københavns Universitet og overlæge og forsker på Rigshospitalets afdeling for hjertesygdomme.

Nøgleord

Kontakter

Links

Følg pressemeddelelser fra Hjerteforeningen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Hjerteforeningen

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye