Se dine aftaler med lægen i MinSundhed-appen
Vi har samlet alle dine aftaler med sundhedsvæsenet i MinSundhed-appen. Så kan du med få klik holde styr på aftaler for både dig selv og dine pårørende.
Glemte du at skrive den nye tid ned, da du var hos lægen? Eller kan du bare ikke huske, om det var kl. 10 eller kl. 11, du skulle være der?
Det er nu blevet endnu nemmere at holde styr på aftaler med sundhedsvæsenet. De er nemlig flyttet ind på MinSundhed-appen, så du med få klik på mobilen altid kan se, hvad tid du skal til lægen, og hvor du skal møde op. Det betyder, at du ligesom på sundhed.dk kan se dine aftaler med praktiserende læger, speciallæger, offentlige hospitaler og de fleste kommuner, hvor du fx kan se aftaler med hjemmeplejen.
Bevar overblikket over dine lægetider
Når du har dine aftaler samlet, bliver det nemmere for dig at huske, hvornår du skal til læge. Det sikrer også et godt overblik, hvis du har flere aftaler med forskellige afdelinger og læger.
Udover dine egne aftaler kan du også se aftaler for dine børn under 15 år, og for pårørende, hvis du har fuldmagt til at se deres sundhedsdata.
MinSundhed har mere end en million besøg om måneden. Appen kan hentes på App Store og Google Play.
De nye muligheder i MinSundhed er et resultat af arbejdet i Program for Et Samlet Patientoverblik, hvor muligheden for at dele aftaler på tværs er udviklet i samarbejde mellem bl.a. Danske Regioner, Kommunernes Landsforening, Praktiserende Lægers Organisation, Medcom, sundhed.dk og Sundhedsdatastyrelsen.
Fakta:
Alle aftaler indeholder oplysninger om:
- Dit navn
- Hvad aftalen handler om
- Mødested
- Den klinik eller afdeling, du har aftalen med
- Starttidspunkt (kan være vejledende)
- Sluttidspunkt (nogle aftaler har ikke et sluttidspunkt, fx ambulante aftaler)
Nogle aftaler kan indeholde oplysninger om, at:
- Aftalen afholdes virtuelt
- Aftalen er gentagende
Hvis du har modtaget et indkaldelsesbrev, kan der være flere oplysninger i det.
Disse aftaler kan du se på MinSundhed:
- Aftaler med alle praktiserende læger og speciallæger i Danmark
- Aftaler med offentlige hospitaler
- Aftaler med kommunerne fx aftaler med hjemmeplejen (der er få kommuner, der ikke er tilknyttet løsningen)
Nøgleord
Kontakter
Hanne DegnbolKommunikationskonsulentsundhed.dk
Tlf:31 71 99 74hde@sundhed.dkOm sundhed.dk
Sundhed.dk er din digitale indgang til sundhedsvæsenet. En portal, der giver dig overblik over din sundhed og sygdom, og som er ejet af staten, kommunerne og regionerne.
Følg pressemeddelelser fra sundhed.dk
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra sundhed.dk
Nu er der adgang til data fra speciallæger på sundhed.dk5.12.2024 15:32:32 CET | Pressemeddelelse
Fra denne uge kan danskerne se diagnosekoder og epikriser fra deres seneste besøg hos en speciallæge på sundhed.dk. Det giver dem ikke bare mulighed for at få en bedre forståelse af, hvad de fejler. Det gør det også lettere for dem selv at følge med i deres egen behandling.
Forny recepter og få overblik over din medicin i MinSundhed-appen7.11.2024 14:00:00 CET | Pressemeddelelse
Når appen Medicinkortet om kort tid lukker, skal de mange brugere vænne sig til at finde deres medicinoplysninger andre steder. Det kan de allerede nu i sundhed.dk’s app MinSundhed, hvor de også har adgang til blandt andet prøvesvar, aftaler og journaler.
Tilliden til offentlige digitale løsninger som sundhed.dk vokser31.10.2024 14:04:52 CET | Pressemeddelelse
En undersøgelse fra Digitaliseringsstyrelsen viser, at selv om Danmark i forvejen ligger i top som et af de mest digitaliserede lande, stiger danskernes tillid til offentlige digitale løsninger fortsat.
Medicin-oplysninger holder flyttedag1.10.2024 09:23:04 CEST | Pressemeddelelse
Medicinkort-appen lukker i 2025, men oplysningerne forsvinder ikke. I dag flytter de ind i Min Læge-appen og snart i MinSundhed-appen.
Digital hjælp til unge med psykiske vanskeligheder18.9.2024 14:45:35 CEST | Pressemeddelelse
Sundhed.dk kommer til at danne rammen for en digital platform, der skal være med til at løfte hjælpen til børn og unge med psykiske vanskeligheder, så den bliver koordineret bedre, og de unge selv og deres familier lettere kan finde rundt i systemet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum