Nyt initiativ skal finde ud af, om bakterier i vores tarm spiller en rolle ved kardiometaboliske sygdomme

Novo Nordisk Fonden har bevilget 150 millioner kroner til den første fase af Microbiome Health Initiative, et virtuelt forskningscenter forankret på Danmarks Tekniske Universitet (DTU). Professor Fredrik Bäckhed fra Göteborgs Universitet bliver deltidsansat på DTU til at lede initiativet med professor Tine Rask Licht fra DTU Fødevareinstituttet som co-lead.

Forskning har allerede vist sammenhænge mellem flere tarmbakterier eller metabolitter - signalstoffer, der produceres af mikrober – og kardiometaboliske sygdomme. I fase 1 vil initiativet derfor fokusere på samarbejdsprojekter, der undersøger de specifikke effekter af disse bakterier eller metabolitter og fremmer forståelsen af, hvordan ændringer i mikrobiomet kan reducere risikoen for disse sygdomme eller hjælpe med at håndtere dem. Denne fase løber fra 2024-2028.

"Vores opgave er at verificere en årsagssammenhæng mellem tarmens mikrobiom og sygdomme som hjerte-kar-sygdomme og diabetes. Disse forbindelser er delvist blevet belyst i laboratorieforsøg og dyreeksperimenter, men der er endnu ingen solide beviser for årsagssammenhænge hos mennesker. Når vi har denne viden, vil næste skridt i projektet være at finde og udvikle nye strategier til at behandle eller forebygge disse alvorlige sygdomme. Sådanne nye strategier vil påvirke sammensætningen og eventuelt også aktiviteten af vores tarmmikrobiom, f.eks. ved at tilføje nye mikrober eller nye kostkomponenter," siger professor Tine Rask Licht.

Initiativet involverer også førende forskere fra Københavns Universitet, Amsterdam University Medical Centre og Weizmann Institute of Science i Israel samt klinikere fra Odense Universitetshospital og Steno Diabetes Center Copenhagen. Sammen dækker de en bred vifte af discipliner, herunder mikrobiel fysiologi, bioinformatik, mekanismerne bag kardiometaboliske sygdomme og kliniske interventionsstudier.

Hvor DTU's styrke i projektet er forskning i kostens indvirkning på det menneskelige mikrobioms sammensætning og aktivitet, har de andre forskningscentre i initiativet omfattende ekspertise inden for forskning i kardiometaboliske sygdomme, mikrobiomforskning og oversættelse til kliniske omgivelser.

"Projektets tværfaglige tilgang gør det muligt at koordinere forskning mellem de stærkeste internationale miljøer. Det er unikt, at vi kan koordinere indsatsen mellem universiteter og hospitaler for at udvikle de mest lovende behandlingskoncepter," siger professor Fredrik Bäckhed.

Helt nye værktøjer

På trods af store fremskridt inden for forskning og behandling er forekomsten af kardiometaboliske sygdomme fordoblet i løbet af de sidste 30 år. Denne gruppe af sygdomme - herunder fedme og type 2-diabetes - og associerede komplikationer som hjerteanfald og slagtilfælde er nu den største dødsårsag på verdensplan.

I de seneste år har fremskridt inden for mikrobiomforskning også ført til en ny forståelse af mikrobernes og de mikrobielle metabolitters indvirkning på menneskets fysiologi, immunitet og sygdomsudvikling. I forbindelse med kardiometaboliske sygdomme tyder meget på, at tarmmikrobiomet – til dels på grund af de metabolitter, mikroberne producerer - spiller en afgørende rolle, og at enkeltpersoner ved at foretage små ændringer kan reducere deres risiko for f.eks. at udvikle diabetes eller få et hjerteanfald. Dette initiativ har til formål at generere væsentlig ny viden, som i fremtiden kan føre til godkendte mikrobiom-baserede løsninger som f.eks. kosttilskud eller forbedrede kostråd til forebyggelse eller behandling af kardiometaboliske sygdomme.

"Det danske mikrobiom-forskningsfelt er stærkt, men for at tage de afgørende næste skridt har vi brug for en ambitiøs, tværfaglig tilgang, der også inkluderer førende internationale eksperter. Hvis dette initiativ lykkes med at etablere en årsagssammenhæng mellem mikrobiomet og kardiometaboliske sygdomme, kan det føre til helt nye værktøjer til håndtering af disse alvorlige sygdomme og hjælpe med at løse en stor global sundhedsmæssig udfordring," siger Scientific Director i Novo Nordisk Fonden, Birgitte Holst.

Fase 2, som skal godkendes efter en midtvejsevaluering af fase 1, forventes at løbe fra 2026-2030. I denne fase vil initiativet støtte kliniske interventionsstudier og investere i infrastruktur til støtte for udviklingen af mikrober, mikrobielle forbindelser eller målrettede kosttilskud til terapeutiske formål.