Få del i overskud fra Andel – sidste frist for udbetaling nærmer sig
Til og med den 31. maj kan borgere, der bor, har sommerhus eller virksomhed i Nordvest-, Vest-, Midt-, Sydsjælland eller Lolland-Falster og øerne få del i energi- og fibernetkoncernen Andels overskud fra 2022. Der er helt ekstraordinært afsat 850 mio. kr. og midt i maj har flere end 300.000 andelshavere hver fået 2.500 kr. Andel håber på, at endnu flere vil registrere sig, så alle pengene bliver udbetalt.

Andel har haft travlt med at udbetale penge til sine andelshavere i foråret, og det glæder Rikke Trikker, Andels kommunikationsdirektør, at så mange andelshavere har fået del i overskuddet fra regnskabsåret 2022:
”Det er virkelig positivt, at så mange andelshavere over de sidste måneder har registreret sig og modtaget pengene. Vi er nu tæt på mål. Men vi skal lige have de sidste med, så vi får alle de 850 millioner kroner ud til vores andelshavere. Det vil derfor være en hjælp for os, at man spreder budskabet om vores overskudsdeling ved at lade et ord falde, fx nabo til nabo, overfor kolleger eller dem, man dyrker fritidsinteresser sammen med. Måske er der nogle bekendte, der mangler at få udbetalt pengene”.
Her, hvor fristen for at få del i overskuddet nærmer sig, er der cirka 50 mio. kr. tilbage. Efter den 31. maj vil et eventuelt restbeløb indgå i Andels egenkapital og kan dermed anvendes til Andels almindelige formål, blandt andet inden for drift og investeringer i vedvarende energi og regional udvikling.
Sådan gør man
Alle, der den 6. februar 2024 boede, havde sommerhus eller drev erhverv i netselskabet Cerius’ område i Nordvest-, Vest-, Midt- og Sydsjælland, Lolland-Falster og øerne er andelshavere i Andel og kan dermed få udbetalt 2.500 kr. Man skal følge nogle enkelte trin på andel.dk/dinandel og her indtaste nødvendige oplysninger, så Andel kan validere, at man er andelshaver og udbetale pengene til NemKonto.
Andelshavere, der ikke har NemKonto kan få hjælp til udbetaling via oplysninger på andel.dk/dinandel.
Derfor udbetaler Andel 850 mio. kr.
Andels repræsentantskab stemte i februar 2024 for en ekstraordinær vedtægtsændring, der gør det muligt at udbetale 850 mio. kr. til Andels ejere. Pengene kommer fra Andels overskud i det turbulente 2022 med ekstreme priser på energi. Her fik koncernen et overskud efter skat på 4 mia. kr, primært på grund af datterselskabet Energi Danmarks handel med energi udenfor Norden. De kunderettede aktiviteter på det danske marked gav underskud, så Andel tjente ikke penge på at sælge energi til danske kunder.
Supplerende oplysninger
- Andelshaverne får kun udbetalt beløbet én gang, uanset om de måtte have både helårsbolig og sommerhus i region Sjælland.
- Beløbet betales til én person i husstanden, som har MitId og er registreret på den pågældende adresse.
- Andel videregiver oplysninger om udbetalingen til Skattestyrelsen, idet beløbet er skattepligtigt og beskattes som personlig indkomst.
- Andel har sendt brev til alle andelshavere via enten e-Boks eller som fysisk brev. Der kommunikeres ligeledes fra den 13. februar til 31. maj i aviser, på sociale medier og på udendørs skilte.
Kontakt:
Andels presseafdeling
2170 3101
Andel er Danmarks ledende energi- og fibernetkoncern. Vi er et andelsselskab ejet af 400.000 andelshavere i form af private husstande og virksomheder i Nordvest-, Midt- og Sydsjælland, Lolland-Falster og øerne. Vi tager ansvar for at skabe en fælles fremtider og er en del af ambitiøs grøn omstilling, når vi investerer i havvindmøller, ladeinfrastruktur og visionære, kunderettede energiløsninger.
Følg pressemeddelelser fra Andel
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Andel
Årets Forkæmper - Andel hylder handling i klimakampen16.12.2025 07:58:47 CET | Pressemeddelelse
Foreningen VITA fra Høje Taastrup er Årets Forkæmper 2025 og modtager en anerkendelse på 35.000 kr. fra energi- og fiberkoncernen Andel.
Husk at kramme verden - læg Årets Klimaplakat 2026 under juletræet8.12.2025 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Andel lancerer Klimaplakaten 2026, en oplagt jule- eller mandelgave, der støtter grønne fællesskaber
Andel styrker koncernens beredskab med ny direktør og etablering af området "Koncernberedskab"6.11.2025 09:45:00 CET | Pressemeddelelse
Energisektoren befinder sig i en brydningstid, hvor geopolitiske spændinger øger trusselsniveauet. Med udsigt til stigende udfordringer fra hybridkrig og cyberangreb vælger Andel nu at styrke koncernens beredskab. Andel etablerer således et nyt koncernområde med navnet Koncernberedskab. Her samles arbejdet med både fysisk sikkerhed, cybersikkerhed og krisestyring på tværs af koncernen. ”Med det store pres mod energisektoren er sikkerhed ikke længere blot et teknisk spørgsmål – det er en forudsætning for, at vi kan levere til vores kunder og leve op til vores ansvar som en samfundsbærende aktør. Det kræver, at vi står endnu stærkere på tværs af koncernen”, siger Kristoffer Böttzauw, distributions- og reguleringsdirektør i Andel. Han glæder sig over, at Henrik Wej Petersen har sagt ja til at træde ind som direktør og lede det nye område: ”Henrik har den rette kombination af strategisk indsigt og praktisk erfaring til at samle og styrke vores indsats for beredskab og krisestyring. Med sin
Landdistrikterne bliver taberne uden en plan for gasudfasning22.10.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den grønne omstilling må ikke skille Danmark i to – den skal samle os.
Andel indvier ny solcellepark med stærkt fokus på natur og naboskab24.9.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I dag bliver snoren klippet til en ny solcellepark, hvor både biodiversitet, naturgenopretning, naboskab og friluftsliv er tænkt ind fra start. Parken vil årligt producere energi svarende til ca. 28.000 husstandes årlige forbrug.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum