Sofari-værter viser det gode griseliv og de økologiske argumenter frem
21.5.2024 13:17:12 CEST | Landbrug & Fødevarer | Pressemeddelelse
Den 26. maj bliver det gode griseliv igen vist frem for danskerne, når 11 økogårde åbner op for Sofari med aktiviteter for børn og voksne og med argumenter for at vælge økologisk grisekød.

Det er altid en festdag, når danske økogårde åbner dørene op for Sofari, og i år er ingen undtagelse. På de 11 Sofari-gårde glæder værterne sig til den 26. maj, hvor de byder danskerne velkomne til en god dag på landet.
- Vi glæder os til Sofari, hvor vi får mulighed for at vise, hvordan vores økologiske grise lever og fortælle om tankerne og visionerne bag vores produktion. Den direkte dialog med forbrugerne er en af vores grundværdier. Derfor håber vi at se mange gæster til Sofari, hvor alle får mulighed for at se grisene på marken og få fortællingen om, hvorfor det er vigtigt, at vi planter træer både i forhold til grisenes velfærd, CO2, biodiversitet og meget mere, siger Marianne Fløe Hestbjerg fra Hestbjerg Økologi.
I år er værtsgårdene særligt opsatte på at vise glade grise i inspirerende udendørs miljøer frem.
- Det er vigtigere end nogensinde at vise alt det, økologien leverer. Det er selvfølgelig øget dyrevelfærd, men det er også bidraget til mere natur og biodiversitet og en fødevareproduktion uden brug af kunstige pesticider og mindre kvælstof til gavn for vores drikkevand og vandmiljø. Det er ikke nogen hemmelighed, at vi gerne vil have forbrugerne til at købe mere økologi. Det er ikke kun for vores skyld, men også fordi økologi har positiv effekt på den grønne omstilling og sikrer en fødevareproduktion i bedre balance, siger Hans Erik Jørgensen, der driver Risbjerg Landbrug på Fyn.
Derfor er der på de enkelte Sofari-gårde i år lagt vægt på at formidle gårdenes bidrag til bl.a. at sikre mere natur, højere biodiversitet og mindre klimaaftryk.
Flere af Sofari-værterne har plantet træer, der giver grisene føde og skygge, men som også sikrer en større biodiversitet, fordi de tilbyder levemuligheder for insekter, fugle og levende natur. Og så er træerne med til at binde CO2 og dermed bidrage til en lavere klimabelastning.
- Vi går op i, at grisene har et godt griseliv, at der er plads til naturen omkring vores grise. Ved at genetablere vandhuller, plante træer og etablere store arealer med bestøver-brak skaber vi plads til de vilde dyr, urter og insekter. Derfor har vi i år særlig fokus på at fortælle vores gæster om biodiversitet, og om hvordan vi sikrer plads til det vilde liv. Det er vigtigt, at vi landmænd tager ansvar i forhold til den natur, som vi en stund har til låns af næste generation, siger Marianne Fløe Hestbjerg.
- Vi vil bruge Sofari til at fortælle om økologi og klima i et særligt klimatelt. Egenskaberne ved at plante træer og have grønne marker, der binder kulstof i jorden, bliver i dag ikke regnet med, når man opgør et landbrugs klimaregnskab. Det er vigtigt for os økologer, at man får gjort det regnestykke færdigt. Alt det vi gør, skal tælle med i regnskabet. Det vil vi glæde os til at fortælle om i forbindelse med Sofari, siger Hans Erik Jørgensen.

FAKTA OM SOFARI
Dag: 26. maj 2024 kl. 10-14
Gårde: 11
Arrangører: Sofari arrangeres i et samarbejde mellem Landbrug & Fødevarer, Friland A/S, Organic Pork, Tican, Økologisk Landsforening og foreningen FØKS (Foreningen til Fremme af Økologisk Kvalitetssvinekød)
Kontakter
Landbrug & Fødevarer pressetelefon
Tlf:33394520presse@lf.dkOm Landbrug & Fødevarer
Landbrug & Fødevarer varetager fælles opgaver og erhvervsmæssige interesser for danske landmænd og fødevarevirksomheder
Følg pressemeddelelser fra Landbrug & Fødevarer
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landbrug & Fødevarer
TV2 retter fejl bragt i bedste sendetid: Fejlagtigt grundvandskort gav misvisende billede13.3.2026 19:23:01 CET | Pressemeddelelse
Landbrug & Fødevarer sendte tidligere på ugen en klage til TV2 over deres brug af et GEUS-kort i programmet ’Topmødet’, der blev sendt søndag aften. Nu bringer TV2 en berigtigelse.
TV2 viste forkert kort i statsministerduel: Nitratniveau 25 gange under grænseværdi12.3.2026 14:14:52 CET | Pressemeddelelse
Landbrug & Fødevarer kræver en berigtigelse fra TV2 efter en statsministerduel i programmet Topmødet, hvor Cecilie Beck i debatten mellem statsminister Mette Frederiksen og Venstres formand Troels Lund Poulsen, viste hele Danmark et misvisende kort over nitrat i grundvandet.
Lokale treparter kan også håndtere drikkevand12.3.2026 13:23:15 CET | Pressemeddelelse
De lokale grønne treparter har god mulighed for at tænke drikkevandsbeskyttelse ind i arbejdet. Når det ikke alle steder er sket, skyldes det, at kort og data ikke har været tilgængelige i 2025.
Her er de nominerede til Årets grønne kantinemenu 202611.3.2026 10:23:34 CET | Pressemeddelelse
For første gang skal Årets grønne kantinemenu kåres i Danmark. Fire kantiner er nu nomineret og skal dyste i en helt ny cook-off konkurrence, hvor grøntsager og gastronomisk håndværk er i centrum.
L&F: Klimarådets anbefalinger skaber unødig usikkerhed og risikerer at hive tæppet væk under trepartsaftalen26.2.2026 11:02:02 CET | Pressemeddelelse
Flere af Klimarådets nyeste anbefalinger skaber usikkerhed og går direkte imod flere elementer i den trepartsaftale, der er i gang med at blive implementeret. Man skal sætte ind andre steder, mener Landbrug & Fødevarer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum