Biotech-startup rejser millioninvestering til at udrydde mikroplast
22.5.2024 11:16:22 CEST | Danmarks Eksport- og Investeringsfond | Pressemeddelelse
Den danske biotech-virksomhed Cellugy får tilført 36 millioner fra et syndikat af stærke investorer, blandt andet EIFO. Investeringen skal sætte fart på udviklingen og kommercialiseringen af deres bionedbrydelige alternativ til plastik og petrokemiske stoffer til gavn for både miljø og mennesker.

Mikroplast bruges i en mængde af produkter inden for personlig pleje og kosmetik som eksempelvis tandpasta, sæbe og make-up. Det er belastende for miljøet, for de små, usynlige stykker plastik nedbrydes ikke i naturen, ligesom de også kan være skadelige for huden.
Derfor satte to forskere sig for at løse det problem ved at udvikle et bæredygtigt alternativ til mikroplast og andre petrokemiske stoffer. Det begyndte som forskning på Aarhus Universitet, og i 2018 stiftede spanske Isabel Alvarez Martos, indonesiske Deby Fapyane og Paruntungan Sihombing virksomheden Cellugy.
Bionedbrydelig cellulose skabt ved gæringsproces
Produktet hedder ’EcoFLEXY’ og er en bionedbrydelig cellulose, der kan erstatte de petrokemiske stoffer, som bruges i blandt andet emballage, papir, kosmetik, fødevarer, tekstiler og endda biomedicin.
Hidtil har det været svært at erstatte petrokemiske stoffer som eksempelvis mikroplast og paraffin, fordi der ikke har været alternativer, som har den rigtige konsistens og stadig gør cremen nem at smøre ind. Men Cellugys produkt adskiller sig fra andre celluloseprodukter, fordi det er skabt gennem fermentering. Og netop fermentering er den del af processen, der gør, at cremen stadig er nem at smøre på.
”Vores produkt kan direkte erstatte mange af de skadelige stoffer, som bliver brugt i dag. Den største bæredygtighedsudfordring i kosmetikindutrien er afhængigheden af petrokemiske stoffer, men med vores teknologi kan vi skabe en fremtid helt fri for forurenende stoffer,” siger CEO og medstifter af Cellugy, Isabel Martos.
Stor efterspørgsel fra industrien
Den bionedbrydelige cellulose er skabt af sukker, og kan nemt udskifte de skadelige stoffer, som industrien for kosmetik benytter i dag. Der er stor efterspørgsel på bæredygtige alternativer af høj kvalitet, men det har været udfordrende at finde løsninger, der kan matche kvalitet, pris og skalerbarhed. Indtil nu.
EIFO har tidligere investeret i Cellugy og deltager også i denne runde med et stærkt syndikat af både danske og internationale investorer bestående af ICIG Ventures, Unconventional Ventures, Joyance Partners, PreSeed Ventures og The Footprint Firm. Med investeringen kan den danske startup snart se frem til at måle sin årlige produktion i ton fremfor kilo.
”Cellugy har skabt et unikt produkt, som løser et verdensomspændende problem. Vi er glade for at være med til at understøtte en dansk virksomhed, der oplever stor international efterspørgsel fra især kosmetikindustrien. Men mulighederne stopper ikke her, for skalerbarheden spænder bredt, og der er stort potentiale for, at Cellugys løsning kan erstatte skadelige produkter i alt fra tekstiler og fødevarer til byggeri og maling,” siger Sara Sande, partner, Green Transition, EIFO.
Mangfoldighed skaber innovation
EIFO arbejder strategisk med diversitet i investeringer, og her er Cellugy er godt eksempel på en virksomhed, der i høj grad skaber innovation som følge af netop diversitet. Ni nationaliteter fordelt på 11 medarbejdere med en ligelig kønsfordeling, spredt ud på forskellige aldersgrupper, der alle har forskellige forretningsmæssige og innovative kompetencer.
”Det er bevist, at virksomheder oplever større økonomisk vækst, når stifterteamet er mangfoldigt, både i forhold til køn og baggrunde. De har også nemmere ved at tiltrække talenter – noget som er en knap ressource i mange high tech-virksomheder. Det er en kæmpe styrke for ethvert selskab, at man kan bringe forskellige kompetencer i spil, når man opbygger en virksomhed fra bunden,” siger Sara Sande.
Kontakter
Sara Kleist// Danmarks Eksport- og Investeringsfond
Tlf:42372950skl@eifo.dkBilleder

Om Danmarks Eksport- og Investeringsfond
Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO) er danske virksomheders fælles indgang til risikovillig, statslig finansiering.
EIFO er Danmarks nationale erhvervsfremmende bank, investeringsfond og eksportkreditinstitut i én og samme finansielle institution. Vi udnytter synergier på tværs og bidrager med lån, garantier, kautioner, egenkapital- eller fondsinvesteringer til virksomheder, projektudviklere, banker m.m.
EIFO har mere end 5.000 kunder og et samlet forretningsomfang på omkring 150 mia. kr.
EIFO er skabt ved en sammenlægning af EKF Danmarks Eksportkredit, Vækstfonden og Danmarks Grønne Investeringsfond i 2023.
Med finansiering baner vi vejen for dem, der tør tænke større. Sammen gør vi Danmark rigere på det, der gør en forskel. Læs mere på www.eifo.dk
Læs mere på www.EIFO.dk
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Eksport- og Investeringsfond
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Eksport- og Investeringsfond
EIFO løfter forventningerne efter positivt halvårsresultat14.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
EIFO kommer klart bedre ud af første halvår af 2026 end forventet og leverer et resultat på 1,6 mia. kr. Fremgangen skyldes især positive værdireguleringer på investeringer og færre tab end forventet. Blandt SMV’erne steg finansieringsvolumen med 80 pct. i første halvår.
Danmark fastholder sin position som et af Europas stærkeste venturemarkeder26.8.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Trods mindre tilbagegang tiltrækker danske startups fortsat betydelig risikovillig kapital, men konkurrencen om de største investeringer er blevet skærpet. Det viser EIFOs årlige analyse From Startup to Scaleup 2026.
Danmark finansierer ny ukrainsk vindpark, der sikrer strøm til titusinder af husstande25.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ruslands krig i Ukraine har skabt et akut behov for ny energiproduktion. Med et lån på 750 mio. kr. baner EIFO (Danmarks Eksport- og Investeringsfond) vej for, at den ukrainske landbrugsvirksomhed Kernel går ind i energiproduktion ved at opføre ny vindpark.
Ny analyse: Danmark står over for milliardstort vækstkapitalgab20.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danske vækstvirksomheder kan mangle op mod 69 mia. kr. i kapital frem mod 2035, viser ny analyse fra EIFO, der har styrket indsatsen for at forankre flere virksomheder i Danmark.
Ny dansk løsning skal gøre asfalt og beton CO₂-fri13.7.2026 09:54:10 CEST | Pressemeddelelse
EIFO investerer i biosolutions-startup’et Visibuilt, der udvikler en ny type bindemiddel baseret på svampens rodnet, som kan reducere klimaaftrykket fra nogle af verdens mest CO₂-tunge materialer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum