To ugers vejarbejde ved Hundested
21.5.2024 13:00:00 CEST | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet skal lægge ny asfalt på rute 16 ved Hundested på Sjælland. Arbejdet er delt i to strækninger, så det går udenom landsbyen Amagerhuse. Det bliver udført fra søndag 26. maj til tirsdag 11. juni.

I weekenden sætter Vejdirektoratets asfaltarbejdere kurs mod halvøen Halsnæs på Sjælland, hvor der skal lægges ny asfalt på to strækninger på rute 16 øst for Hundested.
Arbejdet er delt i to, så det går udenom landsbyen Amagerhuse. Det betyder, at der vil lagt ny asfalt på en 2,2 km lang strækning på den østlige side af Amagerhuse og på en 1,5 km lang strækning på den vestlige side af Amagerhuse.
Arbejdet er nødvendigt, fordi den nuværende asfalt er nedslidt og trænger til at blive udskiftet. Det bliver udført i perioden fra søndag 26. maj og frem til tirsdag 11. juni.
Sådan foregår arbejdet
Første opgave bliver at affræse den gamle belægning, så der er plads til at foretage reparationer af den underlæggende belægning.
Når det er gjort, skal der udlægges nyt slidlag. Og som afslutning skal kørebanen have nye vejstriber.
Information til trafikanterne
For trafikanter har vejarbejdet den betydning, at de ved kørsel forbi arbejdsstedet vil blive reguleret med et signalanlæg over ca. 600 meter – og med væsentlig nedsat hastighed, da arbejdet bliver udført tæt på trafikken.
En række sideveje til rute 16, der også er kendt som Amtsvejen, vil være åbne. Dette gælder Sverkilstrupvejen, Grønnehavevej, Ullerup Skovvej og Frederiksværkvej. Dog kan trafikanter komme ud for, at der opstår ventetider som følge af, at store asfaltmaskiner med tromler og andet udstyr skal passere. Dette kan også være tilfældet for beboere på strækningerne.
På den østlige side af Amagerhuse kan der forekomme ekstra nedsat hastighed af hensyn til asfaltarbejdernes sikkerhed, da kørebanen her er smallere. Forlænget rejsetid må således forventes.
Cyklister og fodgængere kan frit benytte cykel- og fællesstierne langs rute 16. Dog skal man være agtpågivende, da vejarbejdet bliver udført tæt på stierne.
Arbejdet vil foregå som aften- og natarbejde mellem kl. 18.00 og 5.00. Vejdirektoratet forventer ikke, at det bliver nødvendigt at udføre arbejde fredag og lørdag aften.
Fordi vejarbejde er vejrafhængigt, er der altid en risiko for, at det kan blive udskudt på grund af vejrforhold.
Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener, som arbejdet måtte medføre for trafikanterne.
På Vejdirektoratets trafikkort kan man altid holde sig opdateret om den aktuelle situation på statsvejene og få viden om restriktioner for trafikken, konkrete vejarbejder og øvrige trafikmeldinger.
Nøgleord
Kontakter
Frederik V. LandboEntrepriselederVejdirektoratet
Tlf:72 44 24 98fvl@vd.dkVejdirektoratets Trafikcenters pressetelefon
Tlf:20 61 26 64Vejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Ny asfalt på Slagelsevej ved Næstved3.6.2026 19:47:50 CEST | Pressemeddelelse
Fra mandag den 8. juni og cirka tre uger frem lægger Vejdirektoratet ny asfalt på Slagelsevej ved Næstved. Arbejdet foregår i aften- og nattetimerne. I dagtimerne vil vejen være åben for normal trafik, men med nedsat hastighed.
Randersvej får ny asfalt ved Mørke3.6.2026 14:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra onsdag 10. juni og cirka tre uger frem lægger Vejdirektoratet ny asfalt på Randersvej ved Mørke på Djursland.
Natarbejde ved Ravnebjerggyden i Odense fortsætter til fredag3.6.2026 13:07:04 CEST | Pressemeddelelse
Nedbrydningsarbejdet ved den nye bro over E20 Fynske Motorvej er forsinket. Arbejdet fortsætter derfor om aftenen og natten den 3. og 4. juni og kan medføre støj i området.
Ny asfalt på Ringkøbingvej mellem Ulfborg og Tim3.6.2026 13:01:31 CEST | Pressemeddelelse
Fra tirsdag den 9. juni udskifter Vejdirektoratet asfalten på Ringkøbingvej mellem Ulfborg og Tim. Arbejdet forventes at vare cirka to uger og vil i perioder påvirke fremkommeligheden.
Den gamle Storstrømsbro er nu officielt lukket3.6.2026 10:25:00 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag 3. juni omkring kl. 10 passerede den sidste bil over den gamle Storstrømsbro, der nu officielt er lukket for trafik.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum