YouSee

Flere kanaler og mere indhold på vej til YouSee-kunder: YouSee og Warner Bros. Discovery udvider samarbejdet

Del

YouSee og Warner Bros. Discovery udvider nu sit samarbejde til også at inkludere den spritnye tjeneste Max samt otte af Warner Bros. Discoverys lineære kanaler. Det betyder, at YouSees tv- og streaming-kunder får glæde af endnu flere store oplevelser og mere fantastisk indhold. Samtidig vil indhold fra Warner Bros. Discovery opnå endnu større rækkevidde i Danmark.

Christian Morgan, CEO hos YouSee og Christina Sulebakk, Managing Director hos Warner Bros. Discovery Nordic
Christian Morgan, CEO hos YouSee og Christina Sulebakk, Managing Director hos Warner Bros. Discovery Nordic PR

Aftalen forener Warner Bros. Discovery og YouSee om fremtiden ved at udvide det eksisterende samarbejde omkring først HBO Nordic og siden HBO Max til nu yderligere lineære kanaler og den nye streamingtjeneste Max, der samler alt det bedste indhold fra HBO Max, discovery+ og Eurosport.

Aftalen kommer på et tidspunkt, hvor tv og streaming flyder stadig mere sammen, og hvor seerne ønsker adgang til det bedste indhold på en fleksibel og brugervenlig måde med mulighed for at samle kanaler og tjenester ét sted. Ligesom lanceringen af YouSee Play og YouSee Streamer er led i den udvikling, så er samarbejdet mellem YouSee og Warner Bros. Discovery det også.

Med aftalen med Warner Bros. Discovery får YouSee-kunder adgang til otte ekstra kanaler samt det nye Max med nyt og udvidet udvalg af de bedste tv-serier fra HBO, film fra Warner Bros., true crime, dokumentarer og reality fra discovery+, samt live-sport fra Eurosport – – bl.a. hvert et øjeblik fra OL i Paris 2024.

Vil samle danskerne om mere indhold og flere oplevelser

CEO i YouSee, Christian Morgan, siger:
”Vi er rigtigt glade for at udvide vores samarbejde med Warner Bros. Discovery. Det betyder, at vi kan give vores kunder landet over endnu mere fantastisk indhold og endnu flere store oplevelser. Samlet ét sted. Med den højeste fleksibilitet og bedste brugeroplevelse.”

Managing Director Warner Bros. Discovery Nordic, Christina Sulebakk er også meget tilfreds med aftalen:
“Jeg er meget begejstret for aftalen med YouSee, der gør vores store indholdskatalog af film, serier og sport tilgængeligt for endnu flere danskere. Vi har netop annonceret vores nye udvidede streamingtjeneste Max, der kombinerer vores stærke udvalg af indhold af forskellige genrer og titler på én samlet tjeneste. Samtidig styrker samarbejdet også Warner Bros. Discoverys tilbud til annoncører ved at tilføje betydeligt flere unikke seere på både lineære og digitale platforme.”

Styrker tv og streaming til kunder i hele Danmark

De otte nye kanaler er Kanal 4, 5 og 6, TLC, Eurosport 1 og 2 samt Discovery og Investigation Discovery. Sammen med den nye streamingtjeneste Max vil det ifølge Christian Morgan styrke udbuddet af tv og streaming til kunder i hele Danmark:

”Aftalen med Warner Bros. Discovery passer perfekt ind i vores strategi om at kunne tilbyde det vigtigste og mest efterspurgte indhold på tværs af tv-kanaler og streamingtjenester.”

Fakta

  • Den nye streamingtjeneste Max er tilgængelig fra 21. maj og i YouSee Play og Bland Selv, hvor man kan vælge mellem varianterne Max Standard og Max Standard + Sport, som er inkl. Eurosport 1 og 2. YouSee Play Bland Selv-kunder som i dag har valgt HBO Max, får automatisk Max Standard med dobbelt så meget indhold fra 21. maj.
  • Fra 11. juni kan alle otte kanaler vælges i YouSee Play, som byder på fuld valgfrihed og masser af fleksibilitet. Alle med Grund-, Mellem- og Fuldpakken får Kanal 4 og Kanal 5, og de resterende seks kanaler kan tilvælges af Bland Selv-kunder.
  • Mere info om de nye kanaler og muligheder på yousee.dk/nye-kanaler

Kontakter

Vedhæftede filer

Om YouSee

YouSee udbyder internet, mobiltelefoni og tv/streaming til mere end 3 mio. danskere. Hver dag forbinder de deres kunder via landets bedste 5G mobilnetværk, ligesom de giver flest danskere de højeste internethastigheder og leverer underholdning via markedets største tv/streaming-univers. YouSee er en del af Nuuday-koncernen.

Læs mere om YouSee på yousee.dk.

Følg pressemeddelelser fra YouSee

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra YouSee

Danskerne elsker deres egne kunstnere: 9 ud af årets 10 største hits er danske sange9.12.2024 12:00:00 CET | Pressemeddelelse

Vi kan ikke få nok af dansk musik. Det er konklusionen på top-10 listen over mest lyttede sange hos YouSee Musik i 2024. Hele 9 ud af 10 sange er med danske kunstnere, og en kvindelig artists debutsingle stryger helt til tops på 1. pladsen: Mumles ”Det Modsatte” er det mest lyttede nummer på YouSee Musik i årets løb, og det viser ifølge tjenestens musikredaktør bare hvor meget talent og potentiale, der er i dansk musik lige nu.

YouSee kombinerer Danmarks største underholdningsunivers med lyddesign fra Bang & Olufsen12.9.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Nu styrker YouSee endnu engang brugeroplevelsen og lancerer en innovativ nyhed, der kombinerer Danmarks bedste og bredeste udvalg af underholdning med forbløffende detaljeret lyd: YouSee Audio samler streaming, tv og musik fra YouSee med lyddesign af Bang & Olufsen og leverer en lyd- og billedoplevelse designet til Danmarks største underholdningsunivers. Det nyskabende produkt er tilgængeligt fra 25. september.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye