Resultatfremgang for Story House Egmont i Danmark
2023 blev et tilfredsstillende år for Story House Egmonts danske magasinforretning, som trods omsætningsfald leverede sit bedste driftsresultat i fem år.

Story House Egmont A/S, der dækker Story House Egmonts danske magasin- og bladforretning, havde i 2023 en omsætning på 332,5 mio. kroner og et resultat af primær drift på 15,5 mio. kroner, det højeste i fem år.
”Vi er tilbage til normalen efter de ekstraordinære pandemiår. Vi har været gode til løbende at tilpasse vores forretning, og vi udgiver en række blade og magasiner, der står stærkt over for forbrugerne, ligesom vi fortsat har et solidt annoncesalg. Så selvom vi, som alle andre bladudgivere, også var påvirket af inflation, stigende omkostninger og den generelle nedgang for trykte medier, er vi alt i alt tilfredse med vores performance i Danmark i 2023,” siger Per Kjellander, som er adm. direktør i Story House Egmont A/S og CEO i Story House Media.
Story House Egmont udgiver i Danmark bl.a. magasinerne ALT for damerne, Euroman, Eurowoman, Gastro, Hjemmet, Her og Nu og Hendes Verden. Medievirksomheden står også bag en række børneblade som Anders And og co. og Disney Prinsesser.
”Vi ønsker at drive vores forretning så effektivt og rentabelt som muligt, samtidig med at vi har ambitioner om vækst og at blive større, selv om det generelle printmarked falder. Vi tror på vores stærke brands både på print og digitalt, og at det vil være en stærk forretning, som fortsat når ud til mange mennesker,” siger Per Kjellander og tilføjer:
”Jeg er imponeret over den måde, vores medarbejdere har tilpasset sig de aktuelle forhold og nye tendenser, samtidig med at de konsekvent har leveret indhold og tjenester af højeste kvalitet. Det er deres ekspertise og engagement, som er kernen i vores succes.”
Story House Egmont har forretninger inden for tre områder: Media, E-commerce og Agencies. Story House Media består af magasiner og digitale medier i 27 lande i Norden, Europa og enkelte internationale markeder. Story House Egmont er ejet af Nordens største mediekoncern, Egmont.
Kontakter
Amanda JustesenKommunikationsdirektør, Egmont Communications & Public Affairs
Tlf:+45 29 47 85 26amanda.justesen@egmont.comBilleder

Om Story House Egmont
Story House Egmont står bag stærke mediebrands, e-handelsforretninger og agencies. Vi er publicister af hjertet og en del af den nordiske mediekoncern Egmont, som hvert år uddeler omkring 100 millioner kroner til børn og unge med svære livsvilkår. We bring stories to life.
Følg pressemeddelelser fra Story House Egmont
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Story House Egmont
Egmont LivingNordic styrker dansk position: Samler indkøb i København20.1.2026 09:30:00 CET | Pressemeddelelse
E-handelsvirksomheden Egmont LivingNordic lancerer ny organisation, der blandt andet indebærer, at indkøbsfunktionen for Royal Design, AndLight og RUM21 samles i København.
ALT for damerne får ny chefredaktør15.1.2026 10:30:00 CET | Pressemeddelelse
48-årige Heidi Frederikke Sigdal tiltræder 1. april som ny chefredaktør for ALT for damerne og Alt.dk. Her skal hun stå i spidsen for Danmarks største kvindeblad.
Hjælp med at finde Danmarks sødeste kassedame 20265.1.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Kender du Danmarks sødeste kassedame m/k 2026? Så er det nu, du skal hjælpe ugebladet Hjemmet med at finde hende eller ham.
Story House Egmont indklager DAO for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen4.12.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Story House Egmont indklager distributionsselskabet DAO for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen for at få vurderet, om DAO misbruger sin dominerende markedsposition til at opkræve urimelige priser. Det er en reaktion på, at DAO har varslet Story House Egmont en samlet prisstigning på knap 40 procent fra 2026 på distributionen af blade, efter at DAO opnår de facto monopol.
ALT for damerne skal have ny chefredaktør3.11.2025 12:34:09 CET | Pressemeddelelse
Rikke Dal Støttrup, ALT for damernes chefredaktør, er i dag blevet præsenteret som ny presse- og kommunikationschef for Politikens Forlag. Det betyder, at Danmarks største ugeblad for kvinder nu skal have ny chef.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum