Vi er på vej til at tabe kampen mod resistente bakterier

Jakob Møller-Jensen, mikrobiolog, ph.d., lektor og leder af Institut for Biokemi og Molekylær Biologi på Syddansk Universitet, skriver:

Resistente bakterier er en tikkende bombe under den globale folkesundhed. Allerede i 2050 vil flere mennesker dø som følge af antibiotika-resistente bakterieinfektioner end af kræft. Det forudser WHO, der nu har opdateret deres liste over bakterier, som truer folkesundheden. Ikke overraskende er alle 15 bakterier på listen resistente bakterier, dvs. at de ikke kan slås ned af de antibiotika, som vi behandler dem med.

Listen kan ses her: https://www.who.int/news/item/17-05-2024-who-updates-list-of-drug-resistant-bacteria-most-threatening-to-human-health

Danmark hører ikke til de lande, hvor resistensproblemet er størst. Men ligesom alle andre steder i verden kan alle her til lands risikere at blive smittet med en resistent bakterie. Hvis immunforsvaret er svagt, fx hos kemo-patienter, kan infektionen blive alvorlig og i værste fald dødelig.

Danskere, der får foretaget operative indgreb, er også i risiko, fordi der under og efter en operation er stor risiko for infektion. Det gælder ikke kun for store operationer, men også de mindre som f.eks. fjernelse af modermærker eller en visdomstand.

Danmark har mange borgere, hvis immunforsvar i kortere eller længere perioder er svækket, og de fleste af os vil på et eller flere tidspunkter få foretaget operative indgreb. Det er altså en meget stor andel af os, der lever med risikoen for at få en infektion.

Allerede kort tid efter at Alexander Fleming opdagede penicillinen - og dermed forvandlede hidtil potentielt dødsensfarlige infektioner til bagateller, som vi kunne fikse med en antibiotikakur - advarede han i 1945 om, at et overforbrug af antibiotika ville føre til resistente bakterier.

Alligevel har vi lige siden strøet antibiotika ud over hele verden med løs hånd. Ikke kun til syge mennesker, men også til dyrene i vores kødproduktion.

I Danmark er vi forholdsvist restriktive, men vi brugte immervæk 72,3 tons antibiotika i svinestaldene i 2021. Dermed bruger vi i Danmark dobbelt så meget antibiotika til dyr, som vi gør til mennesker. Det er for meget, og det skal stoppes. For hver gang vi bruger antibiotika, skubber vi bakterierne i retning mod resistens. En del af løsningen på resistens-krisen er derfor at bruge mindre antibiotika.

Hvorfor har vi ikke sørget for at udvikle nye effektive alternativer til antibiotika, når vi nu i årtier har kunne forudse resistens-krisen? En del af svaret ligger i de økonomiske interesser – eller mangel på samme.

Medicinalfirmaerne skal have en økonomisk interesse i at gå i gang med den lange og dyre proces, det er at udvikle et nyt lægemiddel. Det koster ca. 1 milliard dollars at udvikle et nyt lægemiddel. Et lægemiddel mod infektion, der skal bruges kortvarigt af en patient (typisk mindre end to uger), er der ikke meget fortjeneste på. Og der er endnu mindre fortjeneste på et lægemiddel, som måske kun virker i en kort årrække, inden bakterierne bliver resistente mod det. Det værste scenarie for et medicinalfirma er, at de udvikler et nyt alternativ til antibiotika, som myndighederne så forbyder at bruge alment; måske det bliver klassificeret som et lægemiddel, der kun må bruges som sidste udvej, når alle andre kendte lægemidler er forsøgt. Alle disse faktorer gør, at det er en dårlig forretning for medicinalfirmaerne. Dermed har de heller ikke interesse i at udvikle nye antibiotika.

Der findes forskellige veje, vi kan gå for at løse resistens-krisen, og der er efter min mening behov for en række indsatser. Her er nogle af de mest oplagte:

1. Begræns udskrivningen af antibiotika. Antibiotika bør kun udskrives af den enkelte læge til patienter i alvorlige tilfælde, mens vi helt bør udelukke eller stærkt begrænse brugen i vores dyrehold.
2. Forsk i alternativer til antibiotika. Vi bliver nødt til at være åbne for helt anderledes måder at bekæmpe infektioner på. Nogle forskere arbejder på at afdække bakteriernes sygdomsfremkaldende egenskaber med henblik på at uskadeliggøre dem. Det handler om at finde en måde, hvorpå vi kan leve i fredelig sameksistens med de resistente bakterier i stedet for at forsøge at udrydde dem. Jo mere vi presser bakterierne, jo hurtigere vil de udvikle ny resistens, og så havner vi i et evigt kapløb, som vi aldrig kan vinde. Andre forskere arbejder med udvikling af vacciner og såkaldte bakteriofager, som er viruspartikler, der kan inficere bakterier.
3. Udnyt de nye muligheder, som kunstig intelligens tilbyder til at søge efter nye antibiotika. Kunstig intelligens, mere specifikt deep learning, kan komme med bud på helt nye og anderledes molekyler, som kan være effektive mod resistente bakterier. Der er allerede lovende eksempler på denne nye strategi, og med en ny dansk AI supercomputer, Gefion, på vej, er potentialet for dansk forskning i området enormt.
4. Skab bedre incitamenter for medicinalfirmaerne. Man kunne fx sælge antibiotika efter en abonnementsordning – også kaldt Netflix-modellen. Med denne ordning betaler landes sundhedsmyndigheder løbende for retten til at bruge den nye medicin, når behovet opstår. Det kan sikre lægemiddelproducenten en forudsigelig indtægt.

Den faretruende udvikling i antibiotikaresistens bliver ofte omtalt som en langsom pandemi – en betegnelse, der henviser til, at spredningen sker langsommere end viruspandemier som COVID19. Den langsommere udvikling gør dog ikke problemet mindre, og der er alt mulig grund til at tage situationen alvorligt. 

Kontakt: Jakob Møller-Jensen er mikrobiolog og leder af Institut for Biokemi og Molekylær Biologi på SDU. Mobil tlf: 2074 5191. Email: jakobm@bmb.sdu.dk.