Stadig mere fokus på klima i GeoDanmark-data
Årets opdatering af GeoDanmark-grunddata er nu færdig, og der kommer stadig flere objekter til, som har relevans for klimatilpasningsindsatsen
Hvert år opdaterer Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur (SDFI) GeoDanmark-grunddata, så stat, kommuner og andre anvendere har et frisk datasæt, som udgør grundlaget for løsningen af mange forskellige opgaver.
2023 var ingen undtagelse, og opdateringen er netop blevet færdig. Der er i 2023 foretaget ca. 1,7 mio. ændringer og opdateringer i GeoDanmark-databasen, som indeholder omkring 27 mio. objekter. Et objekt kan fx være et hus, en vej eller et teknisk anlæg.
Men i de senere år er der blevet større interesse for objekter, som kan bruges i forbindelse klimatilpasning og den grønne omstilling. Det gælder fx regnvandsbassiner. I 2019 var der blot registreret 266 regnvandsbassiner i vores datasæt, men det tal er i 2023-registreringen steget til 1.121.
Et andet eksempel ses på stigningen i antallet af tekniske anlæg med areal på over 50.000 m², hvilket typisk er store solcelleanlæg. Der ser vi en stigning fra 38 i 2019 til 318 i 2023.
Sådan opdaterer vi data
Det er en stor og tidskrævende opgave at vedligeholde de omfattende GeoDanmark-grunddatasæt. Hvert forår og sommer overflyver Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur Danmark og fotograferer hele landet fra luften. De indsamlede fotos bliver efterfølgende lavet til målfaste baggrundskort (GeoDanmark ortofotos). Samtidig laver kommunerne løbende indberetninger om, hvor de ved, at der er sket ændringer.
En femtedel af landet ajourføres årligt som totalajourføring, hvilket betyder, at hele området gennemgås for ændringer. De fire femtedele ajourføres på baggrund af udpegninger fra kommunerne og staten, også kaldet udpeget ajourføring.
Hele processen tager lige omkring et års tid, så opdateringen af GeoDanmark-grunddata afsluttes om foråret, når de første fly går på vingerne og begynder at fotografere til næste års opdatering.
Hvad er GeoDanmark?
GeoDanmark er samarbejde mellem landets 98 kommuner og staten, som er repræsenteret ved Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur. Formålet med samarbejdet er producere, vedligeholde og udstille frie, fællesoffentlige geografiske grunddata. Det er data, som kan bruges bredt på tværs af forskellige forvaltningsområder og skaber værdi ved at bidrage til bedre offentlige beslutningsgrundlag.
Kontakter
René ThunøPresse- og kommunikationskonsulentStyrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur
Tlf:+45 22 36 49 62retje@sdfi.dkStyrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur
Vi forsyner den offentlige og private sektor med data af høj kvalitet, som giver mulighed for at træffe vigtige samfundsbeslutninger på det bedst mulige grundlag. Vi er en arbejdsplads, som fagligt spænder bredt og er en del af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Klimadatastyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Klimadatastyrelsen
Nye målestationer skal styrke overvågningen af klimaforandringerne1.11.2024 10:39:55 CET | Pressemeddelelse
Afsmeltningen af Grønlands indlandsis er en god indikator på, hvor hastigt klimaet forandrer sig. Seks nye GNSS-målestationer i Grønland skal styrke overvågningen af isafsmeltningen
Clever vinder Grunddataprisen 202425.10.2024 08:40:45 CEST | Pressemeddelelse
Virksomheden Clever, der driver ladenetværk, vinder grunddataprisen 2024
Nu kan du skræddersy dit eget kort21.10.2024 09:37:24 CEST | Pressemeddelelse
Med teknologien Vector Tiles er det nu muligt at tilpasse Klimadatastyrelsens autoritative skærmkort til lige præcis dit behov
Hvem vinder Grunddataprisen 2024?14.10.2024 08:47:00 CEST | Pressemeddelelse
For tredje gang uddeles Grunddataprisen til en privat virksomhed, som har formået at skabe samfundsmæssig værdi med grunddata.
Den dansk-tyske grænse, 1920-grænsen, skal inspiceres på 100-året for den første grænseinspektion20.8.2024 11:11:50 CEST | Pressemeddelelse
Den 28. og 29. august skal grænsen mellem Danmark og Tyskland inspiceres. Det sker af en særlig udvalgt grænsekommission, som består af myndigheder fra både Danmark og Tyskland
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum