Ny stormflodssikring af togskinnerne giver endnu bedre beskyttelse af Øresundstunnelen
Der er bygget en endnu stærkere stormflodssikring ved Øresundsforbindelsen.
Hvis der opstår risiko for, at en stormflod vil oversvømme togskinnerne ved Øresundstunnelen på Amager, kan Øresundsbron nu aktivere en specialkonstrueret mobil stormflodssikring.

– Det er vores mål at fordoble broens levetid til mindst 200 år. For at det kan lykkes, er der bl.a. brug for løsninger, der beskytter os mod følgerne af klimaforandringerne som f.eks. stormflod, siger Bengt Hergart, anlægsdirektør ved Øresundsbron.
Øresundsbrons stormflodsprogram blev indledt i 2019 med en omfattende analyse. Det første spadestik til stormflodssikringen blev taget i 2022, og siden er der opført et 900 meter langt sikringsdige på Kastrup-halvøen, og der er etableret flere beskyttelsesforanstaltninger på Peberholm.
Men samtidig er der gennemført et kompliceret arbejde med at finde en løsning, der beskytter togskinnerne og Øresundstunnelen på tværs af sporene mellem Danmark og Sverige. En mobil sikring, der hurtigt kan monteres på skinnerne og holde store mængder vand tilbage med en tæt forsegling omkring skinnerne.
Stormflodssikringen af togskinnerne er etableret på Kastrup-halvøen ved Københavns Lufthavn. Det er Øresundsbrons danske ejer, A/S Øresund, der ejer grunden, men projektet er finansieret og udviklet af Øresundsbro Konsortiet og gennemført i samarbejde med HedeDanmark, Aarsleff Rail A/S, Sweco og Stormflodssikring ApS.
– Det er, så vidt vi ved, den første etablerede løsning med stormflodssikring på tværs af jernbaneskinnerne i Skandinavien. Øresundsbron har udviklet den til vores anlæg i samarbejde med vores leverandører, men løsningen bør kunne bruges flere steder som supplement til permanent sikring, siger Christian Tolstrup, projektleder hos Øresundsbron.
Fire år efter projektets start er sikringen nu indviet, og etableringsomkostningerne beløber sig til 7 millioner DKK.
– Projektet har været utroligt kompliceret og udfordrende. Først og fremmest på grund af jernbanesikkerheden, som er meget vigtig, men også på grund af de tekniske aspekter ved at sikre en tæt løsning omkring skinnerne, siger Christian Tolstrup.
Fakta: Øresundsbrons stormflodsprogram
- Der er afsat 60 millioner DKK i Øresundsbrons investeringsbudget til stormflodssikring af Øresundsforbindelsen frem til 2025.
- Prognoserne for fremtidige stormfloder i Øresund har ændret sig markant, siden Øresundsforbindelsen blev bygget, og det har fået Øresundsbro Konsortiet til at iværksætte et stormflodsprogram for at øge beskyttelsen mod stigninger i havniveauet.
- Målet er, at Øresundsforbindelsen skal være beskyttet mod stormfloder, der svarer til en 10.000-årshændelse.
- Stormflodsprogrammet omfatter flere projekter. Der er indtil videre opført et 900 meter langt sikringsdige ved tunneludmundingen på Amager, og der bygges stormflodssikring på Peberholm.
Nøgleord
Kontakter
John Alexander SahlinPresseansvarlig
Tlf:+45 33 41 61 15jsa@oresundsbron.comLisa Sandager RamlowChef for Kommunikation & Public Affairs
Tlf:+4531266220lsr@oresundsbron.comBilleder
Om Øresundsbron
Øresundsbron bygger broer mellem mennesker, muligheder og oplevelser i hele Øresundsregionen. Øresundsbro Konsortiets opgave er at eje og drive Øresundsbron - en bro, en tunnel og den kunstige ø, Peberholm. En 16 kilometer lang fast forbindelse mellem Danmark og Sverige.
Følg pressemeddelelser fra Øresundsbron
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Øresundsbron
Ny forskning: Øresundsbron kan leve i 200 år26.6.2025 09:33:43 CEST | Pressemeddelelse
Øresundsbron, der fejrer 25 år den 1. juli, kan fortsætte med at forbinde Danmark og Sverige i yderligere 175 år. Øresundsbro Konsortiets mål om at fordoble den oprindelige levetid til 200 år viser sig at være mulig at realisere ifølge ny forskning fra Lunds Universitet.
Presseinvitation: Øresundsbron fejrer 25 år18.6.2025 08:46:00 CEST | Pressemeddelelse
Øresundsbrons 25-års jubilæum markeres den 1. juli med deltagelse af Deres Majestæter Kongen og Dronningen af Danmark samt Deres Majestæter Kongen og Dronningen af Sverige. Medier er velkomne til at dække jubilæet.
Broløbet 15. juni: Begrænset trafik og længere rejsetid på Øresundsbron10.6.2025 08:35:00 CEST | Pressemeddelelse
Broløbet 2025 er en af højdepunkterne under Øresundsbrons 25-års jubilæum, når 40.000 deltagere løber fra Danmark til Sverige. Fra kl. 06.00 til kl. 17.00 den 15. juni vil der være reduceret kapacitet på Øresundsbron for at opretholde et højt sikkerhedsniveau for både trafik og løbere.
Modkørende trafik i Øresundsbrons tunnel9.6.2025 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Vejtrafikken vil være dobbeltrettet i Øresundsbrons tunnel i uge 24. Fra kl. 19 d. 11/6-12/6 til kl. 03 næstfølgende dage.
Trafikinformation: Sådan påvirkes trafikken under Broløbet2.6.2025 13:09:47 CEST | Pressemeddelelse
Broløbet 2025 er en af højdepunkterne under Øresundsbrons 25-års jubilæum, når 40.000 deltagere løber fra Danmark til Sverige. Fra kl. 06.00 til kl. 17.00 den 15. juni vil der være reduceret kapacitet på Øresundsbron for at opretholde et højt sikkerhedsniveau for både trafik og løbere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum