Rapport åbner for banebrydende samarbejde om danske krigsskibe
Regeringen har i dag modtaget anbefalinger fra det maritime partnerskab, der viser vejen frem mod nye og danskbyggede krigsskibe til Forsvaret. F&P glæder sig over, at rapporten indeholder en konkret model for samarbejde om bygning af skibe med fx pensionsselskaber. Branchen håber, at Folketinget vil følge anbefalingerne.
- Det er på et trist bagtæppe med krig i Europa, at vi står over for en fornyelse af den danske flåde. Anbefalingerne fra partnerskabet viser, at der er en vej frem for at bygge de nye skibe i Danmark. Det vil virkelig være banebrydende, hvis danske pensionskroner også her kan bringes i spil til at styrke Danmark og samtidig sikre et godt afkast til de danske pensionsopsparere, siger adm. direktør Kent Damsgaard, F&P.
Han understreger, at branchen står klar.
- Fra pensionsbranchens side er vi åbne for videre samarbejde om finansieringsmulighederne, og rapporten peger på nogle vigtige tiltag for, at virksomheder og investorer kan se en investeringscase i skibene og bidrage til Danmarks sikkerhed og forsyningssikkerhed, fortæller Kent Damsgaard.
Tidligere udmeldinger fra regeringen viser, at Danmark i de kommende 20-25 år har brug for at investere for op mod 40 mia. kr. i nye og moderne skibe for at have en tidssvarende og kampdygtig flåde.
Bygges skibene i Danmark, vil det styre både dansk forsvarsindustri og ProduktionsDanmark generelt. Rapporten peger blandt andet på, hvordan finansieringen af de store projekter kan tilvejebringes gennem en såkaldt totalleverandørmodel, hvor finansieringen kommer fra fx pensionsselskaber.
- Der skal store investeringer til for at genopbygge den danske flåde, men danskbyggede krigsskibe er bestemt en mulighed med pensionskroner i ryggen. Rapporten nævner, at der kan være fordele i nye samarbejdsformer med erhvervslivet og med pensionsselskaber som finansieringskilde og partner. Den model er allerede taget i brug ved de nye patruljeskibe, hvor også et pensionsselskab indgår. Den model kan selvfølgelig også bruges, når hele flåden skal udbygges, fortæller Kent Damsgaard.
Det fremgår af rapporten, at totalleverandørmodellen væsentligt reducere risikoen ved anskaffelsen for Forsvaret. Totalleverandøren sikrer samtidigt samarbejder om at finde innovative løsninger i skibsprojektet.
Derfor håber pensionsbranchen også, at rapporten bliver taget godt imod af Folketinget og Forsvarsforligskredsen.
- Pensionsbranchen forvalter omkring 4.000 mia. kr. af danskernes formue, og en stor del af pengene er investeret i Danmark. Vi investerer langsigtet på danskeres vegne. Derfor er vi også en solid og troværdig samarbejdspartner for Forsvaret, slutter Kent Damsgaard.
Anbefalingerne er netop blevet videregivet til forsvarsminister Trols Lund Poulsen, erhvervsminister Morten Bødskov og uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund.
Fakta
Nationalt Partnerskab for det maritime område havde haft til formål at undersøge mulighederne for at udbygge og opretholde en national skibsbygningskapacitet. De har kortlagt en række relevante temaområder, som de nu er kommet med en række anbefalinger på.
Kontakter
Nicolai SchackePressechef
Tlf:24 24 04 02nis@fogp.dkF&P er brancheorganisation for forsikrings- og pensionsselskaberne i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
Uvildige rådgivere fra Forsikringsoplysningen gør dine læsere klogere på forsikring20.1.2025 10:30:00 CET | Pressemeddelelse
De fleste ved, at forsikringer er gode at have, men ved dine læsere, hvad der helt præcist gælder i enkeltsager? Har de fx styr på, hvilke forsikringer man skal have med, når man skal på skiferie? Hvornår man har pligt til at rydde sit fortov? Og hvordan forsikringen dækker, hvis en mobiloplader bryder i brand?
F&P: Ny aftale er et rigtigt afsæt for et stærkere beredskab15.1.2025 09:01:28 CET | Pressemeddelelse
Danmark står over for nye og komplekse trusler og kriser, og derfor har vi brug for et stærkt beredskab. F&P – forsikrings- og pensionsbranchen – hilser den nye beredskabsaftale velkommen som et solidt afsæt for at berede vores samfund på det nye trusselsbillede.
Forsikring er vigtig – så tjek, om den dækker11.1.2025 12:00:45 CET | Pressemeddelelse
Det er vigtigt at være rigtigt forsikret og derfor er det en god ide, at tjekke op på, om ens forsikringer passer til ens livssituation.
Vildt vejr og klimaskader rammer hver fjerde sommerhusejer7.1.2025 10:02:05 CET | Pressemeddelelse
Næsten hver fjerde sommerhusejer har inden for de seneste fem år oplevet at få skader på sit sommerhus som følge af voldsomt vejr. Det viser nye tal fra F&P – forsikrings- og pensionsbranchen, der opfordrer til massiv investering i klimasikring.
Gentofte har flest indbrud i Region Hovedstaden19.12.2024 09:40:43 CET | Pressemeddelelse
Kommunerne Gentofte og Rudersdal har forholdsmæssigt flest indbrud i Region Hovedstaden, mens Herlev følger lige efter. Det viser en ny opgørelse fra F&P – forsikrings- og pensionsbranchen. Branchen arbejder lige nu med bl.a. politi og Justitsministeriet om et digitalt register over alle tyvekoster.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum