Hunde- og katteejere: Er forskellene virkelig så store?
21.5.2024 06:00:00 CEST | Agria Dyreforsikring | Pressemeddelelse
Traditionelt set har der været en række opfattelser og stereotyper omkring forskellene mellem hunde- og katteejere. Hundeelskere beskrives ofte som sociale og aktive, mens katteejere anses for at være mere selvstændige og kreative. Men nye data fra Agria Dyreforsikring afslører en fælles tendens blandt kæledyrsejere, der udfordrer disse klassiske opfattelser: De vælger ofte de samme navne til deres firbenede familiemedlemmer.

På trods af de angivelige forskelle mellem hunde- og katteejere, viser Agria Forsikrings statistikker, at fem navne er favoritter hos begge, når danskerne skal vælge navn til en ny hundehvalp eller kattekilling. Det rejser naturligvis spørgsmålet: Er forskellene mellem hunde- og katteejere virkelig så store, som vi går og tror?
Fælles navnevalg trodser stereotyper
Hvert år undersøger Agria, hvilke navne der trender i navngivningen af de hvalpe og killinger, der blev forsikret hos selskabet, og i 2023 stak specielt fem navne ud:
- Historisk set er hundeejere blevet opfattet som mere udadvendte og aktive på grund af hundenes behov for motion og socialisering, mens katteejere ofte beskrives som introspektive og uafhængige, ligesom deres katte. Men når det kommer til at navngive deres kæledyr, ser det ud til, at hunde- og katteejere har meget mere til fælles, end vi går og tror, fortæller Lotte Evers, marketingchef hos Agria Dyreforsikring. Hun tilføjer:
- Luna, Molly, Bella, Charlie og Milo sprang os i øjnene, fordi de ligger øverst som Top10-favoritter hos både hunde- og katteejerne. Det er interessant at se, hvordan navnene afspejler fælles værdier og præferencer blandt kæledyrsejere, og det modsiger den klassiske, stereotype opfattelse af ejernes forskelligheder.
Mere end blot navne
Sammenfaldene i navngivningen kan måske pege på en bredere tendens til, at hunde- og katteejere deler flere ligheder end tidligere antaget, vurderer Lotte Evers:
- Det kunne tyde på, at valg af kæledyrsnavne er mere påvirket af kulturelle trends og populære referencer end af ejernes personlighedstræk. Det kan indikere, at kærligheden til vores kæledyr overskrider de traditionelle opfattelser af vores forskelligheder og viser, at uanset om du er hunde- eller katteelsker, er der en universel glæde ved at finde det perfekte navn til dit nye familiemedlem.
Hunde- og katteejernes fælles top 5 favoritnavne:
1. Luna
2. Molly
3. Bella
4. Charlie
5. Milo
Top 10: De mest populære hvalpenavne
1. Luna
2. Molly
3. Eddie
4. Bella
5. Carlo
6. Charlie
7. Wilma
8. Maggie
9. Milo
10. Alba
Top 10: De mest populære killingenavne
1. Luna
2. Simba
3. Nala
4. Milo
5. Molly
6. Bella
7. Charlie
8. Coco
9. Lulu
10. Mille
Listerne er baseret på data fra Agria Dyreforsikring og repræsenterer de oftest forekommende navne blandt nyforsikrede hvalpe og killinger i 2023.
Kontakter
Anne OrholtKommunikationsrådgiverOrholt Media
Tlf:+ 45 2897 1907orholt@icloud.comLotte EversMarketingchefAgria Dyreforsikring
Tlf:2878 3270lotte.evers@agria.dkBilleder

Links
Om Agria Dyreforsikring
Agria Dyreforsikring er specialist i dyreforsikringer gennem mere end 130 år og skal, med specialistkundskab og engagement, udvikle og sælge tryghed for dyr og mennesker. Agria Dyreforsikring i Danmark tilbyder fleksible forsikringer til heste, hunde, katte og andre smådyr som for eksempel gnavere, miniature grise, reptiler og racefugle. De fleste af virksomhedens medarbejdere er selv dyreejere, og sammen med dyreejerorganisationer og dyrlæger er Agria med til at udvikle dyrehold, dyrehelbred og bidrager til veterinærmedicinsk forskning. Agria Dyreforsikring er en filial af Försäkringsaktiebolaget Agria (publ) (Agria Djurförsäkring). Ud over Danmark har Agria også virksomhed i Sverige, Norge, Finland, Tyskland, Frankrig, Irland og England.
Følg pressemeddelelser fra Agria Dyreforsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Agria Dyreforsikring
Hjerteforskning på hunde og katte belønnes med millionpris8.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Professorerne Ingrid Ljungvall og Jens Häggström ved Sveriges Lantbruksuniversitet tildeles Den Store Forskningspris i Veterinærmedicin 2026 for deres forskning i hjertesygdomme hos hunde og katte. Prisen uddeles årligt af Agria i samarbejde med SLU. Prisen på en million kroner er den største forskningspris i verden inden for veterinærmedicin.
Ny anbefaling til kæledyrsejere: Få en faglig vurdering først, hvis du er i tvivl7.9.2026 12:00:04 CEST | Pressemeddelelse
Når hunden bliver halt en søndag eftermiddag, katten pludselig kaster op sent om aftenen, eller kaninen virker sløv, kan det være svært at vurdere, om situationen kræver en akut tur til vagtdyrlægen. Netop i de situationer, hvor dyreejeren er i tvivl, kan en digital dyrlæge være en hjælp.
Sensommerens nedfaldsfrugt sender hunde akut til dyrlægen25.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Æbler, blommer og pærer, der ligger på jorden, kan være fristende for mange hunde. Men nedfaldsfrugt gemmer på flere alvorlige farer – fra alkohol og giftige frugtsten til hvepsestik og hjertelungeorm. Derfor er det vigtigt at holde ekstra øje med, hvad hunden spiser på gåturen og i haven i sensommeren.
Seks ud af ti kæledyrsejere er bekymrede for AI i veterinærplejen20.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Selv om flere kæledyrsejere allerede bruger kunstig intelligens til at søge information om deres dyrs sundhed, er tilliden begrænset. Seks ud af ti danske hunde- og katteejere er bekymrede for, at AI får en større rolle i veterinærplejen, viser en ny undersøgelse fra Agria Dyreforsikring.
Når børn ønsker sig en hund: "Jeg skal nok gå med den!"18.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mange børn drømmer om en hund og lover glad og gerne at stå for gåture, fodring og pelspleje. Men når hverdagen melder sig med skole, fritidsaktiviteter og legeaftaler, er det sjældent realistisk, at barnet kan løfte ansvaret alene. Derfor bør hele familien være enige om, hvem der har ansvaret for hunden – allerede inden den flytter ind.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum