Analyse: Børn i udsatte familier tynges af social arv trods gode personlige forudsætninger
21.5.2024 05:55:00 CEST | AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd | Pressemeddelelse
Samfundet har kun begrænset held med at hjælpe børn, der vokser op i socialt udsatte hjem, selvom børnene faktisk har gode personlige forudsætninger, viser analyse af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). De udsatte familier er samtidig over en årrække blevet relativt fattigere, og det forstærker risikoen for, at børnene får problemer i voksenlivet.

SOCIAL ARV
Knap 71.000 børn voksede op i socialt udsatte familier i 2021, og størstedelen af familierne havde været socialt udsatte i mindst tre år i træk.
Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af data fra Danmarks Statistik.
En familie kategoriseres som socialt udsat, hvis mindst én ud af tre risikofaktorer er til stede. Faktorerne handler om forældrenes manglende tilknytning til arbejdsmarkedet og relativ fattigdom. Kriterierne tager afsæt i Eurostats definition af personer i risiko for fattigdom eller social eksklusion.
Stigning i fattigdom blandt socialt udsatte
Analysen viser, at de socialt udsatte familier er blevet relativt fattigere over den periode, hvor de tilgængelige data gør det muligt at følge dem. To ud af fem udsatte familier befinder sig økonomisk under fattigdomsgrænsen. Det er en stigning på 18,6 procentpoint fra 2015.
”Det er bekymrende, at de socialt udsatte børnefamilier er blevet relativt fattigere og flere af dem nu befinder sig under fattigdomsgrænsen. Vi ved nemlig, at relativ fattigdom i opvæksten går ud over børnenes skolegang og risikerer at trække spor langt ind i voksenlivet. Det at få en uddannelse er meget afgørende for ens senere tilknytning til arbejdsmarkedet,” siger Sune Caspersen, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og forfatter til analysen.
Børn, der vokser op i socialt udsatte familier, er kendetegnet ved, at de scorer lavt på forskellige trivselsindikatorer i forhold til deres jævnaldrende. De har for eksempel højere fravær fra skolen, der indgives markant flere underretningssager på dem, og der bliver oftere sat forebyggende indsatser i gang overfor dem.
Potentialet for at løfte de udsatte børn hæmmes af øget fattigdom
Analysen viser, at langt de fleste af børnene fra de udsatte familier faktisk har gode personlige forudsætninger for at klare sig godt.
Tre ud af fire socialt udsatte børn har personlige forudsætninger, der på en række områder ligner dem, som børn fra ikke-udsatte familier har.
”Børns muligheder for at klare sig godt i voksenlivet præges i høj grad af deres familiemæssige baggrund. Men vi ved også, at der er et kæmpestort potentiale. Der er en stor uudnyttet mulighed for at hjælpe de her børn, hvis vi kan bryde den sociale arv. Når børnene i disse familier i stigende grad vokser op i relativ fattigdom, risikerer det tværtimod yderligere at forværre deres udsigter, fordi fattigdom i barndommen har store konsekvenser i voksenlivet,” siger Sune Caspersen, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Analysens hovedkonklusioner
- Antallet af børn i socialt udsatte familier var knap 71.000 i 2021.
- De socialt udsatte børnefamilier befinder sig indkomstmæssigt omkring fattigdomsgrænsen med to ud af fem familier under grænsen. Fra 2015 til 2021 er andelen af familier, der ligger under fattigdomsgrænsen vokset med 18,6 procentpoint svarende til, at hver femte familie er gået fra at være over til under fattigdomsgrænsen.
- Flertallet af børnene, der vokser op i de socialt udsatte familier, har objektivt gode individuelle forudsætninger målt på diagnoser og specialundervisningsbehov. Men de hæmmes af deres udsatte baggrund, hvilket kan aflæses på omfanget af skolefravær, underretninger og forebyggende foranstaltninger.
Tabel: Tre ud af fire børn i socialt udsatte familier har individuelt gode forudsætninger
Tabellen viser størrelsen af fire grupper med forskellige karakteristika identificeret blandt 10-14-årige børn i socialt udsatte familier.
|
Karakteristika |
Antal børn i gruppen |
Andel af socialt udsatte børn |
|
Børn af dansk oprindelse med gode forudsætninger |
8810 børn |
39,3 pct. |
|
Ikke-vestlige børn med gode forudsætninger |
7670 børn |
34,2 pct. |
|
Børn med diagnoser og svage forudsætninger |
4950 børn |
22,1 pct. |
|
Børn med kriminelle forældre |
980 børn |
4,4 pct. |
Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre
Kontakter
Sune CaspersenSenioranalytiker
Tlf:26 20 02 28sc@ae.dkJakob Kjærgaard BrunKommunikationskonsulent
Tlf:26 27 66 86jab@ae.dkLinks
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er en økonomisk-politisk tænketank og et samfundsøkonomisk analyseinstitut, der arbejder for at fremme den sociale retfærdighed i Danmark. AE’s overordnede formål er at udarbejde og formidle samfunds- og erhvervsøkonomisk viden samt løsningsideer til gavn for lønmodtagerne og for at fremme den sociale retfærdighed.
Følg pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Mange unge med lave karakterer vælger at gå på gymnasiet: Se tallene for din kommune31.8.2026 07:05:00 CEST | Pressemeddelelse
I Hørsholm Kommune begynder ni ud af ti unge med lave karakterer på gymnasiet, viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). I Hedensted Kommune gælder det fire ud af ti. Unge, der vælger gymnasiet, selvom de ikke er fagligt rustet til det, har højere risiko for at droppe ud eller ikke tage en videregående uddannelse.
Ny prognose: Danmark har udsigt til historisk høj vækst i 202618.8.2026 07:05:00 CEST | Pressemeddelelse
BNP står til at vokse med samlet 4,2 procent i 2026, viser ny prognose fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Det er markant mere end hidtil ventet. Samtidig forventes der en fortsat vækst i både beskæftigelse og produktivitet i de kommende år.
6 ud af 10 unge med lave karakterer vælger gymnasiet11.8.2026 05:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere unge med lave karakterer i grundskolen vælger at gå på gymnasiet end tidligere, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). De er den primære årsag til, at flere unge end tidligere vælger en gymnasial uddannelse. Men kun hver anden af de unge opfylder gymnasiets formål i form af at gennemføre og starte på en videregående uddannelse.
Uddannelse: Unge kvinder med ikke-vestlig baggrund er nu på niveau med kvinder med dansk oprindelse23.7.2026 05:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Mere end otte ud af ti kvindelige efterkommere med ikke-vestlig baggrund får en uddannelse, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Det er samme andel som blandt kvinder med dansk baggrund. Blandt mændene er der fortsat et gab, men det er skrumpet hastigt ind siden 2015. Ikke-vestlige efterkommere bruger i høj grad uddannelse til at bryde den sociale arv.
Over 43.000 unge er uden job og uddannelse: Politisk målsætning misset med 5.000 personer20.7.2026 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Det kræver politisk handlekraft, hvis 2030-målet om en halvering af unge uden job og uddannelse i forhold til niveauet i 2016 skal nås, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Delmålet for 2025 om en reduktion på 20 procent blev ikke engang halvvejs indfriet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum