Energisektoren runder 100.000 ansatte
Antallet af ansatte i energisektoren stiger for hvert år. I 2023 var der 100.139 fuldtidsbeskæftigede, hvoraf to tredjedele bor og arbejder i Jylland eller på Fyn. Green Power Denmark efterlyser en grøn industristrategi, som skal være med til at sikre, at sektoren fortsat kan skabe vækst og arbejdspladser.
Energisektoren er delt i to lige store dele. Den ene halvdel producerer energieffektive løsninger og teknologi til for eksempel fjernvarme og vindmøller. Den anden halvdel arbejder med blandt andet energiforsyning, -handel og -rådgivning.
- Energisektoren skaber kæmpe værdi for det danske samfund. Den leverer gode, vellønnede og stabile job til stadig flere mennesker. Og industrien og elhandlerne henter eksportindtægter i milliardklassen til Danmark, siger Kristian Jensen, adm. direktør i Green Power Denmark.
Green Power Denmark har fået forskeradgang til data hos Danmarks Statistik. Derfor er det muligt at tegne et kort over, hvor de ansatte i energisektoren arbejder og bor.
I 2021 var der godt og vel 95.000 fuldtidsbeskæftigede i energisektoren. Sidste år var tallet steget til 100.139. Det svarer til knap 6 procent af alle lønmodtagere i den private sektor.
Syv ud af ti arbejder i den vestlige del af landet. Aarhus, Aalborg og Esbjerg har flest arbejdspladser, der er tilknyttet energisektoren. Viborg, Sønderborg, Ikast-Brande og Ringkøbing-Skjern kommuner ligger alle i top-10, mens København er den eneste kommune øst for Storebælt, som klemmer sig ind blandt de ti kommuner med flest arbejdspladser.
- Der er en grund til, at Midt- og Vestjylland bliver kaldt for Produktionsdanmark. Her ligger en stor del af de arbejdspladser, som leverer teknologien til ikke mindst den grønne del af energisektoren. Det skaber liv og udvikling i områder, som blev hårdt ramt, da store offentlige arbejdspladser forsvandt, siger Kristian Jensen.
Det er ikke kun byer og kommuner med store energivirksomheder, som har glæde af udviklingen. En del ansatte pendler fra kommuner længere væk, viser undersøgelsen.
I Esbjerg er der eksempel 5184 personer, som arbejder i energisektoren, og Ringkøbing-Skjern har 3162 arbejdspladser. Mellem de to kommuner ligger Varde med 268 energi-arbejdspladser. Men 1153 af kommunens borgere tjener en fuldtidsløn i energisektoren.
- Esbjerg Havn betjener hele offshore industrien, som har brug for masser af plads og let adgang til Nordsøen. Men medarbejderne på havnen kommer i stort omfang kørende fra omegnskommunerne. Havnen skaber altså værdi i områder relativt langt væk, siger Kristian Jensen.
Samme fortælling gælder i kommuner som Herning, Holstebro og Lemvig, der nyder godt at arbejdspladser i nabokommunerne.
Green Power Denmark forventer, at antallet af beskæftigede vil fortsætte med at stige i de kommende år. Regeringen har netop sat gang i det største udbud af havvindmøller nogensinde, og der er planer om at etablere et brintrør gennem Jylland. Hvis begge dele bliver en succes, vil der opstå mange nye arbejdspladser.
- Det vil kræve i tusindvis af medarbejdere at producere og opføre vindmøllerne i Nordsøen. Hvis regeringen og Folketinget vælger at etablere et brintrør langs vestkysten, vil der opstå en helt ny industri, som vil konvertere vind- og solenergi til brint og grønne brændstoffer. Det vil skabe job uden for de større byer. Hvis vi forstår at gribe mulighederne, har det store perspektiver for den vestlige del af Danmark, siger Kristian Jensen
Green Power Denmark opfordrer regeringen til at lave en grøn industristrategi, så Danmark bliver i stand til at høste gevinsterne af den grønne omstilling.
- I de fleste lande i Europa er der store ambitioner og planer. Hvis den grønne industri skal fortsætte med at skabe vækst og arbejdspladser i Danmark, er der brug for at udforme en samlet strategi om blandt andet rammevilkår, arbejdskraft og infrastruktur, så alle kender retningen og målene, siger Kristian Jensen.
De 100.139 medarbejdere er ansat direkte i energisektoren. Dertil kommer alle de indirekte job, som bliver skabt, fordi virksomhederne handler med resten af samfundet – for eksempel når de skal have leveret kontorartikler, mad, udført håndværkerarbejde og gjort rent. De job er ikke med i Green Power Denmarks opgørelse.
Fakta om undersøgelsen:
Green Power Denmark har fået forskeradgang til Danmarks Statistik registre.
Opgørelsen viser antallet af ansatte i energisektoren opgjort som fuldtidsbeskæftigede.
Virksomheder, der både har energirelaterede og øvrige aktiviteter, indgår i opgørelsen med en af andel medarbejdere, som svarer til andelen af virksomhedens energirelaterede aktivitet.
Offentlige arbejdspladser – for eksempel Danmarks Tekniske Universitet - er ikke med i opgørelsen.
Nøgleord
Kontakter
Claus Kaae-NielsenSenior presserådgiver
Tlf:35 30 04 02Tlf:23 32 68 29ckn@greenpowerdenmark.dkLinks
Green Power Denmark
Green Power Denmark er Danmarks grønne erhvervsorganisation og vil fungere som talerør for den danske energisektor. Sammen med vores mere end 1500 medlemmer arbejder vi for, at Danmark hurtigst muligt elektrificeres med grøn strøm. Green Power Denmark repræsenterer både energiindustrien, store og små ejere og opstillere af energiteknologi samt de selskaber, der driver det danske elnet og handler med energi.
Green Power Denmark blev grundlagt 23. marts 2022 ved en fusion af Dansk Energi, Wind Denmark og Dansk Solkraft.
Følg pressemeddelelser fra Green Power Denmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Green Power Denmark
Den gennemsnitlige elpris er den laveste i fire år18.12.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
53 øre har det i gennemsnit kostet at bruge en kilowatt-time strøm i 2024. Det er den laveste gennemsnitlige elpris i fire år, viser en opgørelse fra Green Power Denmark. Hvis det ikke var for elafgiften, ville de danske forbrugere betale en af Europas laveste elpriser.
Danmark har mulighed for at blive storleverandør af grøn brint12.12.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danmark har takket være sin geografiske placering gode muligheder for at producere grøn brint til konkurrencedygtige priser. I 2050 vil vi kunne levere 11 procent af Europas samlede forbrug af grøn brint, viser en analyse fra Green Power Denmark. Det samlede salg af strøm og brint kan til den tid give os eksportindtægter på over 50 milliarder kroner om året.
A Major Setback for Denmark’s Green Ambitions6.12.2024 13:09:55 CET | Pressemeddelelse
Denmark’s largest-ever offshore wind farm tender has ended in disappointment. Investors have deemed it unprofitable to develop offshore wind farms in the Danish part of the North Sea under current market conditions. This represents a significant blow to Denmark’s green transition, and it hinders efforts to provide businesses and consumers with competitively priced energy. Furthermore, the result will delay the nation’s goal of achieving energy independence from hostile nations, according to Green Power Denmark.
En kæmpe skuffelse for vindmølleindustrien og vores grønne ambitioner5.12.2024 17:17:21 CET | Pressemeddelelse
Danmarkshistoriens største udbud af havvindmøller er endt som en stor skuffelse. Ingen investorer mener, at det vil være en god forretning at opføre havvindmøller på Nordsøen i den nuværende markedssituation. Det er et kæmpe tilbageslag for den grønne omstilling. Det svækker vores ønske om at skaffe energi til virksomheder og forbrugere til konkurrencedygtige priser, og det forsinker vores mål om at blive uafhængig af energi fra fjendtlige lande, mener Green Power Denmark.
Staten skal hjælpe markedet for grønt flybrændstof i gang3.12.2024 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Staten bør skabe finansiel sikkerhed, så både producenter af grønt flybrændstof (e-SAF) og flyselskaber kan investere i fremtiden, mener Green Power Denmark. Det kan ske ved, at staten køber grønt flybrændstof hos producenterne på flerårige kontrakter og sælger brændstoffet til flyselskaberne på korte kontrakter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum