Amerikanske lærere besøger dansk skole for at lære om trivsel og fællesskab
Egholmskolen i Vallensbæk får den 21. maj fornemt besøg af to amerikanske lærere, som vil studere kommunens og skolens forebyggende trivselsindsatser på 2. årgang.
De amerikanske lærere, Jennifer Deckert og hendes mand, deltager i en studietur finansieret gennem en konkurrence, som Jennifer, der er lærer på Chesterfield County Public Schools i Virginia, vandt i USA.
Turen har til formål at hente inspiration fra udlandet til at fremme trivsel og fællesskab i undervisningen i deres hjemstat. Og her er valget faldet på Vallensbæk, der har sat arbejdet med trivsel i skolerne højest på dagsordenen og blandt andet ansat en trivselsguide.
Under deres besøg skal de blandt andet observere Vallensbæk Kommunes arbejde med forebyggende trivselsindsatser samt mødes med kommunens dygtige AKT-folk og ledelse.
Kendt forsker deltager
En særlig gæst, Louise Klinge, vil også deltage i mødet. Louise Klinge er forsker indenfor relationskompetence, primært med et fokus rettet mod professionelle voksnes relation til børn og medforfatter af "Skole uden skældud" – en unik bog som viser os vejen til den rolige, den nysgerrige og den hjælpsomme måde at møde børn på. Denne tilgang til mødet med barnet er også af særlig interesse for Jennifer og hendes mand.
Baggrunden for besøget kan spores tilbage til 2017, hvor Egholmskolens leder, Mette Geschwendtner Broegaard, arbejdede på Nordstrandskolen i Dragør. Her blev skolen besøgt af et australsk tv-hold, som producerede et indslag om den danske måde at integrere empati, fællesskab og klassemøder i læreplanerne. Denne video blev fundet af Jennifer Deckert på YouTube, hvilket inspirerede hende til at vælge Danmark som destination for sin studietur.
Vallensbæk Kommunes nye trivselsguide, Sanne Lind og Borgmester Henrik Rasmussen vil også være til stede.
Vi ser frem til at vise Jennifer Deckert og hendes mand vores arbejde og skabe en inspirerende forbindelse mellem dem og Louise Klinge.
Program for 21. maj 2024
Besøg fra Virginia – Jennifer Deckert og ægtefælle (begge lærere)
Kl. 8.45-9.30
Besøg i 2.c hvor Louise Bursøe, Maria Kleis og Peter Gormsen vil arbejde med forebyggende trivselsaktiviteter og fællesskabende didaktikker
Kl. 9.30-9.50
Elevpause, hvor vi skal rundt og vise vores udeområder og aktiviteter i pauserne.
Mette Geschwendtner
Kl. 9.50-10.35
Besøg i 2.c hvor Louise Bursøe, Maria Kleis og Peter Gormsen vil arbejde med forebyggende trivselsaktiviteter og fællesskabende didaktikker
Kl. 10.35-11.15
Rundvisning på skolen - samtaler om læringsmiljø, deltagelsesmuligheder og elevtrivsel i både undervisning og pauser
Mette Geschwendtner, Maria Hovard og Henrik Rasmussen
Om Vallensbæk Kommune
Vallensbæk er en kommune i vækst med knap 18.000 indbyggere, fordelt på 9,15 km2.
Kommunen tilbyder med sin gode infrastruktur og unikke placering på Københavns Vestegn, optimale muligheder for at komme til og fra job, gode indkøbsfaciliteter, fleksible pasningsmuligheder, optimale betingelser for et sundt og aktivt fritidsliv og fokus på nære relationer og tidssvarende boliger. Store rekreative naturområder omkring landsbyen og ved Strandparken i syd, hvor der også er en lystbådehavn, gør, at man føler sig på landet midt i storbyen.
Følg pressemeddelelser fra Vallensbæk Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vallensbæk Kommune
Vallensbæk rykker i top 5 i kampen for trafiksikkerhed21.11.2024 14:28:11 CET | Pressemeddelelse
Med samarbejde og målrettet indsats er Vallensbæk rykket op i top 5 i Kommunernes Skoletrafiktest – men ambitionen er at gøre det endnu bedre.
Vallensbæk tester biokul som nyt klimaredskab13.11.2024 10:32:06 CET | Pressemeddelelse
Som en af de første kommuner i Danmark undersøger Vallensbæk potentialet i biokul til at reducere CO₂ og forbedre bymiljøets tilstand gennem EU-støttede forsøg.
To nye stærke chefer til Vallensbæk4.11.2024 09:27:46 CET | Pressemeddelelse
Pernille Køj Veng og Nanna Mejlgaard skal stå i spidsen for blandt Vallensbæks ejendomsprojekter, byudvikling og miljø- & klimaindsatser. Med solid erfaring og visionært fokus vil de bidrage til kommunens mål om at skabe rammerne for fremtidens boligby.
Succes med mad i daginstitutioner bør udvides til skolerne24.10.2024 16:32:32 CEST | Pressemeddelelse
I Vallensbæk Kommunes budgetforlig for 2025 afsættes 250.000 kroner til at undersøge muligheden for at tilbyde et sundt og hjemmelavet måltid til alle skoleelever. Den nye skolemadsordning skal bygge videre på kommunens succes med hjemmelavet mad i daginstitutionerne.
Vallensbæk lancerer interaktivt bykort11.10.2024 13:10:56 CEST | Pressemeddelelse
Vallensbæk Kommune lancerer interaktivt bykort over nogle af kommunens perler.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum