Home-kæden ansætter ny CEO
Fra 1. juli er det Martin Wiesener med en fortid i EDC og senest Dagrofa, der står i spidsen for Home a/s
Efter en grundig proces med et stærkt ansøgerfelt er der nu fundet en ny CEO til Home a/s, der er hovedkontor for Home-kæden med base i Aarhus.
Det er 48-årige Martin Wiesener, som fremover skal stå i spidsen for Homes 185 ejendomsmægler-forretninger.
Han kommer fra en stilling som CIO og Executive Vice President og medlem af koncernledelsen i fødevarekoncernen Dagrofa.
Martin Wiesener har tidligere over en fire-årig periode været CEO i ejendomsmæglerkæden EDC-gruppen a/s. Dermed har han et indgående kendskab til ejendomsmæglerbranchen.
Homes bestyrelsesformand Kamilla Skytte Hammerich, CEO i Realkredit Danmark, glæder sig til samarbejdet:
”Jeg ser meget frem til at få Martin med om bord,” siger hun og uddyber:
”Jeg er sikker på, at han med kombinationen af brancheerfaring og mange års erfaring med IT og forretningsudvikling er den rette til at stå i spidsen for Home.”
Martin Wiesener ser frem til at vende tilbage til mæglerbranchen, som han brænder for.
”Jeg glæder mig til igen at hjælpe danskerne med den gode kundeoplevelse, når den store beslutning om at finde et nyt hjem skal gennemføres. Home er et stærkt brand med et stort potentiale, og jeg ser meget frem til at blive en del af holdet sammen med en masse dygtige kollegaer og gode samarbejdspartnere,” siger han.
”Kombinationen af en stærk ejer i Danske Bank, en fokuseret bestyrelse og en organisation med en masse dygtige mennesker gør mig sikker på at, Home kommer til at spille en endnu større rolle fremadrettet, når danskerne skal handle bolig,” lyder det videre fra Homes nye CEO.
Han glæder sig til at fortælle mere om visionerne for Home efter sin tiltræden.
Ansættelsen af Homes nye CEO sker efter, at Uffe Drejer fratrådte som øverste chef for kæden i oktober 2023.
I de mellemliggende måneder er det Jens Peter Jensen, der har været udpeget som konstitueret CEO.
Han vender fra 1. juli tilbage til sit job som økonomidirektør i Home a/s.
FAKTA: Kort om Home:
Home a/s er et selskab i Danske Bank-koncernen og 100 % ejet af Realkredit Danmark.
Home a/s er franchisegiver til 185 home-forretninger, som er ejet og drevet af selvstændige franchisetagere.
Der er ca. 900 medarbejdere i home-kæden, som blev etableret i 1990.
FAKTA: Kort om Martin Wiesener:
Kommer til Home med en baggrund som CIO/EVP og medlem af koncernledelsen hos Dagrofa, CEO for EDC Gruppen, EVP for Digital & Business Development i Alka Forsikring og CIO i Falck. Han har dermed en solid baggrund og stor erfaring med ledelse, forretningsudvikling og digitalisering.
Kontakter
Michael DalsagerTalsperson - senior kommunikationskonsulent - presseservice & analyse
Tlf:2043 3614mida@home.dkBilleder
Om home
home-kæden - kort fortalt
home er ejendomsmæglerkæde for Danske Bank-koncernen og et 100 % ejet datterselskab af Realkredit Danmark.
Det er homes mission at være ejendomsmægler for alle, der flytter.
I home hjælper vi dig godt på plads i boliglivet.
- home er en af landets mest kendte ejendomsmæglerkæder
- home blev stiftet den 1. august 1989
- home omsætter årligt boliger for en værdi af 30-35 mia. kr.
- home har ca. 870 ansatte
- home er en franchise-kæde
- home har ca. 120 franchisetagere
- home har 185 home-butikker fordelt over hele landet**
- homes ejendomsmæglere formidler også lejeboliger
- home har særligt uddannede køberrådgivere
- home har tre servicecentre, hvor specialister klarer alt papirarbejdet i handlen.
Find nærmeste home-forretning her, eller ring på tlf. 8615 4300.
Kom godt hjem!
* Kilde: Analyseinstituttet YouGov, brandtracking.
** medio 2022.
Følg pressemeddelelser fra home a/s
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra home a/s
Fra sportsverdenen til boligmarkedets forreste række: Jan indfrier drøm i Taastrup og Hedehusene4.10.2024 08:10:24 CEST | Pressemeddelelse
Med en fortid som professionel fodboldspiller indtager ejendomsmægler Jan Isaksen midtbanen på det lokale boligmarked som ’anfører’ for to Home-butikker i Taastrup og Hedehusene
1000 børn er på ’sommerferie’ hele året24.9.2024 06:55:00 CEST | Pressemeddelelse
Stigning i børn der bor hele året i et sommerhus. Se hvor der er flest under 18 år, som bor permanent i sommerlandet
Ny sommerhus-trend i Nordsjælland: Træ med træ med træ på er det nye sort16.9.2024 07:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Originale detaljer: Ejendomsmæglere i Nordsjælland oplever en stigende interesse for de klassiske træsommerhuse fra sidst i 1960’erne og 1970’erne. Køberne, især fra Københavnsområdet, falder for træfacader, træinteriør og autentiske trægulve
Dyreste og billigste kommune: Kør en time og spar 2,6 mio. kr. på sommerhuset13.9.2024 07:00:21 CEST | Pressemeddelelse
Se sommerhus-listen: Aarhus og Mariagerfjord i hver sin ende af sommerhusmarkedet – sådan var salgspriserne i sommeren 2024
Københavns lejlighedsmarked overrasker: Prisvækst på trods af nye boligskatter11.9.2024 12:08:38 CEST | Pressemeddelelse
Skattestigninger er den nye virkelighed i hovedstaden, men andre ting trækker i en anden retning :: Styrken på markedet kommer bag på eksperter
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum