Millionstøtte fra Nordea-fonden skal øge deltagelsen i kultur- og fritidslivet blandt Ishøjs børn og unge
17.5.2024 14:01:05 CEST | Ishøj Kommune | Pressemeddelelse
Ishøj Kommune har fået millionstøtte fra Nordea-fonden til en indsats, der skal få flere børn og unge til at tage aktivt del i fritidslivet. Formålet er at styrke børn og unges sundhed, trivsel og lokale engagement, siger udvalgsformand Pia Skourup

”Vi ved, at et aktivt kultur- og fritidsliv giver børn og unge en bedre fysisk og et styrket mentalt helbred, psykisk modstandskraft og færre bekymringer. En styrke, som vi gerne vil understøtte hos vores børn og unge i samarbejde med deres forældre og gerne allerede tidligt i livet. Det er også i kultur- og fritidslivet, at vi som menneske bliver dannet i demokratisk deltagelse og medborgerskab. Derfor ønsker vi at opmuntre alle til at engagere sig lokalt i vores foreningsliv og på den måde bidrage til, at Ishøj bliver et stærkt lokalsamfund, hvor mange løfter med det, de kan,” siger formand for Kultur- og Fritidsudvalget, Pia Skourup og tilføjer:
”Vi er rigtig glade for, at Nordea-fonden vil det samme, og nu har tildelt os en millionstøtte, som gør os i stand til at sætte flere gode aktiviteter i gang.”
Fritidspas-ordning til trængte familier
Blandt indsatserne er en etablering af en fritidsvejledning, hvor børn og unge sammen med deres forældre kan tage en snak med vejlederen om fritid, behov, barrierer og brobygning til foreningslivet. Derudover etableres også en ordning med fritidspas, hvor kommunen kan yde økonomisk støtte til kontingent og udstyr for børn og unge fra økonomisk trængte familier.
”Vi ønsker, at alle børn og unge i Ishøj skal have lige adgang til kultur- og fritidslivet. Hvis trængt økonomi er en barriere, så er der nu hjælp at hente for Ishøjs familier, fordi vi har fået midler til at støtte familierne økonomisk,” fortæller Pia Skourup.
Ishøj Kommune kommer også til at udvikle videre på fritidstilbuddene, sætte en kommunikationsindsats i gang, der synliggør mulighederne, og derudover skal samarbejdet styrkes på tværs af dagtilbud, skole, SFO, aftenklub og forenings- og fritidstilbuddene.
Indsatsen bliver en løftestang til byrådets vision 2035, som for nylig blev vedtaget, hvor sunde og aktive liv og et stærkt fællesskab med sammenhold og engagement begge er fokusområder i visionen, som byrådet ønsker at styrke frem mod 2035 i samarbejde med civilsamfundet.
Nordea-fonden støtter med 3.685.000 kroner, og indsatserne kommer til at løbe over en fireårig periode. Den samlede økonomi er på 7.370.000 kr., hvor halvdelen er egenfinansiering fra Ishøj Kommune.
Følg pressemeddelelser fra Ishøj Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ishøj Kommune
Ny bestyrelse skal forvandle historisk vandværk til en oplevelsesdestination22.4.2026 09:15:46 CEST | Pressemeddelelse
Fem stærke profiler skal udvikle de gamle vandværksbygninger ved Thorsbro Vandværk til en ny oplevelsesdestination på Vestegnen
Virksomheder roser Ishøj Jobcenter i ny tilfredshedsmåling9.3.2026 13:53:51 CET | Pressemeddelelse
I en ny tilfredshedsmåling svarer 88 procent af virksomhederne i Ishøj, at de er tilfredse eller meget tilfredse med den service, som Ishøj Jobcenter giver til virksomheder
Fællesskab og kreativitet på Ishøj Kulturskole8.12.2025 11:24:41 CET | Pressemeddelelse
Over 100 elever deltog den 15. november til årets Kulturskoledag, som blev en stor succes med musik, dans, kreativitet og masser af fællesskab
Ny skoleleder på Strandgårdskolen i Ishøj21.11.2025 12:06:47 CET | Pressemeddelelse
Strandgårdskolen i Ishøj får ny skoleleder. Et kendt ansigt. Valget er nemlig faldet på Lea Tøttrup Christiansen, som tidligere har været viceskoleleder på skolen
Prisbelønnet socialt initiativ skaber jobs lokalt27.10.2025 09:26:35 CET | Pressemeddelelse
Hans Majestæt Kongen besøgte i august Code of Care på Bredekærgård i Ishøj i anledning af, at organisationen modtager Kongeparrets Socialpris
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum