Der er fuld fart på de digitale svindlere – alle gode ideer til at stoppe dem er i spil
I 2023 udgjorde den samlede digitale svindel i Danmark 627 mio. kroner. Det viser de nyeste tal fra Danmarks Nationalbank. Og netop nu ser vi mange sager om svindel i internethandlen. De kriminelle holder aldrig fri, og derfor arbejder Finans Danmarks Svindel Task Force på højtryk for at samle alle de ideer, der er til at stoppe svindlen. Task Forcen hører også gerne fra dig.
Finans Danmarks Svindel Task Force blev nedsat i december 2023. Task Forcen har indtil nu holdt tre møder, hvor der har været fokus på hvordan de kriminelle arbejder, på ofrene, på prioritering af indsatsområder og på hvordan særligt teleindustrien og de sociale medier kan være med til at bekæmpe svindel.
”Vi går grundigt til værks for at finde løsninger, der kan gøre en forskel,” siger formand for Finans Danmarks Svindel Task Force, Christiane Vejlø.
Alene når det handler om netbanksvindel, hvor ofrene oftest bliver kontakt på telefonen af en kriminel, der udgiver sig for at være fra eksempelvis banken eller politiet, var der hele 9.127 sager registreret i de danske banker sidste år. Det er i gennemsnit 25 mennesker, der hver dag året rundt bliver kontaktet på denne måde af kriminelle.
”Det kan være en traumatisk oplevelse at blive udsat for svindel. En af de ting, vi har lært af at tale med ofrene, er, at alle kan blive ramt, og at vi som samfund skal skammen til livs, så alle tør dele deres oplevelser, og vi sammen kan blive klogere” siger Christiane Vejlø.
Kend faresignalerne
Samtidig er der også en stor oplysningsindsats. Alle kan blive udsat for svindel. Derfor skal alle kende til advarselssignalerne og de gode råd til at undgå at blive svindlet, hvis vi skal stoppe de kriminelle. Kriminelle, der hele tiden bliver mere og mere udspekulerede og som senest har taget kunstig intelligens i brug i deres ugerninger.
Derfor har Finans Danmark i år søsat sin hidtil største oplysningskampagnen under sloganet ”Sikker bank – sammen”.
”Vi kan som samfund ikke leve med, at svindlerne stjæler millionbeløb fra danskerne og bankerne hvert år. Derfor har vi nedsat Task Forcen. Og derfor har vi sat oplysningskampagnen i søen, der skal gøre hele befolkningen opmærksom på, at hvis vi skal stoppe mere af denne slags kriminalitet, så kræver det, at vi alle har paraderne oppe,” siger Stine Luise Goll, Public Affairs og kommunikationsdirektør i Finans Danmark.
Gode ideer modtages
Finans Danmarks Svindel Task Force kommer sidst på året med sine forslag til, hvordan man kan bremse de kriminelle.
Task Forcen deltager også blandt andet ved dette års Folkemøde og Copenhagen Fintech Week.
”Vi får rigtig mange input undervejs fra forskellige aktører. Men vi hører gerne fra mange flere. Så hvis man har gode ideer til, hvordan vi kan komme svindlen til livs, så skriv til os på svindeltaskforce@fida.dk,” siger Christiane Vejlø.
Finans Danmark
Finans Danmark er interesse- og arbejdsgiverorganisation for penge- og realkreditinstitutter, kapitalforvaltere, børsmæglere, investeringsfonde, samt datacentraler, it- og fintechvirksomheder i den finansielle sektor.
Følg pressemeddelelser fra Finans Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Finans Danmark
Første halvår 2025: Fonde med europæiske og nordiske aktier fører an – mens globale og amerikanske halter efter15.7.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Investorer med fokus på europæiske og nordiske aktier kunne glæde sig over positive afkast i første halvår af 2025, men vejen dertil var ganske ujævn. Aktiefonde, der investerer i Norden og Europa endte begge perioden med afkast på over 9 procent, hvilket placerer dem i toppen blandt de større aktiefondskategorier i Finans Danmarks afkaststatistik.
Lånelysten stiger i juni – danskerne indhenter flere tilbud til både boligkøb og omlægning14.7.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Finans Danmark har i dag offentliggjort statistikken for lånetilbud for juni 2025.
Høringssvar – henstilling om opsparings- og investeringskonti11.7.2025 13:24:12 CEST | Nyhed
Finans Danmark har afgivet høringssvar til Europa-Kommissionens høring om henstilling om opsparings- og investeringskonti.
Sommerens indtog bringer ny udbudsprisrekord: Prisen på ejerlejligheder i Hovedstaden stiger markant9.7.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Finans Danmark har offentliggjort statistikken for boligudbud for juni 2025.
Høringssvar: Implementering af ”stop-the-clock direktivet” i dansk regulering30.6.2025 15:30:46 CEST | Nyhed
Direktivnær implementering hilses velkommen, men tidligere indført dansk overimplementering bør samtidig udgå.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum