Tønder Kommune

Byggeprojektet på Skibbroen i Tønder afsluttes med amfiscene

Del

I løbet af juni går arbejdet med at afslutte ombygningen af Skibbroen i Tønder i gang. Havneprojektet ender med en amfiløsning, hvor man kan opleve historiens vingesus. Projektet udføres af firmaet Chr. Johannsen, Rødekro, og efter planen skal byggeriet være færdigt i december i indeværende år.

"Vi er meget tilfredse med, at projektet nu kan gennemføres. Det vil skabe et åbent og tilgængeligt område, der ikke kun imødekommer de ønsker, vi har hørt fra borgerne, men også tilføre en ny dimension til vores smukke havn. Gennem mange år var der ildsjæle omkring Skibbroen, der for søgte at få et havneprojekt etableret, men disse planer var dog skrinlagt, indtil at de historiske rester pludselig dukkede op ved renoveringsarbejdet. Havnen er et vigtigt formidlingsprojekt for forståelsen af Tønders historiske ophav”.


Sådan siger borgmester Jørgen Popp Petersen med henvisning til, at der nu er en plan for, hvordan projektet omkring den gamle havn på Skibroen i Tønder skal realiseres og hvornår.

Projektet med at få den gamle havn frem i lyset ender med en åben løsning – en såkaldt amfiløsning – hvor der er prioriteret tilgængelighed, ligesom der indbygges et vandelement som en naturlig del af oplevelsen ved havnefronten. Det omfatter også forbedrede muligheder for strømudtag og andre faciliteter, som vil understøtte aktiviteter og arrangementer på Skibbroen.

Arbejdet på Skibbroen går i gang den kommende måned, og det første er at få forskalning og armering på plads. Herefter skal der etableres spuns, bund og vægge, og der afsluttes med at støbe dæk og trappe og opsætte stålramme. 
Efter planen skal arbejdet være færdigt i december i indeværende år.

Projektets budget er øget med to millioner kroner, så det i alt kommer op på 11 mio. kroner, og det finansieres delvist af kommunens kassebeholdning.

Tre entreprenører har været indbudt til licitation med opfordring om at lægge billet ind på at udføre opgaven ud fra de økonomiske rammer og forventninger, der var sat op. Det endte med, at Chr. Johannsen, Rødekro, fik overdraget opgaven.

"Tønder Gl. Havn er en central del af vores by, og dette projekt vil give området et løft, som både borgere og besøgende vil få glæde af i mange år fremover," tilføjer borgmesteren.

Kontakter

Billeder

Følg pressemeddelelser fra Tønder Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Tønder Kommune

Fokus på uddannelsesinitiativer: Borgmestre fra Sønderjylland til møde med undervisningsministeren28.6.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Onsdag havde borgmester Jørgen Popp Petersen fra Tønder og borgmesterkollega Mads Skau fra Haderslev møde og foretræde hos Børne- og Undervisningsminister Mattias Tesfaye. De to borgmestre repræsenterede et samlet sønderjysk hold bestående af de fire sønderjyske kommuner: Aabenraa, Sønderborg, Haderslev og Tønder. Formålet var at diskutere vigtige uddannelsesemner i Sønderjylland. Borgmestrene fremhævede behovet for øget økonomisk støtte til ungdomsuddannelserne og argumenterede for, at kvalitetsuddannelser uden for de større byer kræver et højere grundtilskud for at sikre langsigtet planlægning og uafhængighed af midlertidige puljer. De fik også lejlighed til at fremhæve vigtigheden af at have uddannelsesinstitutioner i Sønderjylland: ”Jeg ved, at disse institutioner spiller en afgørende rolle i hele vores område, ikke blot i at uddanne fremtidige generationer, men også i at bidrage til vækst og udvikling i vores lokalområde,” siger Jørgen Popp Petersen. Borgmestrene præsenterede også

Tønder Kommune reagerer på Ankestyrelsens vurdering og tilpasser politiske retningslinjer for vedvarende energiprojekter27.6.2024 18:15:34 CEST | Pressemeddelelse

Torsdag godkendte kommunalbestyrelsen en tilbagemelding til Ankestyrelsens vurdering vedrørende udrulningen af lokale vedvarende energiprojekter – VE-projekter. Tønder Kommune bekræfter modtagelsen af vurderingen og påpeger, at fortolkningen af kommunens tilgang til projekternes økonomiske bidrag til lokalsamfundene er blevet misforstået.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye