Nyt samarbejde skal støtte unge der vokser op i familier med alkoholmisbrug
21.5.2024 09:45:30 CEST | Blå Kors Danmark | Pressemeddelelse
26-årige Christian Landbo har fået terapi og støtte i TUBA for at bearbejde sin opvækst med alkoholmisbrug i familien. Han havde svært ved at vise og vide, hvem han rigtigt var, men i TUBA har han opbygget selvværd og lært at elske sig selv. Et nyt samarbejde skal samle midler ind og nedbryde tabu til fordel for Christian og andre unge, der vokser op i familier med alkoholmisbrug.

Hvert 10. barn vokser op med forældre med alkoholproblemer ifølge Sundhedsstyrelsen. En af dem er 26-årige Christian.
”Min far var en kærlig mand, og han var også en omsorgsfuld far, der var interesseret i mig og skidesjov. Men det gjorde det også meget hårdere, når han så ikke var det. Og det var desværre meget af tiden,” fortæller Christian Landbo, der har fået terapi, hjælp og støtte i TUBA, fordi hans far har haft et alkoholmisbrug igennem hans opvækst.
TUBA er en del af Blå Kors Danmark og har mere end 25 års erfaring med at tilbyde specialiseret terapi til unge mellem 14 og 35 år, der kommer fra familier med alkoholmisbrug.
”TUBA betyder for mig, at jeg har kunnet frigøre mig fra noget, jeg troede, var min bagage resten af mit liv. Det har gjort den bagage så meget lettere, og jeg har lært mig selv at kende,” siger Christian.
Større risiko for at udvikle eget misbrug
I en verden, hvor hjælpsomhed kan forandre liv, går Blå Kors Danmark sammen med modebrandet OBJECT i en ny kampagne, de kalder ’Acts of Kindness’. Sammen ønsker parterne at sprede håb og støtte til unge som Christian, der vokser op i hjem med alkohol- og stofmisbrug.
”At mærke det engagement, som OBJECT og deres medarbejdere, har lagt i dette samarbejde, er helt fantastisk. De er med til at gøre en forskel, og hver en krone tæller i en tid, hvor TUBA oplever historisk stor efterspørgsel på deres specialiserede hjælp,” lyder det fra Thomas Røddik Korneliussen, der er kommunikationschef i Blå Kors Danmark.
”Rigtig mange børn, der vokser op med en forælder med et misbrug, kæmper senere i livet med angst, depression og en større risiko for selv at udvikle et misbrug. Det er vigtigt, de får den rette hjælp til at forme en god fremtid for dem selv,” fortsætter han.
Overskud fra genbrugs t-shirts og tote bags går til TUBA
Kampagnen omfatter to produkter, hvor alt overskud fra salget går til Blå Kors Danmark og TUBAs sociale hjælpearbejde.
Det ene produkt er en tote bag, som er lavet af 60 procent genbrugsmateriale, og bliver solgt internationalt gennem OBJECTs onlinebutik, og det andet produkt er genbrugs t-shirts fra Blå Kors’ genbrugsbutikker, der er nøje udvalgt og har fået påtrykt kampagnens budskab ’Acts of kindness’. De unikke t-shirts sælges i Blå Kors’ webshop.
Line Damgaard, der er Marketing Manager i OBJECT, er begejstret for samarbejdet:
”Hos OBJECT ønsker vi at bruge vores stemme som fashion brand til at belyse og hjælpe ind i vigtige samfundsemner og projekter, der tager et socialt ansvar. Det giver derfor rigtig god mening for os at kunne bidrage til Blå Kors og TUBAs vigtige arbejde.”
Kampagnen lanceres den 23. maj, hvor tote bags og t-shirts går i salg. Flere influenter er med til at sprede budskabet og nedbryde tabu på de sociale medier, ligesom Christian Landbo og Michelle Kraus, der begge har gået i TUBA, på modigste vis deler deres fortælling i dokumentariske videoer.
Kontakter
Thomas Røddik Korneliussen, kommunikationschef i Blå Kors Danmark. Tlf: 2620 2046, trk@blaakors.dk
Line Damgaard, marketing manager i OBJECT. Tlf: 2551 4971, line.damgaard@bestseller.com
Billeder






Links
Om Blå Kors Danmark
Blå Kors er en kristen social hjælpeorganisation, som hjælper socialt udsatte mennesker i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Kun hver fjerde dansker kender til gratis alkoholbehandling21.9.2026 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
25 procent af danskerne ved, at man kan få gratis alkoholbehandling med en behandlingsgaranti på 14 dage, viser en ny Voxmeter-undersøgelse. Blå Kors Danmark efterlyser større viden om hjælpen, så flere kan få hjælp tidligere.
74-årige Conny kommer hver dag: ”Uden værestedet ville jeg ikke komme ud ad døren”14.9.2026 08:39:32 CEST | Pressemeddelelse
Den Blå Sociale Café har i mere end 30 år været et fast holdepunkt for mennesker i udsatte livssituationer i Hjørring. En af dem er 74-årige Conny, der har været med siden begyndelsen. Nu er værestedet i fare for at miste sin kommunale støtte og dermed lukningstruet.
Her åbner Blå Kors ny genbrugsbutik25.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Blå Kors Genbrug har nu fundet lokalerne til sin nye butik i Næstved. Den 1.200 kvadratmeter store genbrugsbutik forventes at slå dørene op i slutningen af oktober.
Ny undersøgelse: Tre ud af fire unge føler et pres for at drikke alkohol19.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Alkohol fylder meget i sociale sammenhænge, lyder det fra danskerne i en ny undersøgelse fra Voxmeter, og særligt de unge oplever et forventningspres. Det er bekymrende, mener Blå Kors Danmark.
Ny undersøgelse: Flere danskere vælger alkoholen fra28.7.2026 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fire ud af ti danskere har inden for det seneste år bevidst valgt alkohol fra i en periode. Samtidig er andelen, der vælger en helt alkoholfri livsstil, steget markant. Det viser en ny undersøgelse fra Voxmeter for Blå Kors Danmark, der peger på, at alkoholkulturen er i forandring.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum