Første studie af kvindelige angel investorer viser et kapital- og ressourcestærkt investorsegment
Angella Invest lancerer nu Danmarks første analysestudie af kvindelige angel investorers investeringsadfærd, muligheder og barrierer. Studiet, der er udarbejdet i samarbejde med Tænketanken EQUALIS og støttet af Industriens Fond, har til formål at skabe viden og identificere mulige tiltag, der kan fremme antallet af kvindelige angel investorer. I dag er 9/10 angel investorer mænd.

Analysen viser, at kvindelige angel investorer er et kapital- og ressourcestærkt investorsegment under opbygning. De har stor interesse i at investere i STEM og særligt virksomheder indenfor sundhed, såsom women’s health samt teknologier, der fremmer den grønne omstilling. Der er også positiv interesse for at investere i kvindelige iværksættere. I dag er kun ¼ nye virksomheder stiftet af kvinder.
”Women Angel Investor Report 2024” kortlægger danske kvindelige angel investorers karakteristika og investeringsadfærd, herunder investeringskapital til rådighed, investeringserfaring, investeringsinteresser samt erhvervsmæssig baggrund. Herudover angiver rapporten anbefalinger til tiltag, der kan fremme endnu flere kvindelige angel investorer, f.eks. investorfællesskaber målrettet kvinder samt vidensdeling og afmystificering om at være angel investor. Rapporten viser bl.a.:
Et kapitalstærkt segment, der består af ex-founders/ejerledere
51% af de kvindelige angel investorer i studiet angiver, at de har en fri disponibel formue til investeringer på over 5 mio. kr., og 81% angiver, de har erfaring som tidligere iværksættere/ejerledere.
Et investorsegment under opbygning
73% af de kvindelige angel investorer i studiet er først kommet i gang med at investere i de sidste fem år. Tilsvarende 3/4 af de kvindelige investorer har indtil videre kun investeret i 1-4 selskaber.
Stor interesse for sundhed, tech, grøn omstilling og social impact
De kvindelige angel investorer i studiet har størst interesse i at investere i Life Science (35% investerer i MedTech & HealthTech og 18% i Women’s Health), grøn omstilling (20% investerer i GreenTech og 15% i CleanTech & Energy), Software-as-a-Service (”SaaS”) (23%) og Social Impact Investing (20%).
Investeringer i kvindelige iværksættere vægtes højt
50% af de kvindelige angel investorer angiver, at det er afgørende/vigtigt for dem at investere i kvindelige iværksættere. Der er dog spredning blandt de kvindelige investorer i forhold til, hvor afgørende det er for deres investeringsbeslutning at investere i kvindelige iværksættere.
”Angel investorer er meget vigtige for overlevelsen og udviklingen af opstartsvirksomheder, der er fremtidens virksomheder i Danmark. Ved at skabe en større kønsbalance blandt angel investorer, skabes der mulighed for, at der bliver investeret i talent og vækstområder, f.eks. women’s health, der i dag overses i et meget homogent investormiljø” siger Kristine Leerbeck, Founder & CEO af Angella Invest.
Diversitet styrker konkurrenceevnen
”Studiet er den første af sin slags i Danmark, der beskriver kvinders oplevelser, adfærd og potentialer i startupinvestormiljøet, hvor der i dag er en meget stor kønsskævhed. Rapporten giver afgørende viden for at kunne øge andelen af kvindelige investorer, der investerer i iværksættere”, siger Gine Malthe Kampmann, Adm. Direktør af Tænketanken EQUALIS.
”Dansk konkurrenceevne er afhængig af, at vi får mere diversitet i erhvervslivet. Diversitet styrker innovationskraft og giver bedre resultater. Det er et emne, vi skal angribe fra flere sider, og ved at skabe en bedre kønsbalance i det danske investeringsmiljø er det målet at få flere kvindelige iværksættere og flere kvinder i danske virksomhedsledelser,” siger Charlotte Kjeldsen Krarup, der er udviklingsdirektør i Industriens Fond.
Om analysen
- Hele analysen kan downloades her
- En angel investor er en privat person, der investerer risikovillig kapital, tid og kompetencer i opstartsvirksomheder. I Danmark er mindste ticket size, dvs. angel investering per selskab, typisk 50.000 kr. Ofte er beløbet dog højere. Der er i dag mange forestillinger om at det at være angel investor.
- For mere information, investorcases og baggrund, kontakt Angella Invest
Om Angella Invest
- Angella Invest er en community- og uddannelsesplatform målrettet kvindelige og nextgen angel investorer.
- EQUALIS er tænketanken, der fremmer ligestilling og kønsdiversitet gennem viden, handling og partnerskaber.
Kontakter
Anders BrandtoftPresse- og kommunikationschef
Tlf:31 12 27 43ab@industriensfond.dkKristine Leerbeck kristine@angellainvest.comCEO & FounderAngella Invest
kristine@angellainvest.comGine Maltha KampmannAdm. DirektørTænketanken EQUALIS
gine@equalis.dkIndustriens Fond
Industriens Fond er en privat uafhængig fond, som arbejder på at styrke dansk erhvervslivs konkurrenceevne.
Følg pressemeddelelser fra Industriens Fond
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Industriens Fond
Nyt projekt sætter ecodesign og produktdata på SMV’ernes dagsorden9.5.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danske virksomheder får nu mulighed for at styrke deres kompetencer og innovationskraft i takt med EU’s nye krav til ecodesign og digitale produktpas.
Nyt millionprojekt reducerer madspild og giver restprodukter større værdi8.5.2025 07:58:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks fødevareindustri genererer årligt 385.000 tons madspild. Nu skal et nyt projekt til 13 millioner kroner hjælpe virksomheder med at udnytte deres sidestrømme fra fødevareproduktionen mere effektivt og dermed nedbringe madspildet.
Ny undersøgelse: Social bæredygtighed er en nødvendighed for mange yngre medarbejdere10.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Diversitet og inklusion er i høj kurs blandt unge på det danske arbejdsmarked, viser ny undersøgelse fra Tænketanken EQUALIS og Industriens Fond. Et faktum, der stiller krav til arbejdsgiverne, hvis de vil rekruttere og fastholde unge talenter, siger adm. direktør i EQUALIS, Gine Maltha Kampmann.
Nyt værktøj skal hjælpe virksomheder i gang med takeback-løsninger3.4.2025 09:50:39 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks produktionsklynge MADE og Industriens Fond sætter nu gang i udviklingen af værktøjet ’Takeback strategier’, som skal hjælpe virksomheder med at tage brugte produkter retur for at reparere og genanvende dem. Startskuddet lyder 26. maj, hvor MADE inviterer til læringsdag om cirkulær produktion.
Nu skal rustfrit stål ikke gensmeltes – men genbruges direkte fra skrotbunken27.3.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Alt for mange danske produktionsvirksomheder omsmelter rustfrit stål i udlandet. Det vil nyt projekt ændre på, så rustfrit stål i højere grad genbruges. Virksomheder som blandt andre Grundfos skal være med til at bane vejen for et gennembrud ved at udvikle nye metoder og konkrete råd til at overkomme de største barrierer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum