Landdistrikterne: Decentrale uddannelser kræver investeringer for at tiltrække studerende
På uddannelsesstederne i de danske land- og yderkommuner er der kamp om de studerende, for en kritisk masse af studerende er afgørende for at skabe levedygtige studiemiljøer og rentable uddannelser. Men det kræver også investeringer i nærområdet, hvis de decentrale uddannelser skal være attraktive at søge ind på, mener Landdistrikternes Fællesråd.

For få uger siden meddelte bestyrelsen i VIA University College, at læreruddannelsen i Skive står til at lukke, og Nørre Nissum reduceres til den net-baserede læreruddannelse, fordi man har svært ved at tiltrække studerende og dermed tilbyde fagligt robuste fællesskaber og inspirerende studiemiljøer.
I Landdistrikternes Fællesråd fremhæver man, at læreruddannelserne i Skive og Nørre Nissum er tydelige eksempler på, hvorfor der er behov for, at man politisk tænker endnu mere helhedsorienteret - både ved fastholdelse af eksisterende uddannelser og etablering af nye decentrale uddannelser. Det indebærer, at der investeres langt mere i at gøre uddannelsesstedet og nærområdet mere attraktivt for de studerende.
- Udvikling af nye studieretninger, innovative tiltag, samt nicher i uddannelsesudbuddet kan være en del af vejen for at skabe spændende uddannelser, både for erhvervsrettede uddannelser og velfærdsuddannelserne. VIA University College har allerede gjort meget for at sikre uddannelsestilbud i Skive og Nørre Nissum, men jeg savner, at man i et bredt partnerskab vil give det en ekstra chance, siger formand Steffen Damsgaard.
Han understreger desuden, at nærområdet også skal være attraktivt for de studerende:
- Basale funktioner i nærområdet er naturligvis vigtigt, såsom studievenlige boliger og gode transportforbindelser til uddannelsesstedet. Desuden skal de studerende have mulighed for at kombinere studiet med deres interesser, hvad enten det er sport, musik eller noget helt tredje, som kan være en lokal styrkeposition, som vi fx kender det med surfing og ungdomsuddannelse ved Cold Hawaii. Derfor skal der også investeres i områderne, så de kan være attraktive for de studerende.
Afgørende at der er uddannelser i hele landet
Statsminister Mette Frederiksen meddelte fra Folketingets talerstol den 14. maj, at det er helt afgørende, at der er uddannelser i hele landet. Derfor vil regeringen "gå i dialog" med VIA University College, "så der i de kommende år vil være en læreruddannelse i Skive."
I Landdistrikternes Fællesråd opfordrer man til, at man politisk forholder sig til, hvordan man kan gøre læreruddannelserne i Skive og Nørre Nissum, såvel som andre udfordrede og lukningstruede uddannelser i landdistrikterne, mere attraktive for de studerende og opretholde fysiske uddannelsestilbud.
- Jeg håber, at man politisk vil prioritere og styrke de decentrale uddannelser. Her kan staten, kommune og uddannelsessted samarbejde i langt større omfang end hidtil set, for at gøre uddannelser og områder mere attraktive for de studerende på en række områder. Det kræver bl.a., at man landspolitisk vil sætte en pulje af til tiltag, der kan søges af de uddannelsesinstitutioner, som er lukningstruede. Men det kræver også, at man etablerer minimum to uddannelser samme sted, med faglige synergier og til gavn for studiemiljøet, så man opnår den nødvendige ”kritiske masse” af antal studerende, fortæller Steffen Damsgaard.
Hvis ikke man investerer i uddannelsesstederne og studiemiljøet omkring dem, har det en klar konsekvens, mener formanden:
- Hvis man ikke formår at gøre uddannelserne attraktive for de studerende, så lukker de på sigt. Og i sidste ende vil det betyde, at der er nogen, der ikke får sig en uddannelse, for afstand er en barriere for den gruppe af unge, der ikke vil til de store universitetsbyer. Det er et problem, som der skal findes løsninger på, når regeringen samtidig ønsker et land i geografisk balance, afslutter Steffen Damsgaard.
Nøgleord
Kontakter
Helle VendelboPressechefLanddistrikternes Fællesråd
Tlf:31718938hve@landdistrikterne.dkFølg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikter: Regeringens forslag er et centralt skridt i kampen mod rigide låneregler og bedre boligfinansiering på landet7.11.2025 11:43:18 CET | Pressemeddelelse
Regeringen vil i et nyt boligudspil gøre det lettere at låne til bolig i landdistrikter og landsbyer. Tiltagene skal bl.a. give bankerne større fleksibilitet i kreditvurderingen af boligkøbere. Landdistrikternes Fællesråd bakker op om forslaget – men der skal flere tiltag til for at sikre bedre boligfinansiering i landdistrikterne, og henviser til en række forslag fra eget boligudspil.
Nyt udspil: Et BoligDanmark i balance6.11.2025 06:01:00 CET | Pressemeddelelse
Boligmarkedet viser dybe kløfter mellem land og by, hvor låneudfordringer og mangel på attraktive lejeboliger særligt spænder ben for bosætning i land- og yderområder. Gennem en række nye anbefalinger vil Landdistrikternes Fællesråd vise vejen til et boligmarked i bedre balance, på tværs af landet.
Landdistrikternes talerør styrkes på finansloven 202628.10.2025 06:01:00 CET | Pressemeddelelse
Landdistrikternes Fællesråd står stærkere i 2026, efter at SVM-regeringen og Det Konservative Folkeparti har besluttet at øge organisationens bevilling på næste års finanslov. Den ekstra støtte skal bl.a. styrke arbejdet med at belyse tiltag, der gavner udviklingen i landdistrikterne, samt netværkstiltag og videndeling. Organisationen får desuden mulighed for at sikre fundamentet for Videncenter for Landdistrikter.
Landdistrikter: Finanslovsaftale med en række tiltag, der gavner befolkningen bredt24.10.2025 14:14:51 CEST | Pressemeddelelse
Finanslovsaftalen for 2026 mellem SVM-regeringen og Det Konservative Folkeparti rummer en række tiltag, der gavner befolkningen bredt i hele landet, også i landdistrikterne. Det møder opbakning fra Landdistrikternes Fællesråd, der samtidig håber på yderligere fokus på udvikling i landdistrikterne og et land i geografisk balance frem mod valget i 2026.
Landdistrikter: Aftale om VE-kompensation er et skridt i den rigtige retning, men ikke nok10.10.2025 14:30:46 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen og en række partier har netop præsenteret en ny aftale, der skal fremme den lokale opbakning til nye solcelle- og vindmølleanlæg. Landdistrikternes Fællesråd roser flere initiativer i aftalen, men efterlyser fortsat rammer til en bedre borgerinddragelse og påpeger, at tiltagene kommer for sent.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum