Politisk skoleaftale misser udfordrede elever på halvdelen af folkeskolerne
Lige fordeling af intensiv undervisning rammer skævt, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Folkeskoleaftalen tager nemlig ikke højde for store geografiske forskelle, hvilket betyder at en skole i Gentofte får lige så meget hjælp som en skole på Lolland.
![](/data/images/public/13560159/13852276/083d5a48-9b03-4c16-b065-9d4d0e04f593-w_720.png)
GRUNDSKOLE
Politikerne rammer skævt ved at fordele midler målrettet de mest udfordrede elever lige ud over landets skoler.
Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af data fra Danmarks Statistisk registre.
Et bredt flertal i Folketinget indgik i marts en folkeskoleaftale, der afsætter 500 millioner kroner til en styrket indsats for de mest udfordrede elever i dansk og matematik. Målgruppen er de cirka 10 procent fagligt mest udfordrede elever i den enkelte folkeskoles almenklasser.
Men på cirka halvdelen af alle folkeskoler er der færre end 10 procent af 9.-klasses-afgangseleverne, der ikke bestod dansk eller matematik i 2023.
Omvendt er der på cirka halvdelen af folkeskolerne flere end 10 procent af afgangseleverne, der ikke bestod både dansk og matematik i 2023.
”Det er meget positivt, at politikerne styrker indsatsen over for udfordrede elever, men pengene bør målrettes de mest udfordrede elever i dansk og matematik på landsplan. Ikke de mest udfordrede elever på hver skole. Der er rigtig mange skoler, hvor mange i forvejen består dansk og matematik,” siger Emilie Damm Klarskov, analysechef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
På 5 procent af folkeskolerne bestod alle elever dansk og matematik i 2023, mens der på 15 procent af folkeskolerne var mere end hver femte elev, der ikke bestod både dansk og matematik.
”Fordelingen af den styrkede indsats rammer helt skævt. En skole, hvor alle eleverne i forvejen består dansk og matematik, vil få lige så stor del i pengene som en skole, hvor 20, 30 eller 40 procent af eleverne er udfordrede,” siger Emilie Damm Klarskov.
”Folkeskoleaftalen misser en tredjedel af de elever med størst behov, når støtten målrettes hver enkelt folkeskole i stedet for de svageste elever på landsplan,” siger Emilie Damm Klarskov.
I 2023 bestod 11,5 pct. af eleverne i folkeskolernes 9. klasser ikke afgangsprøverne i både dansk og matematik på landsplan.
I Gentofte Kommune var der kun 2,5 procent af eleverne, der ikke bestod både dansk og matematik i 2023. I Lolland Kommune bestod 34 procent ikke både dansk og matematik.
Analysens hovedkonklusioner
- Folkeskoleaftalen afsætter 500 millioner kroner til intensiv undervisning målrettet de cirka 10 procent af eleverne med de svageste faglige forudsætninger på hver folkeskole. Men det betyder, at pengene ikke bliver brugt dér, hvor de gør størst gavn. Udmøntningen bliver mindre effektiv, når alle skoler får det samme, og der samtidig er nogle skoler, der har mange udfordrede elever, og andre, der har meget få.
- På 5 procent af folkeskolerne bestod alle elever dansk og matematik i 2023, mens der på 15 procent af folkeskolerne var mere end hver femte elev, der ikke bestod både dansk og matematik. Med folkeskoleaftalen tilføres der lige mange penge til begge typer skoler.
- På halvdelen af folkeskolerne må der forventes fortsat at være et uopfyldt støttebehov, når den intensive undervisning er udmøntet til cirka 10 procent af eleverne. Omvendt må der alt andet lige på halvdelen af folkeskolerne forventes at være elever, der kan få intensiv undervisning, som i forvejen ville kunne bestå dansk og matematik.
- I 2023 bestod cirka 5.100 elever ikke både dansk og matematik ved 9.-klasses-afgangsprøverne. Var folkeskoleaftalen allerede implementeret ville cirka 3.400 af disse elever kunne have fået intensiv undervisning. Det betyder, at aftalen ville have misset cirka 1.700 elever, der ikke bestod dansk og matematik, svarende til en tredjedel af ikke-beståede elever.
Kontakter
Emilie Damm KlarskovAnalysechef
Tlf:27 35 85 95ead@ae.dkJesper KirkbakKommunikationschef
Tlf:50 73 71 34jk@ae.dkLinks
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er en økonomisk-politisk tænketank og et samfundsøkonomisk analyseinstitut, der arbejder for at fremme den sociale retfærdighed i Danmark. AE’s overordnede formål er at udarbejde og formidle samfunds- og erhvervsøkonomisk viden samt løsningsideer til gavn for lønmodtagerne og for at fremme den sociale retfærdighed.
Følg pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Færre børn i de kommende år løser økonomisk problem: Nu behøver politikerne ikke at hæve skatterne eller skære i velfærden22.7.2024 09:41:55 CEST | Pressemeddelelse
Efter en markant nedjustering af danskernes forventede fertilitet i de kommende år er der ikke længere behov for politiske indgreb for at leve op til budgetlovens underskudsgrænse, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).
Rekordmange studenter er uden uddannelse: Se tallet for din kommune og landsdel15.7.2024 09:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Særligt mange studenter fra København, Nordsjælland og resten af Sjælland er hverken i gang med eller har gennemført en erhvervskompetencegivende uddannelse fem år efter studentereksamenen, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. På landsplan er rekordmange studenter ufaglærte.
Beskæftigelsen blandt seniorer buldrer afsted – især blandt faglærte og ufaglærte15.7.2024 08:07:30 CEST | Pressemeddelelse
Gennem de senere år er beskæftigelsen blandt seniorer steget markant, men det gælder især blandt ufaglærte, faglærte og personer med korte videregående uddannelser, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). I nogle brancher er seniorerne overrepræsenterede. Det gælder for eksempel i ejendomshandel og andre serviceerhverv. I andre branche er seniorerne underrepræsenterede.
Seniorerne i resten af landet haler ind på Nordsjælland: Se beskæftigelsesfremgangen i din kommune15.7.2024 07:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Den geografiske forskel på seniorers beskæftigelse er blevet mindre siden 2012, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Kommuner i resten af landet har halet ind på de nordsjællandske.
Rekordmange studenter er uden uddannelse20.6.2024 11:51:26 CEST | Pressemeddelelse
27.000 studenter under 30 år er hverken færdige eller i gang med en uddannelse fem år efter studentereksamen, viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Det er rekordmange og cirka 12.000 flere end for ni år siden. En fremskrivning viser endda, at der i 2028 kan være 37.000 unge, der ikke er i gang med eller har færdiggjort en uddannelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum