Magtudvekslinger i himlens kontrastfyldte rum
Det endeløse himmelrum er et tilbagevendende tema i billedkunstner Paula Duvås virke. Med et undrende og sanseligt blik undersøger hun himlens kontrastfyldte anvendelser, billedsprog og konnotationer gennem fotografi og lysreflekterende østersskaller. Der er sneak peek på Paula Duvås udstilling "Celestial Body" i Nikolaj Kunsthals projektrum Platform torsdag d. 6. juni fra kl. 16:00.
I udstillingsrummet blinker et hvidt lys fra en translucent LED-skærm. Du kender lyset, der blinker, du møder det på vej i mørket. Fra facader lyser reklamer gaden op og gør nattehimlen til en ubestemmelig halvgrå hvælving. I udstillingsrummet kaster skærmen det blinkende lys ud mod små afstøbninger af østersskaller, der med deres polerede aluminiumsoverflader reflekterer og simulerer stjernehimlens nye lys.
Hvad ser vi, når vi kigger mod himlen?
Himmelrummet er et tilbagevendende interessefelt i billedkunstneren Paula Duvås praksis, hvor hun med et undrende blik undersøger himlens kontrastfyldte anvendelser, billedsprog og konnotationer. Himlen indeholder mange tegn og præsenterer for os et rum af drømme såvel som viden. Himlen indeholder svar om vores fortid og fremtid og er et rum, vi orienterer os mod videnskabeligt, kulturelt og mytologisk - i forsøget på at forstå vores verden. Samtidig er himlen i vores teknologiske udvikling blevet et sted, hvor både private og statslige aktører kan kapitalisere og profitere, og hvor magtdemonstrationer, territorier og krigsførelse i stigende grad begynder at udspille sig.
Magtudvekslinger i himlens kontrastfyldte rum
I jagten på profit er en ny type af menneskeskabt lys blevet synlig på nattehimlen. Lyset kan synes som små fantasifunklende godstog, men er i virkeligheden satellitter. Lyset fra satellitterne kan ses som et varsel om et nyt markedsdrevet rumkapløb, en form for rumindustriel revolution der udspiller sig i himlens rum af potentiale og drømme. Sammen med lyset fra vores byer præsenterer satellitternes eskalerende tilstedeværelse i rummet en stigende risiko for at slukke for stjernehimlen, som en kilde til viden og gør det umuligt for os at søge information om universet og dermed om os selv i himlen over os.
Med udstillingen Celestial Body vender Paula igen blikket mod himlen og kigger spørgende på, hvordan magtudvekslinger udspiller sig i himlens kontrastfyldte og ureguleret rum af muligheder, viden og kapital.
Celestial Body er skabt af Paula Duvå i samarbejde med kurator Mynte Corell.
Udstillingen er blevet til med støtte fra Statens Kunstfond, Politiken Fonden og Beckett-Fonden. Udstillingsrummet Platform er realiseret med støtte fra Det Obelske Familiefond.
Celestial Body kan opleves fra 7. juni til 28. juli. Der er fernisering torsdag d. 6. juni kl. 16-19. I den anledning udfolder kokken Jonas Harboe Frederiksen sin Pink Oyster-passion i en lille interimistisk østersbar udenfor på Nikolaj Plads.
Kontakter
Thomas BorrePR-og kommunikationsansvarlig
Tlf:+45 2639 7403thomas.alstrup.borre@kk.dkBilleder
Om Nikolaj Kunsthal
Nikolaj Kunsthal præsenterer især dansk samtidskunst i unikke historiske omgivelser midt i København.
Kunsthallen er beliggende i den gamle Sankt Nikolaj Kirke, der kan dateres tilbage til 1200-tallet. Den smukke arkitektur indgår i samspil med skiftende udstillinger, senest af bl.a. Shane Brox, Mikkel Carl, Radar Contemporary, Ditte Ejlerskov og Nikoline Liv Andersen. Nikolaj Kunsthal har sit fokus på Københavns samtidskunstscene og er optaget af kunstmøder på tværs af genrer, medier og formater.
Kunsthallen præsenterer også løbende koncerter, performances, omvisninger, middage, talks og ikke mindst det nye udstillingsrum Platform, der er dedikeret til unge kunstnere og kuratorer. Læs mere på nikolajkunsthal.dk
Om Platform
Med Nikolaj Kunsthal som base har Platform til formål at skabe et udstillingsrum for unge, visuelle kunstnere og kuratorer i København. Intentionen er at styrke vækstlaget og bidrage til at løfte og bære nye talenter videre i deres kunstnerkarrierer. Det sker ved at tilbyde unge kunstnere og kuratorer mulighed for at udstille i professionelle rammer, inklusiv faglig rådgivning, formidlingsekspertise og synlighed i form af PR og marketing. Læs meget mere om Platform
Følg pressemeddelelser fra Nikolaj Kunsthal
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Nikolaj Kunsthal
Fortællinger om den funktionsnedsatte krop21.8.2024 08:05:00 CEST | Pressemeddelelse
I’m Sorry, This Space Is Reserved er en gruppeudstilling med bidrag fra både internationale og danske billedkunstnere, som sammen skaber visuelle fortællinger om kroppe med funktionsvariationer. Udstillingen er et bidrag til at nuancere narrativer om kroppen og nedbryde fordomme og barrierer gennem kunstens æstetik og sanselighed, som kan medvirke til at danne et nyt fælles og ligeværdigt sprog.
Kathrine Ærtebjerg indtager Nikolaj Kunsthal i selskab med Ovartaci15.8.2024 12:33:30 CEST | Pressemeddelelse
Oplev billedkunstneren Kathrine Ærtebjerg udfolde sanselige og farverige refleksioner over identitet, køn og eksistens. I forbindelse med soloudstillingen En sky er en pige er en dreng er en kat får Ærtebjerg selskab af den afdøde åndsfælle og kunstnerkollega Ovartaci, som helt konkret træder ind i hendes verden.
Ny bevilling giver mulighed for at fortsætte arbejdet med at styrke den lokale kunstscene13.8.2024 13:15:27 CEST | Pressemeddelelse
Gennem knap 3 år har Nikolaj Kunsthal udviklet projektrummet Platform, der har fokus på at præsentere udstillinger af nye kunstnere og kuratorer. En ny generøs bevilling fra Det Obelske Familiefond på 1,6 millioner skal sikre et vedholdende og systematisk engagement i den unge kunstscene. Den nye fagkomite, der står for programlægning, tæller bl.a. Esben Weile Kjær og Ida Kvetny.
Art Bar Extravaganza 20243.5.2024 10:19:37 CEST | Pressemeddelelse
Art Matter Festival løbes i gang i højt tempo med et intenst program, der byder på dans, performance, musik, mad og gratis vin fra Spier. Under overskriften Art Bar Extravaganza danner Nikolaj Kunsthal – både ude og inde – rammerne om åbningen af Art Matter Festival 2024.
Nyt eventformat i Nikolaj Kunsthal skal forebygge mistrivsel blandt unge17.4.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Torsdag den 16. maj slår Nikolaj Kunsthal, sammen med organisationen Kumulus, dørene op for et nyt eventformat, der samler unge om kunst, musik og ærlige samtaler om mental trivsel. Eventet “Hvad stræber vi for?” sætter fokus på jagten efter det perfekte og er skabt af Kumulus i samarbejde med kunsthallen samt en række unge og fagpersoner.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum