Danskerne bruger flittigt sundhed.dk og MinSundhed-appen
16.5.2024 15:43:38 CEST | sundhed.dk | Pressemeddelelse
96 procent af danskerne kender sundhed.dk. Vi bruger ofte sundhedsportalen i forbindelse med lægebesøg, og har stor tillid til, at vores sundhedsdata bliver håndteret forsvarligt. Det viser en undersøgelse, som sundhed.dk har fået lavet i begyndelsen af 2024.

Kendskabet til sundhed.dk er meget højt. 96 procent af danskerne kender sundhed.dk i en eller anden grad. Vi tjekker ind på siden, når vi skal til læge, eller når vi gerne vil vide mere om vores sygdom.
Det viser en undersøgelse blandt 2.000 danskere mellem 16 og 75 år, som sundhed.dk fik lavet af kommunikations- og analysebureauet Radius i starten af året.
Her angiver hver femte, at de bruger sundhed.dk månedligt. Undersøgelsen viser, at der er en overvægt af ældre og kronikere, der bruger de digitale sundhedsløsninger, hvor de kan se deres sundhedsdata, mens der er flere yngre, der bruger sundhed.dk, når de skal finde en behandler, se vaccinationer eller registrere sig som organdonorer.
Giver svar på spørgsmål
På sundhed.dk og i MinSundhed-appen er der en række digitale sundhedsløsninger. Når man logger ind med MitID kan man blandt andet se sine aftaler med sundhedsvæsenet, sine henvisninger, sine prøvesvar, sin journal fra sygehuset og sine medicinoplysninger. De digitale sundhedsløsninger bruges ifølge undersøgelsen ofte i forbindelse med et lægebesøg.
Patienthåndbogen er den mest besøgte del af sundhed.dk. Både blandt de yngre og de ældre brugere. Ifølge undersøgelsen bliver håndbogen især brugt, når vi gerne vil vide mere om vores egne sygdomme, eller når vi har pårørende, der har brug for hjælp til at finde informationer.
Bedre overblik over mulighederne
Mens danskerne altså godt ved, at de kan se deres sundhedsdata på sundhed.dk, er det ikke alle, der har det fulde overblik over alle mulighederne. F.eks. er der kun 45 procent, der ved, at man på sundhed.dk kan tage stilling til organdonation og kun 29 procent ved, at man kan søge efter behandlere.
”Det er godt at se, at sundhed.dk og appen MinSundhed fortsat hjælper danskerne til at håndtere deres egen sundhed og sygdom. Både konkret i forbindelse med lægebesøg, og når de har brug for svar om deres egen og deres pårørende sygdomme,” siger sundhed.dk’s bestyrelsesformand Lars Gaardhøj.
”Men det er også tydeligt, at der er brug for, at vi får udbredt kendskabet til de forskellige funktioner endnu mere, så brugerne får mest muligt ud af vores digitale sundhedsløsninger.”
Nøgleord
Kontakter
Hanne DegnbolKommunikationskonsulentsundhed.dk
Tlf:31 71 99 74hde@sundhed.dkOm sundhed.dk
Sundhed.dk er din digitale indgang til sundhedsvæsenet. En portal, der giver dig overblik over din sundhed og sygdom, og som er ejet af staten, kommunerne og regionerne.
Følg pressemeddelelser fra sundhed.dk
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra sundhed.dk
Sundhed.dk har været udsat for DDoS-angreb26.1.2026 12:56:59 CET | Pressemeddelelse
Søndag blev sundhed.dk udsat for et DDoS-angreb. Borgernes sundhedsdata har dog ikke på noget tidspunkt har været kompromitteret eller udsat.
Digital Sundhed Danmark er i gang9.1.2026 12:18:08 CET | Pressemeddelelse
Det forberedende Digital Sundhed Danmark er fra årsskiftet gået i luften som en del af sundhedsreformen. Det betyder, at vi allerede nu vil arbejde som én organisation, når vi arbejder med nye digitale løsninger og data til understøttelse af omstillingen af sundhedsvæsenet.
Millioner har deres sundhedsdata i lommen: Danskerne har taget MinSundhed-appen til sig8.1.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det er blevet endnu lettere at finde sine sundhedsdata med seneste opdatering af ”Min Side” i MinSundhed-appen. Sammen med et bedre medicinoverblik og adgang til flere sundhedsoplysninger har det været med til at gøre appen til en fast del af hverdagen for millioner af danskere. Den præsenterer borgernes sundhedsdata på tværs af alle regioner og alle dele af sundhedssektoren og har 36 millioner besøg om året.
Gode råd: Undgå at blive snydt af falske mails og SMS’er8.12.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Slet beskederne og del aldrig dine personlige oplysninger via mail eller sms. Sådan lyder rådet til de mange borgere, der hver dag kontakter sundhed.dk, fordi de har modtaget falske beskeder, der udgiver sig for at komme fra sundhed.dk.
Ny funktion i MinSundhed giver borgere bedre overblik over deres medicin26.11.2025 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nu er det også muligt at se oplysninger om den medicin, lægen har ordineret – blandt andet bivirkninger, priser og brugsvejledninger - i MinSundhed-appen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum