DEAS partner op med EWII om internet til lejere
17.5.2024 08:15:00 CEST | EWII A/S | Pressemeddelelse
DEAS og EWII har indgået en flerårig partnerskabsaftale om levering af internet til de mange lejemål ejendomsforvalteren administrerer. Internet skal fremover være en selvfølgelig del af lejeboligen og være klar fra dag ét, når nye flytter ind.

DEAS er en af de helt store spillere i ejendomsbranchen, og med partnerskabsaftalen får energi- og internetkoncernen EWII adgang til at levere internet til de mange private lejemål, som selskabet administrerer.
”Stabilt internet er i dag en selvfølge i danske hjem på linje med strøm, og det skal spille fra dag ét, når man flytter i en ny bolig. Vi glæder os over, at vi har fundet en løsning, hvor lejerne gennem DEAS får kvalitetsinternet, samtidig med at vi har fokus på at reducere spild af ressourcer”, siger Lene Fredborg, der er partnerchef i EWII.
Som landets største ejendomsforvalter administrerer DEAS på vegne af investorer over 50.000 lejeboliger fordelt over hele Danmark.
Med aftalen får ejendomsinvestorerne muligheden for at tilvælge internetløsningen fra EWII til deres ejendomme og lejere gennem DEAS. Her står routeren klar, når lejerne flytter ind i deres nye hjem, og de tilbydes den første måneds internet gratis. Herefter får lejerne fordelagtige priser og vilkår på internetforbindelsen.
Partnerskabet er for DEAS led i en større ambition om konstant at udvikle lejeoplevelsen og tilbyde lejere attraktive løsninger og produkter eksklusivt gennem DEAS.
”Partnerskabet er et udtryk for, hvordan vi hele tiden er på udkig efter nye løsninger, der kan gøre oplevelsen af at være lejer endnu bedre og samtidig optimere værdien for investorerne bag lejemålene. Internet spiller for mange lejere en helt central rolle i hjemmet, og derfor er det glædeligt, at vi sammen med EWII nu også kan tilbyde kvalitetsinternet nemt og effektivt,” siger Kim Krabbe, der er Senior Director i Commercial Partnerships i DEAS.
Ingen spild af routere
EWII og DEAS har med aftalen desuden skabt fundamentet til et mere cirkulært system for internetudstyret.
Når en lejer skifter bolig, betyder det sjældent, at routeren i lejeboligen er udtjent og skal skrottes. Langt de fleste gange kan routeren sikre forbindelsen til internettet hos en ny lejer eller i en anden bolig. Derfor arbejder partnerne på at skabe en løsning, hvor DEAS beholder routerne fra EWII, når en lejer flytter ud.
”Ved at lade routerne blive ude lokalt sparer vi forsendelse og logistik. Vi sikrer, at brugbare routere bliver brugt igen og er lige ved hånden til nye lejere i ejendomme administreret af DEAS, så de også hurtigt kan få internetforbindelse. Det gør det til et smidigt og effektivt koncept, hvor vi undgår spild af ressourcer,” siger Lene Fredborg fra EWII.
I forbindelse med at aftalen træder i kraft, får de eksisterende lejere gennem DEAS også mulighed for at vælge samme internetløsning fra EWII, som nytilflyttede bliver tilbudt.
Nøgleord
Kontakter
For yderligere information kontakt:
Lene Fredborg, partnerchef i EWII, telefon 2727 0419
Camille Berner, Group Vice President, Marketing & Communication, DEAS, +45 27901550 / cbe@deas.dk
Om DEAS
DEAS Group (DEAS Holding A/S) er en nordisk end-to-end strategisk samarbejdspartner, der dækker hele værdikæden i ejendomsbranchen.
DEAS Group er samarbejdspartner og rådgiver for nationale og internationale investorer i Norden samt andre stakeholders under to separate brands: DEAS Asset Management A/S og DEAS A/S, som begge er helejede selskaber i DEAS Group.
Med basis i vores tre fokusområder, ’Stakeholder Management’, ’Social Impact’ og ’Innovation’, leverer et dedikeret team af 1.000 ejendomsspecialister med dyb indsigt i de lokale markeder rådgivning og alle typer af services inden for fast ejendom, så som transaktionsrådgivning og asset management samt udvikling, byggeteknisk rådgivning med projektledelse og bygherre-, energi-, klima- og bæredygtighedsrådgivning samt offentlig-privat partnerskaber (OPP).
Vi er tilstede i otte nordiske byer med en samlet portefølje under forvaltning på over 2.600 ejendomme med et samlet areal på 13 mio. m2 og mere end 39 mia. EUR i forvaltet ejendomsværdi (AUM). DEAS Group ejes af den førende europæiske kapitalfond Montagu Private Equity.
Om EWII
EWII er en dansk energikoncern, der sælger strøm, ladebokse til elbilen og hurtigt, stabilt internet i hele landet. En koncern, der ønsker at gå forrest i den grønne omstilling med udviklingen af intelligente løsninger og fleksible lagrings- og energisystemer.
I Trekantområdet er EWIIs forsyningsselskab TREFOR leverandør af vand, fjernvarme og elnet, ligesom selskabet driver elnettet på Bornholm. Det er grøn infrastruktur med fokus på høj forsyningssikkerhed.
EWII opbygger et netværk af offentlige ladestandere til elbiler med mere end 4000 ladepunkter fra Københavns Lufthavn i Øst til Hvide Sande i Vest, og i Trekantområdet udruller EWII fibernet til samtlige husstande.
Koncernen er selvejende og forbrugerstyret med en historie, der strækker sig over mere end 150 år. På tværs af organisationen har koncernen mere end 400.000 kunderelationer og -forpligtelser, og EWII er mere end 700 ansatte en af Trekantområdets største private arbejdspladser.
Følg pressemeddelelser fra EWII A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra EWII A/S
EWII advarer mod falske sms’er10.9.2026 11:06:21 CEST | Pressemeddelelse
Energikoncernen EWII oplever i øjeblikket, at falske sms’er bliver sendt ud i EWIIs navn. Modtager du en besked, opfordres du til at slette den uden at klikke på linket i beskeden.
Nu kan du stille op: EWII skal have ny formand efter valg til repræsentantskab31.8.2026 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Når energikoncernen EWII i november afholder valg til koncernens repræsentantskab, står én ting allerede klart: Koncernen skal have ny bestyrelsesformand. Fra den 3. september kan du melde dig som kandidat til EWIIs repræsentantskab, hvis du er forsyningskunde i Trekantområdet eller på Bornholm.
EWII sælger forretningsområde med gadebelysning26.8.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Energikoncernen EWII har i mere end 20 år serviceret gadebelysning og lysreguleringer i en række kommuner. Nu har infrastrukturvirksomheden Eltel købt forretningsområdet og overtager dermed opgaverne. I alt 9 medarbejdere fra EWII bliver en del af Eltel Danmark.
Slut med sprøjtegifte: Med nye aftaler sikrer EWII fremtidens drikkevand26.8.2026 07:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Energi- og forsyningskoncernen EWII har fået Kolding Kommunes godkendelse til at udføre grundvandsbeskyttelse på tre ejendomme. Dermed forbydes sprøjtning på vigtige arealer nær Trudsbro Vandværk, der forsyner store dele af Kolding med drikkevand.
EWII i høringssvar: Akutplanen er ubrugelig4.8.2026 12:02:09 CEST | Pressemeddelelse
Energikoncernen EWII påpeger, at akutplanen for løsningen på kapacitetsmanglen i elnettet er uklar og efterlyser i sit høringssvar mere præcise kriterier, der ikke skal fortolkes fra sag til sag.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum