AIDS-Fondet

Aarhus: Kunstudstilling skal nedbryde fordomme om hiv

Del

Jannick Martin Bech Jensen fra Randers er en af de 13 personer med hiv, der kan ses på en række malerier, som skal vise os et nyt billede af livet med sygdommen. Nu kommer udstillingen Positive portrætter til Aarhus Rådhus, hvor de store malerier kan ses fra den 21. til den 31. maj.

Positive portrætter kan opleves på Aarhus Rådhus fra den 21. til den 31. maj. Her kigger AIDS-Fondets præsident, Susse Wold, og organisationens direktør, Lars Christian Østergreen, på maleriet af Jannick Martin Bech Jensen.
Positive portrætter kan opleves på Aarhus Rådhus fra den 21. til den 31. maj. Her kigger AIDS-Fondets præsident, Susse Wold, og organisationens direktør, Lars Christian Østergreen, på maleriet af Jannick Martin Bech Jensen. Foto: Kaare Smith

Lad os male et nyt billede af livet med hiv. Sådan lød AIDS-Fondets opfordring til kunstmaler Mathilde Fenger, som er kunstneren bag udstillingen Positive portrætter, der kan ses på Aarhus Rådhus fra den 21. til den 31. maj.

Udstillingen består af 12 portrætter på halvanden gange to meter, der afbilleder 13 mennesker med hiv. Et af portrætterne er af Jannick Martin Bech Jensen, som gerne vil gøre op med det tabu, som bliver ved med at hænge ved hiv.

Jannick Martin Bech Jensen har tidligere boet i Aarhus. Her var han fra 1996 til 2006 en meget optaget foredragsholder for AktHIVhuset, hvor han tog ud og holdt oplæg om sikker sex, smitteveje og sin egen historie med hiv.

- Jeg gik altid derfra med en følelse af, at jeg var trængt igennem med min budskaber om, at mennesker med hiv er alle steder i vores samfund, at de skal behandles ordentligt. De har ikke bedt om at få en livstruende sygdom på halsen, og at hiv berører os alle ligesom kræft, siger Jannick Martin Bech Jensen.

Han fik diagnosen hiv i 1993, og han er en af de mange, som oplevede, at døden blev aflyst, da han i 1997 fik adgang til den nye effektive kombinationsbehandling mod hiv.

- Jeg er lige så rask som alle andre, og mere sikke at være sammen med, end en person man ikke kender hiv-status på, fordi jeg løbende går til kontrol. Hiv-smittede smitter nemlig ikke, når de er velhandlede, siger Jannick Martin Bech Jensen.

Omgærdet af tabu
Hiv og aids er ikke noget, vi taler om. De færreste af os kender nogen, der har hiv. Og de fleste af os har et billede af, at det er noget, som var et stort problem for mange år siden – eller langt fra hvor vi bor.

Men for 6.800 mennesker herhjemme er hiv ikke et falmet billede fra fortiden. De lever med sygdommen.

- Det er ikke længere en dødsdom at få hiv, og de fleste lever et godt liv med sygdommen, men der et tabu, som bliver ved med at klæbe til sygdommen. Det skal vi gøre op med, for tabuet gør det svært for mange at leve med hiv, siger Lars Christian Østergreen, der er direktør i AIDS-Fondet.

Han forklarer, at frygten og fordommene lever videre, selvom der er sket en enorm udvikling medicinsk, og vi i dag ved meget mere om sygdommen.

- Det er som om vores billede af hiv er frosset på det tidspunkt, hvor de store aids-kampagner stoppede, og der ikke længere blev talt om hiv og aids. Vores billede af hiv er sammen med frygten og fordommene gået i arv, så unge vokser op med vores opfattelser fra dengang, siger Lars Christian Østergreen.

Sted: Aarhus Rådhus
Periode: 21. maj til den 31. maj
Åbent: hverdage mellem kl. 8 og 16

FAKTA:
Når man er i behandling for hiv, falder mængden af virus så meget, at man ikke kan give hiv videre til andre. Heller ikke hvis man har sex uden kondom.

Hiv er en forkortelse for Human Immundeffekt Virus. På dansk kan man sige, at hiv er en virus, som angriber immunforsvaret hos mennesker.

Aids er en diagnose, man kan få, hvis man har hiv og bliver ramt af nogle bestemte sygdomme, som kun kan udvikle sig, når ens immunforsvar er svækket.

Om maleren
Mathilde Fenger har med sit kunstneriske virke revitaliseret historiemaleriet og vist, at genren både er vigtig og relevant i det 21. århundrede.

Mathilde Fenger har tidligere skabt en serie værker samt hovedværket ’Transition’ (2012) til Det Nationalhistoriske Museum af den danske tilstedeværelse i Afghanistan, ligesom hun senest i 2021-2022 malede en ikonisk serie samtidshistoriske malerier om Nordsøens liv og mennesker.

Derudover har Mathilde Fenger skabt historiemaleriet ’Justitia’, af rigsretssagen mod tidligere minister Inger Støjberg.

Hun har desuden portrætteret både H.M. Dronning Margrethe og H.M. Dronning Mary.

Kontakter

AIDS Fondet

AIDS-Fondet er en humanitær organisation, som arbejder for en verden, hvor ingen smittes med hiv, og hvor man kan have et godt liv, hvis man lever med hiv.
Organisationen blev stiftet i 1985, hvor der var behov for en privat organisation, der kunne rejse penge til forskning, information og patientstøtte.
Gennem årene er flere indsatser kommet til, og AIDS-Fondet er i dag den danske organisation, der arbejder dedikeret med bekæmpelse af hiv/aids – både nationalt og internationalt.

AIDS-Fondets formål er at:

  • forebygge hiv/aids
  • styrke forskningen i sygdommen
  • arbejde for bedre vilkår for mennesker, der lever med hiv
  • informere og rådgive befolkningen om hiv/aids til befolkningen
  • arbejde for sundheden blandt fondets målgrupper

Følg pressemeddelelser fra AIDS-Fondet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra AIDS-Fondet

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye