Nu åbner Biblioteket for Forbudte Bøger
København sætter i disse uger fokus på kunstnerisk frihed og forbudt kultur. I den forbindelse åbner et helt nyt pop-up bibliotek, hvor man kan gå på opdagelse i bøger, der af den ene eller anden årsag er eller har været forbudte i verdenen.

Vidste du, at Harry Potter-bøgerne er forbudte i en række amerikanske stater? Og at Dan Browns ’Da Vinci Mysteriet’ er no-go i flere lande i Mellemøsten?
Det er bare to eksempler på en række forbudte bøger, som du kan gå på opdagelse i, når Københavns Kommune åbner Biblioteket for Forbudte Bøger i Nørrebrohallen.
Biblioteket er en del af programmet for 'FORBUDT KULTUR', som arrangeres i forbindelse med, at København er værtsby for ICORNs generalforsamling. ICORN er en international medlemsorganisation for byer, kommuner eller regioner, der arbejder for ytringsfrihed.
Biblioteket for Forbudte Bøger er en pop-up udstilling for litteratur skrevet af forfattere, der på grund af deres kunst er eller har været udsat for censur, undertrykkelse eller er blevet tvunget i eksil.
”Jeg er så utrolig trist over, at det er nødvendigt at sætte fokus på, at bøger kan være forbudte. Jeg forstår det ikke. Liva Weel sang engang: ”Man binder os på mund og hånd, men man kan ikke binde ånd”. Bøger er ånd, så jeg håber, at det her bibliotek får os til at kæmpe for, at ingen bøger kan være forbudte. Tanken er fri,” siger kultur- og fritidsborgmester Mia Nyegaard (RV).
Biblioteket for Forbudte Bøger åbner den 16. maj 2024, og du kan gå på opdagelse i bøgerne frem til den 14. juni 2024. Biblioteket for Forbudte Bøger er en udstilling, og bøgerne kan derfor ikke lånes, men opleves på stedet.
Fakta om Biblioteket for Forbudte Bøger
-
Du finder Biblioteket for Forbudte Bøger i Nørrebrohallens foyer.
-
Adresse: Nørrebrogade 208, 2200 København N.
-
Åbningstider: Hverdage kl. 09.00-21.00 og weekenden kl. 09.00-17.00. OBS! Der er lukket den 19. maj, 20. maj og 5. juni.
-
Udstillingen er åben fra den 16. maj til den 14. juni 2024.
-
Biblioteket for Forbudte Bøger er en udstilling, og bøgerne kan derfor ikke lånes, men opleves på stedet. Der er knap 75 titler.
-
Udstillingen er skabt af Dansk PEN og Københavns Kommune i tæt samarbejde med Dawit Isaak Biblioteket i Malmø.
Fakta om ICORN
-
Biblioteket for Forbudte Bøger en del af programmet for FORBUDT KULTUR, som arrangeres i forbindelse med, at København fra den 29.-31. maj er værtsby for ICORN International General Assembly 2024.
-
ICORN er en international medlemsorganisation for byer, kommuner eller regioner, der arbejder for ytringsfrihed og giver midlertidig beskyttelse til kunstnere, forfattere, fotografer og journalister, der er forfulgte pga. deres arbejde.
-
København er friby og medlem af ICORN. Det betyder at København er vært for en forfatter, journalist eller kunstner på flugt i en toårig periode. Siden 2010 har København huset fire fribykunstnere.
Kontakter
Pressekontakt Kultur- og Fritidsforvaltningen(modtager ikke SMS)
Tlf:3366 2345Billeder

Om Kultur- og Fritidsforvaltningen
Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommunes fornemmeste opgave er at samarbejde med københavnerne om at skabe en by, der lever og udvikler sig.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen
Lundehus Basketball er Årets Idrætsforening i København10.12.2025 21:34:16 CET | Pressemeddelelse
Unge frivillige, stærk medlemsvækst og et lokalt fællesskab i rivende udvikling sikrer Lundehus Basketball prisen som Årets Idrætsforening.
Københavns Kommune har sendt 2000 unge i teatret10.12.2025 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
Teaterbilletter til unge har åbnet dørene til kulturen for endnu flere som en del af satsningen København som børne- og ungekulturhovedstad
Her er de nyvalgte medlemmer af Københavns Borgerrepræsentation20.11.2025 14:03:21 CET | Pressemeddelelse
De personlige stemmer ved kommunalvalget i København er talt op, og de 55 nye medlemmer af Borgerrepræsentationen er på plads.
Over 42.000 københavnere har brevstemt til kommunalvalget17.11.2025 22:00:00 CET | Pressemeddelelse
Næsten otte procent af de københavnske vælgere har allerede afgivet deres stemme før valgdagen løber af stablen i morgen.
Husk at tjekke dit valgsted før du stemmer i morgen17.11.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Selv om københavnerne først går til stemmeurnerne ved kommunal- og regionsrådsvalget i morgen, kan der være god grund til allerede i dag at dobbelttjekke, hvor man skal stemme. Som meldt ud tidligere har op mod 77.000 borgere fået tildelt et nyt valgsted i forhold til sidste valg.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum