Babyboom i Zoologisk Have: Chimpanseunge og flodhesteunge født
16.5.2024 08:51:12 CEST | Zoologisk Have i København | Pressemeddelelse
Mandag den 13. maj kom en velskabt chimpanseunge til verden i Zoologisk Have København. Kun to dage senere, onsdag den 15. maj, blev en flodhesteunge født midt i åbningstiden til frit skue på Savannen. Begge fødsler er forløbet godt, og både mødre og unger er sunde og raske
Se billeder her:
FLODHEST
VIDEO + FOTOS (Frank Rønsholt):
CHIMPANSE
VIDEO + FOTOS (kreditering Zoologisk Have København / København ZOO):

Mandag morgen i denne uge mødte dyrepasserne ind til synet af en lille ny chimpanse, da den nybagte chimpansemormor Marti kom hen til dem og stolt viste sin nye unge frem. Her kunne de også konstatere, at det er en lille hun.
En fødsel er en stor begivenhed i en chimpanseflok, og alle medlemmer af flokken tager del i at beskytte den nybagte mor og hendes unge. Særligt Martis tre andre unger – hannerne Nje (16), Moku (10) og Mutai (6) er meget beskyttende over for deres mor. Derfor er det ikke hvem som helst, der får lov at få et glimt at ungen de første ugers tid, men deres betroede dyrepassere er en undtagelse.
Man kan som gæst spotte ungen siddende på sin mors mave, hvis man kigger godt efter.
Tidligere på året kunne ZOO afsløre planerne for et nyt, stort udeanlæg til chimpanserne takket være en stor donation fra en anonym velgører. Dermed bliver den lille unge den første chimpanse i ZOO, der kan vokse op med adgang til åben himmel. Udeanlægget forventes at stå færdigt til efteråret.
Flodhestefødsel i åbningstiden
Kun to dage efter chimpanseungen meldte sin ankomst, kunne ZOO igen glæde sig over en dyrefødsel. Midt i åbningstiden onsdag kunne Havens heldige gæster overvære det helt særlige øjeblik, da en lille nye flodhest kom til verden.
Det hele foregik i den fineste respektfulde tavshed fra både spændte voksne og børn, der fik en oplevelse for livet, imens giraffer, zebraer og strudse nysgerrigt fulgte med i de store begivenheder fra deres side af Savanne-anlægget.
En flodhestefødsel kan tage op til 12 timer, men helt så lang tid gik der ikke denne gang. Efter et par timer kunne både voksne og børn nyde synet af den lille flodhesteunge, der kort tid efter fødslen var på benene og diede hos moren.
Mor og kalv er lige nu isoleret udenfor i udendørsbassinet, så der er rig mulighed for at smutte forbi og kigge på vidunderet.
De næste 10-14 dage vil hun formentlig blive med kalven derude, indtil hun er sikker på at den kan klare turen igennem det dybere vand og komme indenfor.
Nu har dyrepasserne til opgave at give begge unger hver deres passende navn, der lever op til ZOOs navnepolitik. Den indebærer blandt andet, at navnet ikke må bidrage til menneskeliggørelse af dyret, og at navnet har relation til artens geografi, habitat, zoologi og/eller kulturhistorie
FAKTA FLODHEST:
- Sidste gang der blev født en flodhest i ZOO var i april i 2021.
- Der er nu fem flodheste i ZOO. Foruden den nyfødte unge består gruppen af to hunner, en han og en større unge, der er tre år.
- Moren er 24 år. Det er hendes ottende unge.
- En flodhest er drægtig i cirka otte måneder, og en flodhesteunge vejer mellem 25-40 kilo ved fødslen.
FAKTA CHIMPANSE:
- Moren Marti er 36 år gammel. Det er hendes sjette unge her i ZOO, hvoraf tre unge hanner stadig er i flokken.
- Flokken består nu af ti chimpanser.
- Udover den nyfødte unge består flokken af to hunner, en lille unge, en alfahan og en betahan samt en gruppe af tre unge hanner.
- En hunchimpanse føder en enkelt unge omkring hvert fjerde år. Drægtighedstiden er otte måneder. I det første leveår sidder ungen primært på maven af moderen, men helt indtil de er fem-seks år gamle, holder de sig meget tæt i nærheden af deres mor.
- Sidst der blev født en chimpanseunge i ZOO var i december 2022, hvor Cindy blev mor til hunungen Sangbe.
- I naturen lever chimpanserne i små familiegrupper, der består af en til to hanner, fem til seks hunner og deres unger. Gruppen slår sig typisk ned i et fast område sammen med andre chimpanser. Disse ”samfund” kan tælle over 100 dyr.
Kontakter
Camilla Cornelius SørensenPresse- og kommunikationschefZOO
Tlf:+4530167373cams@zoo.dkZOO er sat i verden for at fremme naturbevarelse. Det gør vi gennem inspiration og opdagelser for vores gæster i Zoologisk Have København. Vi bidrager aktivt i det internationale arbejde med at bevare dyrearter og naturområder. Vi øger interessen og forståelsen af naturen og dens mangfoldighed og bidrager med vigtig forskning. Alt, hvad vi gør, er natuligvis baseret på et videnskabeligt grundlag.
Følg pressemeddelelser fra Zoologisk Have i København
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Zoologisk Have i København
’Naturen Vakler’ indtager Faxe Kalkbrud21.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 20. oktober indtog den 8,5 meter høje installation ’Naturen Vakler’ Faxe Kalkbrud. Her skal den sætte fokus på biodiversitetskrisen midt i et landskab, hvor fossiler fortæller om livet efter den store masseuddøen for 66 millioner år siden.
Ekstremt sjælden leopardunge født i ZOO24.9.2026 10:39:47 CEST | Pressemeddelelse
En af verdens mest sjældne leoparder har fået en unge i Zoologisk Have København. Fødslen er vigtig for den bestand af amurleoparder, der lever i zoologiske haver.
Panda i ZOO er ikke drægtig8.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter årets inseminering var håbet stort, men Zoologisk Have København kan nu konstatere, at hunpandaen ikke er drægtig.
Solformørkelse over Danmark: Sådan vil dyrene reagere10.8.2026 06:41:45 CEST | Pressemeddelelse
Når månen på onsdag den 12. august bevæger sig ind foran solen og skaber en delvis solformørkelse over Danmark fra omkring kl. 19.10 til ca. kl. 21.00, vil mange mennesker kigge mod himlen. I naturen vil flere dyr også reagere på det pludselige skift fra lys til mørke – men kun for en stund.
’Naturen Vakler’ står vagt ved Stevns Klint15.7.2026 09:54:18 CEST | Pressemeddelelse
Den 8,5 meter høje installation ’Naturen Vakler’ har indtaget Boesdalsvej 14 ved Stevns Klint Experience og skal frem til oktober stå vagt ved UNESCO-verdensarven. Værket placeres som en markant samtalestarter netop dér, hvor jorden gemmer på sporene efter en af historiens største masseudryddelser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum