Stort skovprojekt i Snaptun kickstarter kæmpe skovsatsning i Hedensted Kommune
Glud Vandværk og Growing Trees Network har netop indgået en aftale om rejsning af i alt 5,7 hektar løvskov i Snaptun i Hedensted Kommune. Skoven bliver plantet oven på et såkaldt BNBO-område, så vigtige drikkevandsressourcer i området bliver beskyttet for eftertiden. Parterne indkalder til fælles plantedag 30 maj kl. 15.00-16.30 for projektet.

Eg, Lind, Bøg, Birk og flere andre slags løvtræer. Dem skal plantes masser af ved vandværket i Snaptun, som ligger i grønne omgivelser tæt på Horsens Fjord.
Det er Glud Vandværk, der har taget initiativ til projektet, som er det første, der realiseres i regi af Hedensted Kommunes klimaplan, hvor der skal rejses op mod 830 hektar skov frem mod 2030.
Formand for Glud Vandværk Johnny Sørensen ser frem til det nye projekt, som kommer til at medvirke til at der er rent drikkevand i lokalområdet i mange år frem:
- Det er nødvendigt, at vi gør mere for både klima, biodiversitet og drikkevand. Ved at plante skov kan vi gøre alle tre ting på en gang, så vi synes, at projektet er en rigtig god idé, også fordi vi gennem et samarbejde med skovrejsnings-NGOén Growing Trees Network kan gennemføre projektet på en let og overskuelig måde, som hele vores lokalsamfund kan deltage i og få glæde af.
Hos Growing Trees Network glæder man sig også over den nye aftale, som indebærer, at der skal plantes skov i to tempi.
De to stiftere af Growing Trees Netværk Kim Nielsen og Lars Heiselberg Vang Jensen, sætter ord på den nye aftale:
- Skov modvirker klimaforandringer, fremmer biodiversitet, og kan, som vi kommer til at se i Snaptun, være med til at beskytte vores drikkevand. Derfor er vi rigtig glade for aftalen, som vi håber vil være den første af mange. Vi glæder os også til at invitere en masse mennesker fra lokalområdet til plantedag den 30. maj, for skovplantning er nemlig også en hyggelig social aktivitet, som vi gerne vil gøre noget ekstra ud af.
Hos Hedensted-borgmester Ole Vind bliver det nye skovprojekt mødt med begejstring:
- Jeg synes, det er glædeligt og meget inspirerende, at Glud Vandværk har valgt at gå forrest i arbejdet med at sikre klima og drikkevand for eftertiden. Vi skal plante meget mere skov i de kommende år, så jeg håber, at vandværkets projekt kan være med til at inspirere andre lokalsamfund, virksomheder og vandværker til at gå samme vej, så vi sammen kan opnå vores klimamål i Hedensted Kommune.
De i alt 22.800 træer, der skal plantes i området er doneret af HOLMRIS B8 og virksomhedens kunder. Stephanie Faber Dam, ESG manager i HOLMRIS B8, forklarer hvorfor virksomheden støtter projektet:
- Skoven har en særlig betydning for os af to årsager, dels er en af HOLMRIS B8’s lokationer placeret i Hedensted Kommune, dels indeholder skoven vores træ nr. 100.000 i vores Furnitree-koncept. Furnitree- konceptet er baseret på, at vores kunder kan købe træer sammen med deres arbejdsplads for at kompensere klimaet for den CO2e-udledning, der er forbundet med produktionen. Vi tjener ikke penge på at plante træer og spekulerer heller ikke i CO2e-ejerskab. For os handler det udelukkende om at gøre en forskel for klimaet, vandressourcerne og biodiversiteten.
FAKTA:
- De i alt 5,7 hektar jord er i dag udlagt som landbrugsjord og ejet af Glud Vandværk.
- Glud Vandværk, Growing Trees Network og Naturplant samarbejder om at tilplante skoven. En del af aftalen indebærer, at skoven i de første par år vil være indhegnet og blive fulgt nøje, så der løbende plantes nye træer, hvis det er nødvendigt.
- Den nye skov som ligger omkring vandværket i Snaptun, vil være offentlig tilgængelig efter reglerne om færden i privat skov. Med stier ind igennem.
- Skoven bliver pålagt fredskovspligt, som sikrer skovens bevarelse i fremtiden.
- I første omgang plantes der 3,6 hektar til maj og 2,1, når høsten er overstået efter sommerferien.
- Lokale borgere, foreninger, skole mv. vil blive invitereret til plantedag 30. maj fra. kl. 15-16:30.
Kontakter
Johnny SørensenFormandGlud Vandværk
Tlf:30 38 32 33Lars Heiselberg Vang JensenDirektør.Growing Trees Network, Formand for Growing Trees Network Foundation.
Tlf:40 15 35 94Ole VindBorgmester i Hedensted Kommune
Tlf:40 74 71 79Ole.Vind@Hedensted.dkStephanie Faber DamESG ManagerHOLMRIS B8
Tlf:26 10 69 13Følg pressemeddelelser fra Hedensted Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Hedensted Kommune
Hedensted Kommune inviterer lodsejere med i grøn omlægningsplan25.6.2025 12:19:22 CEST | Pressemeddelelse
I Hedensted Kommune er arbejdet med at udvikle en ambitiøs omlægningsplan af landbrugsjord, som led i den grønne trepart, klar til næste skridt. Målet er klart: Der skal findes frivillige løsninger, der fremmer både klima, natur og rent drikkevand – i et tæt samarbejde og dialog med lokale lodsejere.
Første spadestik til ny bypark i Hedensted: Trykkeriparken bliver grønt samlingspunkt20.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med støtte fra EU og Nordea-fonden skabes et nyt grønt mødested i Hedensted, hvor natur og byliv forenes til glæde for alle aldersgrupper.
Milliarder af skattekroner på spil: Borgmestre er begejstrede for opgør med skævt fordelingssystem18.6.2025 15:17:02 CEST | Pressemeddelelse
Med et nyt kommissorium sætter Regeringen nu for alvor gang i en længe ventet analyse af det kommunale tilskuds- og udligningssystem. Analysen skal bidrage til at sikre en mere objektiv, gennemskuelig og ikke mindst stabil fordeling af midler mellem kommunerne i Danmark. Det vækker glæde hos borgmestrene i Hedensted, Holstebro, Favrskov og Rebild, der gennem flere år har presset på for et opgør med systemet.
Hedensted Kommune indgår klimapartnerskab med tunge aktører i transportbranchen18.6.2025 14:40:52 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt, ambitiøst klimapartnerskab mellem Hedensted Kommune, Volvo Trucks Danmark, Recharge City, GodEnergi og Rådet for Grøn Omstilling skal sætte fart på den grønne omstilling af den tunge transport lokalt og i Danmark. Partnerskabet skal styrke samarbejdet om grønne drivmidler, ladeinfrastruktur og innovative løsninger, der både reducerer CO₂-udledning og fremmer bæredygtig erhvervsudvikling.
Ringvej Øst indviet: Ny asfalt baner vejen for udvikling i Hedensted7.6.2025 06:20:00 CEST | Pressemeddelelse
En af kommunens største investeringer i infrastruktur i flere år er netop indviet. Ringvej Øst danner med sin køreklare asfalt rammen om endnu mere udvikling og fornuftig trafikafvikling i Hedensted.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum