Fremtidens robotteknologi: bedre brug af data fører til hurtigere automation
16.5.2024 08:07:34 CEST | Syddansk Universitet | Pressemeddelelse
SDU står i spidsen for projektet FERA, som har modtaget over 14 millioner kroner fra Innovationsfonden. I samarbejde med en række partnere herunder Odense Robotics, Novo Nordisk og Universal Robots er det målet at forbedre automationsløsninger i industrien ved at bruge data mere strategisk.

- Ved at bruge data fra eksisterende robotløsninger til at lave nye, reducerer vi både omkostninger og implementeringstiden for nye automationsløsninger. Dette bryder med traditionel tilgang, hvor hver ny robotløsning kræver omfattende design og tidskrævende programmering. Det kommer virksomheder ikke blot i Odense, men hele Danmark til gode.
Sådan lyder det fra Mikkel Baun Kjærgaard, som er professor i Software Engineering ved Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet på SDU. Han taler om projektet FERA, der netop har modtaget 14,3 millioner kroner fra Innovationsfonden. FERA står for Fast and Efficient Robotic Automation via Re-Use of Data. Men FERA betyder også ’vildt dyr’ på latin; data fra den virkelige verden kan nemlig fremstå som et vildt dyr, som er svær at holde styr på. Projektet bidrager her med en unik software-baseret måde at strukturere og genbruge data fra robotløsninger på.
- Vi forventer vi at se en reduktion i programmeringstiden med op til 25 procent og en forbedring i løsningseffektiviteten og dækningen af potentielle fejlkilder. Dette er et kæmpe skridt fremad for robotindustrien, uddyber Mikkel Baun Kjærgaard.
Stort økonomisk potentiale
Og tid er som bekendt penge. Ved at anvende data mere strategisk kan virksomheder accelerere deres automationsstrategier og dermed opnå en hurtigere effekt af investeringerne.
- Denne nye måde at bruge data på kan have stor betydning for både robotvirksomheder og dem, der skal bruge løsningerne, siger Søren Elmer, som er CEO for Odense Robotics, Danmarks nationale klynge for robot, automation og droner, og fortsætter:
- Projektet nedbringer tiden det tager at implementere nye automationsløsninger, og det er afgørende for at bevare konkurrenceevnen i en globaliseret verden. Vi forventer, at FERA vil være med til at sætte nye internationale standarder for, hvordan data anvendes i robotteknologi.
Søren Elmer uddyber, at FERA et eksempel på styrken ved partnerskaber mellem universiteter, industrien og teknologiske innovatører. Med FERA er vejen banet for en fremtid, hvor robotautomation bliver gjort mere tilgængelig for virksomheder af enhver størrelse.
FERA-projektet vil blive demonstreret i praksis i 2026, med specifikke anvendelser allerede under udvikling hos Novo Nordisk og Universal Robots, to af projektets industripartnere. Disse demonstrationer sigter mod at vise, hvordan FERA kan forbedre processer som maskinbetjening og samling af produkter i forskellige industrier.
Fakta:
Projektet støttes af Danmarks Innovationsfond gennem Grand Solutions-programmet med en bevilling på 14,3 millioner kroner. Projektets totale budget lyder på 20,4 millioner kroner.
Partnere: SDU, KU, Universal Robots, Novo Nordisk, Odense Robotics, PIAB og University of Bremen.
Kontakter
Birgitte WulffkommunikationsrådgiverInnovationsfonden
Tlf:61905011Tlf:61905011birgitte.wulff@innofond.dkMikkel Baun KjærgaardProfessorSDU
Tlf:21972447Tlf:21972447mbkj@mmmi.sdu.dkFakta:
Projektet støttes af Danmarks Innovationsfond gennem Grand Solutions-programmet med en bevilling på 14,3 millioner kroner. Projektets totale budget lyder på 20,4 millioner kroner.
Partnere: SDU, KU, Universal Robots, Novo Nordisk, Odense Robotics, PIAB og University of Bremen.
Følg pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Konference skal ruste danske virksomheder mod cyberangreb i værdikæder2.6.2026 09:55:59 CEST | Pressemeddelelse
Cyberangreb rammer ikke længere kun store virksomheder. I dag kan ét svagt led i værdikæden være nok til at lamme hele forretninger. Derfor samles virksomheder, eksperter og organisationer den 9. juni 2026 i Fredericia til den nye konference Cybersikkerhed i værdikæder 2026.
Presseinvitation: Den officielle åbning af SDU Center for Large Structure Produc tion (LSP)27.5.2026 10:45:35 CEST | Pressemeddelelse
Nyt forskningscenter skal automatisere den tunge industri med kæmperobotter.
Helle Precht udnævnt til professor i radiografi ved SDU26.5.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Professoratet skal styrke forskningen i patient-centreret billeddiagnostik, optimering af CT- og røntgenteknologi samt strålebeskyttelse. Forskningen skal bidrage til bedre diagnostik, højere patientsikkerhed og udvikling af radiografifaget nationalt og internationalt.
Sociale medier og AI ændrer valgkampen12.5.2026 12:12:54 CEST | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse fra Digital Democracy Centre på SDU viser, at sociale medier, algoritmer og AI spiller en stadig større rolle i valgkampen og skaber et mere opdelt digitalt mediebillede.
Forskere på SDU skal undersøge, hvad der egentlig sker, når man koger en bønne7.5.2026 10:25:39 CEST | Pressemeddelelse
Forskere fra SDU Food Matters på Syddansk Universitet skal over de næste fem år analysere, hvordan bønners naturlige mikrostrukturer ændrer sig under tilberedning, og hvordan den viden kan bruges til at udvikle bedre plantebaseret mad. Projektet er støttet af Novo Nordisk Fonden med 12,5 millioner kroner.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum