Rift om puljemidler til kriminalitetsforebyggende projekter – se modtagerne her
Mentorordning, studiestøtte, gældsrådgivning og et leg&bevægelses-projekt til børn af indsatte – modtagerne af kriminalforsorgens civilsamfundspulje er fundet.

Puljens midler fordeles til Røde Kors, Den Sociale Retshjælps Fond, Ungdommens Røde Kors, High:five Fonden og Gerlev Center for Leg& Bevægelse i samarbejde med pårørendeforeningen SAVN.
”Med civilsamfundspuljen har vi et klart mål om at styrke det kriminalitetsforebyggende arbejde med indsatser, der kan supplere kriminalforsorgens gode arbejde. Det forebyggende arbejde er afgørende for, at kriminelle løbebaner kan blive brudt, og vi dermed kan få færre ofre for kriminalitet. Derfor er jeg glad for, at kriminalforsorgen nu kan give tilsagn om puljemidler til flere organisationer, der hver for sig er klar til at yde et vigtigt bidrag,” siger justitsminister Peter Hummelgaard.
Puljens formål er at støtte civilsamfundsprojekter, der hjælper og inspirerer indsatte og tilsynsklienter til et kriminalitetsfrit liv. I alt har 11 forskellige ansøgere formelt ansøgt om midler fra puljen.
”Samarbejdet med civilsamfundsorganisationer spiller en vigtig rolle i forhold til at supplere kriminalforsorgens arbejde med at forebygge ny kriminalitet. Ansøgerfeltet har været ualmindeligt stærkt med utrolig gode projekter. Jeg glæder mig til at følge de projekter, som i denne omgang har fået midler fra puljen,” siger direktør i kriminalforsorgen, Ina Eliasen.
De fem modtagende organisationer har søgt om midler til blandt andet at fortsætte og udvide eksisterende mentortilbud, besøgstjeneste, studiestøtte og brobygning til et job efter afsoning.
Derudover tildeles der midler til et fængselsrejsehold, som skal bidrage med økonomi- og gældsrådgivning for indsatte og tilsynsklienter. Endelig er der afsat midler til leg&bevægelses-aktiviteter, som børn kan lave sammen med deres indsatte forældre under besøg i fængslet.
Civilsamfundsorganisationers indsats udgør et vigtigt supplement til det kriminalitetsforebyggende arbejde i kriminalforsorgen, hvis formål er at give indsatte og tilsynsklienter de relevante indsigter, kompetencer og muligheder til et kriminalitetsfrit liv.
Det bliver igen muligt i 2025 at søge midler fra civilsamfundspuljen. De nærmere kriterier og frister for dette offentliggøres senere i år på kriminalforsorgens hjemmeside og via Statens-tilskudspuljer.dk.
Baggrund og fakta:
- Civilsamfundspuljen er en del af den politiske aftale om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, og der er afsat 11 millioner kroner igen i år 2025
- Der er uddelt 10.426.066 kr. via puljen i 2024 og ca 0.5 mio. overføres til puljen i 2025.
- I år blev der modtaget 11 ansøgninger for i alt godt 25 mio. kr. Derfor er der blevet foretaget en prioritering blandt alle de kvalificerede ansøgninger. De projekter, som bedst levede op til puljekriterierne, har fået tilskud.
Nøgleord
Kontakter
Pressevagt
Tlf:7255 4141presse@krfo.dkFølg pressemeddelelser fra Danmarks Fængsler
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Fængsler
Justitsministeren åbner Danmarks største fængsel7.1.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Med udvidelsen af 200 nye pladser bliver Sdr. Omme Fængsel landets største fængsel for afsonere med i alt 422 pladser.
Rekordmange vil være fængselsbetjent5.1.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det største antal uniformerede elever på et enkelt optag i nyere tid sætter sig i dag på skolebænken i Danmarks Fængsler.
Fængselsbetjente fra Kosovo fejrer afslutning af uddannelse i Danmark15.12.2025 12:15:10 CET | Pressemeddelelse
Mandag den 15. december 2025 overværede justitsminister Peter Hummelgaard overrækkelsen af diplomer til 15 fængselsbetjente fra Kosovo, der har gennemført uddannelse i dansk fængselspraksis.
35 millioner kroner på vej til uniformerede medarbejdere i Danmarks Fængsler2.12.2025 13:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danmarks Fængsler og Fængselsforbundet er enige om en ekstraordinær honorering af uniformerede medarbejderne på 35 millioner kroner. Aftalen udmønter en del af den fastholdelsespakke på 100 millioner kroner, som blev aftalt i strafreformen af et bredt politisk flertal.
Danmarks Fængsler fjerner krav om statsborgerskab for at rekruttere flere fængselsbetjente13.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danmarks Fængsler fjerner kravet om, at man skal have dansk statsborgerskab eller statsborgerskab i et EU- eller EØS-land for at arbejde som fængselsbetjent, transportbetjent eller værkmester. Ændringen sker blandt andet på baggrund af strafreformens initiativ om rekruttering af international arbejdskraft, som et bredt politisk flertal har vedtaget.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum