Fødevareministeren er i Vietnam for at styrke samarbejdet og fremme grønne danske løsninger
16.5.2024 07:00:00 CEST | Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri | Pressemeddelelse
Sammen med en erhvervsdelegation besøger fødevareminister Jacob Jensen (V) i disse dage Vietnam. Ministeren har blandt andet underskrevet en aftale om myndighedssamarbejde, som har fokus på styrket fødevaresikkerhed, mindre madspild og indsatsen mod antibiotikaresistens.
Vietnam oplever stor økonomisk vækst og udgør i stigende grad et vigtigt marked for danske virksomheder. I takt med Vietnams økonomiske vækst oplever landet også en markant stigning i både madaffald og madspild. En opgørelse fra 2018 estimerer, at Vietnam har et samlet madspild på 8,8 millioner tons mad årligt.
På fødevareministerens besøg i Vietnam har ministeren underskrevet en aftale om, at myndighedssamarbejdet mellem Vietnam og Danmark forlænges. Den kommende fase af samarbejdet vil have fokus på fødevaretab og madspild samt udarbejdelse og implementering af lovgivning for brug af alternative proteiner.
Myndighedssamarbejdet har eksisteret siden 2017 og har tidligere blandt andet haft fokus på at nedbringe brugen af antibiotika. Fremover vil ICARS (International Centre for Antimicrobial Solutions), som er grundlagt af den danske regering og ligeledes deltager i besøget, styrke sin indsats i Vietnam i ønsket om at få nedbragt brugen af antibiotika.
Fødevareminister Jacob Jensen (V):
”Danmark har historisk set haft et stærkt og langt udviklingssamarbejde med Vietnam. Og vi styrker nu det samarbejde. Vi har nemlig underskrevet tredje fase af vores myndighedssamarbejde, hvor vi med vores danske viden og erfaringer kan være med til at skubbe den vietnamesiske fødevareproduktion i en grønnere retning og hjælpe dem med at nedbringe madspildet. Jeg er desuden glad for, at vi kan bidrage til, at flere danske eksportvirksomheder får lettere adgang til Vietnam. Vietnam er et voksende marked, og vi har en masse danske virksomheder, der leverer netop de grønne løsninger, som Vietnam efterspørger.”
Under rejsen er ministeren ledsaget af en erhvervsdelegation. De har blandt andet besøgt forskellige akvakulturprojekter, hvor dansk viden og teknologi kan bidrage til en mere modstandsdygtig fødevareproduktion. Derudover har ministeren været til åbning af en fødevare- og landbrugskonference, været på besøg hos Food Bank og deltaget i opstarten af Pandoras nye fabrik.
Fakta
- Den 1. november 2023 indgik Danmark og Vietnam et Grønt Strategisk Partnerskab, der tager udgangspunkt i eksisterende strategiske myndighedssamarbejder inden for blandt andet landbrug og fødevarer. Partnerskabet skal danner grundlagt for samarbejde inden for klima og grøn bæredygtig vækst.
- Siden 2017 har Fødevarestyrelsen ledet et strategisk sektor-samarbejdsprojekt (SSC) med det vietnamesiske landbrugsministerium. Projektet har særligt været centreret om foder og antibiotikaresistens.
- I foråret 2024 indledes den sidste treårige projektfase som vil øge fokus på den grønne omstilling i Vietnam. Her vil der blandt andet fokuseres på fødevaretab, madspild samt udarbejdelse og implementering af lovgivning for brug af insekter som foder.
- Danmark har omkring 135 virksomheder i Vietnam og er en af de største europæiske investorer i landet.
- Vietnam repræsenterer det 51. største eksportmarked for den danske fødevareklynge. Det er især 'Fisk og skaldyr', 'Enzymer' samt 'Grisekød' som Vietnam efterspørger fra Danmark. Vietnam købte for 512 mio. kr. varer fra den danske fødevareklynge i 2022.
Følg pressemeddelelser fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
To år med markante fremskridt for dyrevelfærden9.2.2026 06:59:00 CET | Pressemeddelelse
I dag er det præcis to år siden, Danmarks første dyrevelfærdsaftale blev indgået. Allerede nu er 23 ud af aftalens 31 tiltag ført ud i livet – og flere er på vej.
Åbning af støtteordning letter produktionen af dansk frugt og grønt i fremtiden6.2.2026 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Danske gartnerier kan nu søge støtte til kompensation for udgifter som følge af indførelsen af CO₂-afgiften på industrien. Det sker, fordi den nye støtteordning målrettet produktion af dansk frugt og grønt åbner for ansøgninger.
Historisk løft til forskning i planteforædling19.1.2026 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danmark investerer massivt i udviklingen af fremtidens afgrøder. Med en samlet bevilling på 200 mio. kr. får forskningen i planteforædling det største løft nogensinde. Det sker i forlængelse af den netop vedtagne aftale om nye genomteknikker i EU.
Grønland og Danmark drøfter et styrket samarbejde på fødevareområdet15.1.2026 12:09:49 CET | Pressemeddelelse
Fødevareminister Jacob Jensen (V) og Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst, Landbrug og Selvforsyning Peter Borg har holdt møde i København for at drøfte et styrket samarbejde.
Minister udfaser fiksering af søer1.1.2026 08:01:00 CET | Pressemeddelelse
Årsskiftet er en milepæl i arbejdet for bedre dyrevelfærd i grisestaldene i Danmark. Den 1. januar 2026 træder en ny bekendtgørelse i kraft, der skal udfase fiksering af søer i farestalde.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum