Politiske partier, virksomheder og tidligere fodboldstjerner spiller fodbold til gavn for hjemløselandsholdet
Virksomheder, organisationer, politiske partier og tidligere professionelle fodboldspillere vil igen i år vise deres fodboldfærdigheder frem, når de skal dyste mod hinanden i OMBOLDs traditionsrige sponsorcup, hvor der spilles til fordel for det danske Hjemløselandsholds deltagelse i VM i gadefodbold for mennesker ramt af hjemløshed.
Solen er langsomt begyndt at vise sig fra sin mere gavmilde side, og det betyder, at det igen er blevet den tid på året, hvor OMBOLDs traditionsrige sponsorcup løber af stablen i København.
Sponsorcuppen er en festlig fodboldturnering med et godt formål, hvor OMBOLD, der står bag hjemløselandsholdet, samler penge ind til hjemløselandsholdenes rejse til Homeless World Cup, der i år spilles i Sydkorea.
I år sender OMBOLD både et kvinde- og et herrehjemløselandshold til VM på den anden side af jorden. Og ifølge direktør i OMBOLD, Martin S. Pedersen, kan værdien af hjemløselandsholdet ikke undervurderes:
- På hjemløselandsholdet bruger vi fodbolden, og det fællesskab der følger med, til at skabe positive livsforandring for de 16 mænd og kvinder, der er udtaget. Mange spillere kommer videre i uddannelse, arbejde og bolig efter forløbet hjemløselandsholdet. Det er i sig selv en succes, men spillerne på hjemløselandsholdet bliver også forbilleder for andre udsatte mennesker og viser med deres historier, at hjemløshed kan være en midlertidig tilstand, der kan ændres med den rette støtte og vejledning.
At sende to hjemløselandshold afsted til VM er en dyr omgang for en NGO, og derfor glæder Martin S. Pedersen sig også over den store opbakning hjemløselandsholdet:
- Vi bruger primært vores midler på at få så mange udsatte mennesker til at spille fodbold som muligt. Det er derfor fantastisk, at så mange partier, virksomheder og organisationer prioriterer deres tid og penge på at støtte op om de danske hjemløselandshold, som ellers ikke ville kunne repræsentere Danmark ved VM i hjemløsefodbold.
Politiske arvefjendeopgør, gensyn med tidligere fodboldstjerner og debut til hjemløselandsholdene
Sponsorcuppen er først og fremmest en festlig fodboldturnering, men når man kigger på deltagerlisten, vil man hurtigt kunne spotte, at turneringen vil lægge bane til nogle store politiske arvefjendeopgør. Der vil både være opgør, der strækker sig hen over midten og opgør på samme fløj, men lige meget hvad, bliver det med garanti en festlig omgang.
Udover de politiske (fodbold)kampe vil man også kunne opleve en række tidligere fodboldstjerne trække fodboldtrøjen over hovedet. OMBOLD har hele to ambassadørhold med en række tidligere fodboldstjerner, og derudover deltager oldboys-landsholdet og all star kvindelandsholdet også.
Sidst, men absolut ikke mindst, vil dette års hjemløselandshold spille deres første turnering sammen til sponsorcuppen.
Praktisk info
Dato: Onsdag den 22. maj 2024.
Tid: 14.00 til 18.30.
Sted: Ofelia Plads i København.
Nøgleord
Kontakter
Kasper SusaaKommunikationsansvarlig
Tlf:+45 51 35 91 60kasper@ombold.dkOmbold
NGO’en OMBOLD er med hjemløselandsholdet i spidsen et forandringsskabende og inkluderende fodboldfællesskab for socialt udsatte mennesker. Fodboldfællesskabet danner grobund for positiv udvikling i forhold til fysisk og mental sundhed, og gennem fællesskabet skaber spillerne nye venskaber og forøget livskvalitet.
Under mottoet ‘Fodbold, Fællesskab og Forandring’ har OMBOLD siden 2003 engageret og aktiveret mere end 20.000 voksne, som ikke naturligt opsøger eller er en del af almindelige idrætsforeninger, via vores åbne lokale træninger, stævner og AsfaltLigaen.
Følg pressemeddelelser fra Ombold
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ombold
Badminton for udsatte mennesker: OMBOLD og Badminton Danmark går sammen11.12.2024 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Et nyt samarbejde mellem NGO’en OMBOLD og Badminton Danmark skal hjælpe mennesker ramt af misbrug, hjemløshed og psykisk sårbarhed.
Nyt udvidet partnerskaber mellem OMBOLD og Aalborg Kommune skaber flere idrætsmuligheder for udsatte borgere3.12.2024 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Gennem et 3-årigt pilotprojekt, støttet af Den A.P Møllerske Støttefond, udvider OMBOLD og Aalborg Kommune samarbejdet om at styrke fællesskaber og skabe idrætsmuligheder for udsatte borgere.
Ny aftale: DBU lokalunioner og OMBOLD fortsætter samarbejdet om at inkludere flere udsatte mennesker i fodboldfællesskaber28.11.2024 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
DBU lokalunioner og OMBOLD har indgået en aftale om at arbejde for et mere inkluderende foreningsliv for udsatte mennesker. Det er en vigtig aftale, som udsatte mennesker i hele Danmark kan få glæde af.
Fodboldsstævne for udsatte i Helsingør skal få endnu flere til at spille fodbold25.11.2024 09:17:14 CET | Pressemeddelelse
Den 27. november byder Helsingør velkommen til et helt særligt fodboldstævne, hvor udsatte mennesker mødes til en dag fyldt med fællesskab, kampgejst og boldglæde. Bag arrangementet står Helsingør Kommune, Snekkersten IF og NGO’en OMBOLD, som understøtter idrætsfællesskaber for mennesker i udsatte positioner.
Badminton skal skabe fællesskab og positive livsforandringer for udsatte i nyt samarbejde mellem OMBOLD og Københavns Badminton Klub14.11.2024 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
I et nyt ambitiøst idrætssamarbejde mellem OMBOLD og Københavns Badminton Klub (KBK) får udsatte voksne i København mulighed for at spille badminton og bruge sporten som en vej til at blive en del af et positivt fællesskab og dermed skabe positive livsforandringer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum