Nyt grønt laboratorium skal bringe forskere og praktikere sammen om bæredygtighed og demokrati
Et partnerskab mellem VELUX FONDEN og Dronning Marys Center skal gøre det nemmere for praktikere og forskere fra humaniora og samfundsvidenskab at arbejde sammen om at skabe konkrete forandringer.
Hvordan kan miljømæssig og social bæredygtighed forenes i den grønne omstilling? Og hvordan kan demokratiet samtidig styrkes? Det er udfordringer, der kalder på svar og løsninger fra stærke videnspartnerskaber. Men det gode samarbejde mellem forskere og praktikere kommer ikke af sig selv.
Selvom forskere er orienteret mod at skabe relevant og anvendelig viden, og kommuner, NGO’er eller andre organisationer gerne bruger forskningsbaseret viden, så kan det være udfordrende at skabe gode rammer og processer for tæt samarbejde på tværs af sektorer om udvikling af løsninger, når hverdagens andre hensyn og aktiviteter også presser sig på.
Samtidig vokser erkendelsen af, hvor vigtigt samarbejdet mellem forskere og praktikere er, når vi skal finde effektive løsninger på de miljømæssige, sociale og demokratiske udfordringer undervejs til den grønne omstilling.
Impact lab 2.0 skal eksperimentere med nye muligheder
Derfor har VELUX FONDEN og videnscentret på Københavns Universitet, Dronning Marys Center, søsat et nyt ambitiøst projekt 'Impact Lab 2.0'.
Gennem de næste 2,5 år sættes udvalgte praktikere og human- og samfundsvidenskabelige forskere, der arbejder med grøn omstilling, sammen i et laboratorium. Hvert laboratorium består af 10-15 deltagere, der gennem etårige forløb eksperimenterer med nye samarbejdsmetoder og dykker dybt ned i konkrete problemstillinger og mulige løsninger inden for temaet ‘demokratisk bæredygtighed’.
”‘Demokratisk bæredygtighed’ står centralt i vores vision om et samfund, der forener miljømæssig og social bæredygtighed og samtidig styrker demokratiet under den grønne omstilling”, siger Henrik Tronier, der er programchef for human- og samfundsvidenskabelig forskning og kultur i VELUX FONDEN, og fortsætter:
”Det er udfordringer, der kalder på mere end tal og teknik. Det handler om samspillet mellem mennesker, viden og handling. Derfor er der stort potentiale i at bringe forskere fra de humanistiske og samfundsvidenskabelige fag sammen med praktikere inden for miljø- og socialområdet om at skabe nye, konkrete løsninger. Her er det vigtigt, at nogen tager hånd om at facilitere og udvikle de rum og samarbejdsmetoder, hvor viden bedst kan udveksles og udvikles på tværs af sektorer. Derfor er projektet Impact Lab 2.0 så vigtigt, og vi glæder os.”
Parterne etablerede i 2022 netværket Copenhagen Impact Lab som et pilotprojekt. Det udløb i 2023, men har vist sig så værdifuldt, at man nu igangsætter næste fase med Impact Lab 2.0.
Hviler på vigtige erfaringer
Problemstillingen er langt fra grebet ud af den blå luft. VELUX FONDEN har i mange år støttet projekter, hvor samarbejde mellem forskere og praktikere har været i fokus. Dronning Marys
Center har de sidste to år arbejdet indgående med at samle viden og erfaring om partnerskaber mellem forskning-praksis, bl.a. i samarbejde med VELUX FONDEN.
Projektet er designet efter, at viden bliver så forandringsskabende som muligt, forklarer centerleder Dronning Marys Center Simon Kjær Hansen:
”Der vil være fokus på, at samarbejdet bliver relevant for både forskere og praktikere, at processen er designet med fokus på ligeværdighed mellem forskning- og praksisviden, og at der eksperimenteres med nye metoder og formater for samskabelse af viden. Fordi vi ved, at det er den form for samarbejde, der virkelig virker.”
Herigennem er det intentionen, at Impact Lab 2.0 bidrager til, at omstilling til bæredygtighed og udvikling af demokratiet gensidigt kan styrke hinanden.
Derfor er der også prioriteret tid og ressourcer til at sikre, at resultaterne kommer til at påvirke den offentlige debat og politikudvikling på området gennem synlighed i det offentlige rum.
Dette sker blandt andet i et sideløbende spor til de konkrete laboratorier, hvor relevante parter, der ikke er en del af det konkrete laboratorium, men som repræsenterer laboratoriets felt, inviteres til sparring og videndeling med aktørerne i laboratoriet.
Om Dronning Marys Center
Dronning Marys Center er sat i verden for at løse samfundsproblemer gennem viden, partnerskaber og forandring. Centret skaber mødesteder og udvikler ny viden i et tæt samspil mellem universitetet og organisationer i den offentlige sektor, erhvervslivet og civilsamfundet. Bag centret står Det Humanistiske, Det Samfundsvidenskabelige, Det Teologiske og Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet.
Om VELUX FONDEN
VELUX FONDEN er en almennyttig fond, der ønsker et demokratisk og bæredygtigt samfund på et oplyst og inkluderende grundlag. VELUX FONDEN er stiftet i 1981 af civilingeniør Villum Kann Rasmussen - grundlægger af bl.a. VELUX A/S og andre firmaer i VKR Gruppen, der har til formål at bringe dagslys, frisk luft og et bedre miljø ind i menneskers hverdag. Læs mere på www.veluxfonden.dk
Kontakter
Anne Louise Fisker NielsenSenior KommunikationsrådgiverVELUX FONDEN
Tlf:+45 27 90 12 22afn@veluxfonden.dkSofie Mohanty HviidKommunikationsansvarligDronning Marys Center
sofiehviid@samf.ku.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra VELUX FONDEN
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra VELUX FONDEN
Overgangsalderen er et overset vilkår: Nu vil forskere skabe ny viden til gavn for kvinders livskvalitet og handlekraft18.11.2024 08:42:34 CET | Pressemeddelelse
Seks ud af ti kvinder får i overgangsalderen moderate eller svære symptomer. Forskere vil nu undersøge overgangsalderens kompleksitet og håber, at de kan hjælpe kvinder med at skabe bæredygtige hverdagsliv, hvor de kan trives på arbejdsmarkedet.
Pilotprojekt skal give læger nye værktøjer til at opdage alvorlige øjensygdomme7.11.2024 09:20:57 CET | Pressemeddelelse
Praktiserende læger skal med projekt støttet af VELUX FONDEN i højere grad kunne opspore synsnedsættelse med enkel metode. Synsnedsættelser har ”enorme konsekvenser” for samfundet, siger forskere.
Ny fondsrådgiver skal bidrage til at styrke handlekraften i det sene voksenliv25.9.2024 09:52:02 CEST | Pressemeddelelse
Kasper Werge er ny fondsrådgiver i VELUX FONDEN.
Forskere skaber model til at forudsige litterær succes6.9.2024 07:47:31 CEST | Pressemeddelelse
Efter tre års forskning og gennemtrawling af over 9.000 værker står forskerne bag projektet Fabula-NET fra Aarhus Universitet med en teknologi, som bidrager til den humanistiske grundforskning og kan forudsige succesen for litterære værker ud fra tre parametre.
VELUX FONDEN støtter fem tværfaglige samarbejdsprojekter: Fra borgernes tilknytning til jorden til mentorarbejde for udsatte unge15.8.2024 10:52:33 CEST | Pressemeddelelse
Samarbejde på tværs af fag og sektorer er afgørende, når vi vil skabe ny viden og holdbare løsninger. Derfor ser fem projekter med praktikere inden for miljø- og socialområdet sammen med forskere fra humaniora og samfundsvidenskab dagens lys over de næste tre år.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum