Naturpolitisk topmøde: Vi skal have tempoet op
Bølgerne gik højt i Hirtshals, da Folketingets partier fredag aften tørnede sammen til Naturpolitisk Topmøde.
Samtlige partier på nær Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti var repræsenteret til årets store debat på Naturmødets hovedscene.
Debatten blev slået i gang af moderator Tine Gøtzche med de to store hovedtemaer: landbrugets rolle i genopretningen af den danske natur og hvor stor en del af Danmarks areal, der skal udlægges som strengt beskyttet natur til gavn for biodiversiteten.
Og selvom der var bred enighed om nødvendigheden af hurtig politisk handling, så var der naturligt nok uenighed om midlerne. Mens regeringen venter på resultaterne af den grønne trepart, så stillede Mona Juul (C) sig skeptisk i forhold til at deponere ansvaret hos organisationer udenfor Christiansborg:
- Jeg synes det er ærgerligt, at man ikke udelukkende bruger organisationerne til at rådgive og komme med gode idéer. Det er lidt som om, at man klipper det politiske i stykker. Jeg synes det er en politisk beslutning, hvordan man skal strikke lovgivningen sammen.
Også årtiers nølen, når det kommer til implementeringen af de politiske aftaler på natur- og miljøområdet, var årsag til tydelig frustration hos flere af paneldeltagerne.
- Det er jo ikke fordi vi ikke laver politiske aftaler og at aftalerne ikke er gode. Problemet er opfølgningen på de politiske aftaler er alt for langsom og alt for halvhjertet, lød det fra Liberal Alliances Alex Vanopslagh.
Alternativets Torsten Gejl (Å) erklærede sig klar til på stedet at bruge de 11 mia. i ekstra råderum, som regeringen netop har præsenteret, på at sætte turbo på udtagningen af lavbundsjorde.
Det havde Lars Løkke Rasmussen (M) et meget kontant svar på:
- Vi har lige stået og brugt de 11 mia. nede på folkemødet i Skive. Det var så til sundhed og uddannelse, lød det lettere sarkastisk fra Moderaternes formand.
Tine Gøtszche afkrævede afslutningsvist miljøministeren svar på, om vi til næste års Naturmøde står med en biodiversitetslov. Hertil svarede Magnus Heunicke i bedste politikerstil, at det kommer an på de kommende politiske forhandlinger.
Sikkert er det i hvert fald, at politikerne fra Christiansborg kommer til at forholde sig til spørgsmålet igen til næste års Naturmøde.
De deltog i debatten:
- Magnus Heunicke (S)
- Troels Lund Poulsen (V)
- Pia Olsen Dyhr (SF)
- Lars Løkke Rasmussen (M)
- Alex Vanopslagh (LA)
- Mona Juul (K)
- Pelle Dragsted (EL)
- Martin Lidegaard (RV)
- Torsten Gejl (ALT)
Kontakter
Chef for Naturmødet Leif Lund Jakobsen
Tlf. 4122 4891
Links
Om Hjørring Kommune
Hjørring Kommune er med sine knap 65.000 indbyggere den næst største kommune i Nordjylland. Du finder os centralt placeret i Vendsyssel og dermed i centrum af Skandinavien og Nordeuropa. Klik dig videre og bliv meget klogere på Hjørring Kommune.
Følg pressemeddelelser fra Hjørring Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Hjørring Kommune
Nødkaldssystemet i Hjørring Kommune fungerer igen10.1.2025 22:19:05 CET | Pressemeddelelse
Hjørring Kommune kan med glæde meddele, at nødkaldssystemet nu fungerer normalt igen.
Nedbrud i nødkaldssystemet hos Hjørring Kommune10.1.2025 18:54:21 CET | Pressemeddelelse
Hjørring Kommunes Sygehjemmepleje oplever i øjeblikket tekniske problemer med nødkaldssystemet, som skyldes et nedbrud hos vores leverandør.
Hjørring Kommune får ny landsdækkende tilsynsopgave på ældreområdet20.12.2024 12:30:00 CET | Pressemeddelelse
Hjørring Kommune har fra 1. januar 2025 fået tildelt en central rolle i det nye tværkommunale ældretilsyn, der er en del af den nationale ældrereform.
Åbent brev til minister for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Jacob Jensen12.12.2024 15:15:00 CET | Pressemeddelelse
De nordjyske fiskerihavne er helt dominerende i dansk fiskeri, og samtidig meget afgørende for både de lokale kystsamfund og de kommunale økonomier. Vi kan ikke stiltiende se til, at fiskerierhvervet tvinges i knæ med en tilsyneladende unuanceret CO2-afgift pr. 1. januar 2025.
Fælles løsninger skal sikre nordjyske unge en plads i livet4.12.2024 16:00:00 CET | Pressemeddelelse
15.000 nordjyske unge står udenfor uddannelse og job – og samtidig kommer erhvervslivet i de kommende år til at mangle flere hænder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum