Hotel LEGOLAND med nyt koncept: Wine Maker’s Dinner med vinsmagning og fire retters middag
15.5.2024 13:07:26 CEST | LEGOLAND Billund | Pressemeddelelse
Torsdag den 6. juni prøver Hotel LEGOLAND noget helt nyt. De inviterer til Wine Maker’s Dinner, som byder på lækker vin og fire retters middag i Adventure restauranten.

Lækker mad og vin. Det er, hvad man kan forvente, hvis man vil med til et helt nyt koncept på Hotel LEGOLAND, som ligger rigtig godt i tråd med et større fokus på vin.
- Vi har I år fået en ny vinleverandør – Vinmonopolet, og det betyder blandt andet, at vi har fået et nyt vinkort, og vi gør rigtig meget ud af at uddanne vores tjenere, så de har masser af viden om den vin, vi serverer i restauranterne på Hotel LEGOLAND, siger Mette Knudsen, som er restaurantchef på Hotel LEGOLAND.
Derfor glæder hun sig også til at prøve et helt nyt koncept af, hvor Oliver Müller fra Wagner Stempel og Peder Krüger fra Vinmonopolet kommer og præsenterer de vine, der bliver serveret til maden.
- Vi vil gerne give vores gæster en fantastisk aften, hvor de kan smage mange forskellige slags vin og samtidig få en rigtig lækker middag. Vores vinleverandør vil også være med hele aftenen, så hvis man har interesse i vin, så kan man helt sikkert blive klogere, forklarer Mette Knudsen.
Mulighed for at købe vin med hjem
Og hvis man kan lide det, man smager på, så er det også muligt at købe lidt med hjem, og restaurantchefen lover, at det bliver til nogle gode priser.
- Vi håber rigtig meget, at der er mange fra lokalområdet, der har lyst til at komme og prøve vores nye koncept, og vi har også sørget for, at der er mulighed for at få lidt med hjem til rigtig gode priser, slutter Mette Knudsen.
Wine Maker’s Dinner starter med velkomstbobler i Atlantis kl. 17.00, og derefter serveres der to tilpassede vine pr. servering. Prisen er 895 kr. pr. person, og man tilmelder sig ved at skrive til conference@legoland.dk. Eventuelle spørgsmål kan stilles til restaurantchef Mette Knudsen på tlf. 2922 8096.
Kontakter
Kasper TangsigPressechef
Tlf:+45 7950 1609Tlf:+45 2030 8184Kasper.Tangsig@LEGOLAND.dkBilleder




Følg pressemeddelelser fra LEGOLAND Billund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra LEGOLAND Billund
Danmarks første duellerende rutsjebane åbner i LEGOLAND®: Store præmier på højkant i det første officielle ræs på åbningsdagen18.3.2026 07:51:44 CET | Pressemeddelelse
LEGOLAND® inviterer 12 personer til at deltage i det første officielle ræs i den nye familieforlystelse Minifigure Speedway, når parken slår dørene op lørdag den 28. marts.
For fjerde år i træk: Danmarks største jobmesse for sæson- og fritidsjob byder på 800 ledige stillinger i Billund15.1.2026 09:33:38 CET | Pressemeddelelse
Lørdag den 24. januar kl. 10–14 inviterer LEGOLAND®, Lalandia, LEGO® House, WOW PARK og Airport Hotel Billund endnu en gang til Danmarks største jobmesse for sæson- og fritidsjob i Billund Idrætscenter. Her står 800 ledige stillinger på højkant, når fem af Billunds største attraktioner går sammen om at byde nye kollegaer velkommen.
Bliv en del af fællesskabet i LEGOLAND® – søg sæsonjob nu!5.12.2025 14:34:44 CET | Pressemeddelelse
Drømmer du om et job, der er federe end de fleste og giver dig et fællesskab med venner for livet?
LEGOLAND® åbner julesæsonen med verdens længste peberkagemand og nye LEGO® minifigur-maskotter20.11.2025 15:13:24 CET | Pressemeddelelse
Når LEGOLAND® åbner op for julesæsonen lørdag den 29. november, bliver det med duften af friskbagt peberkage og en afsløring af to helt nye LEGO® minifigur-maskotter.
Gæsterne i LEGOLAND® slår græskarrekord5.11.2025 13:15:30 CET | Pressemeddelelse
Takket være de mange gæster, der har besøgt LEGOLAND® under Halloween, er der i år blevet bygget 6864 LEGO® græskar i Pumpkin Gallery.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum