Unge har fået en digital indgang til støtte i Aabenraa Kommune
Børn og unge har fået deres egen, digitale indgang til Aabenraa Kommune. ”Din Side – Den digitale indgang for børn og unge i Aabenraa Kommune” kan findes på Aabenraa Kommunes hjemmeside og har til formål at gøre det lettere for børn og unge at kontakte kommunen, hvis de får brug for hjælp, vejledning eller støtte.
”Din Side – Den digitale indgang for børn og unge i Aabenraa Kommune” er oprettet som led i den nye lovgivning, Barnets Lov, og henvender sig til de børn og unge, der har brug for hjælp, men ikke har voksne tæt på, der kan hjælpe dem.
På siden kan børn og unge få svar på nogle af de mest almindelige henvendelser, hvis de har brug for hjælp fra kommunen eller har spørgsmål om for eksempel deres rettigheder. Siden henvender sig til unge under 18 år, og der er også direkte hjælp gennem SMS eller opkald til Aabenraa Kommune, hvor fagpersonale sidder klar til at tage en snak om alt fra angst, forældres alkoholforbrug eller vold i hjemmet.
- Barnets Lov styrker børn og unges rettigheder på en række punkter og har et grundlæggende fokus på at inddrage børnenes perspektiv i deres egne sager. Med den nye indgang får børn og unge i Aabenraa Kommune muligheden for selv at opsøge viden om kommunens arbejde med børn og unge, og siden giver mulighed for, at børn og unge på en nem og enkel måde kan komme i kontakt med kommunens Børne- og Familieafdeling, hvis de har behov for det, siger formand for Aabenraa Kommunes Børne- og Uddannelsesudvalg, Rasmus Elkjær Larsen og fortsætter:
- Kommunen er her for at kunne hjælpe børn og unge, men det er en forudsætning, at de ved, at vi er her, hvis de har brug for os. Med denne side og med Social- og Boligstyrelsens kampagne på området, tror jeg på, at vi kan være med til at oplyse vores kommunes børn og unge om de muligheder de har for at få hjælp.
Den nye indgang til unge under 18 kan findes på: https://aabenraa.dk/borger/boern-og-familie/dinside-den-digitale-indgang-til-boern-og-unge-i-aabenraa-kommune
Kontakter
Formand for Børne- og Uddannelsesudvalget, Rasmus Elkjær Larsen, tlf.: 23 62 10 10; e-mail: rel@aabenraa.dk
Kommunikationskonsulent Aabenraa Kommune, Kasper Stoof, tlf.: 73 76 72 90; e-mail: ksje@aabenraa.dk
BETINGELSER FOR BRUG AF BILLEDMATERIALE: * Rettigheden til anvendelse af medfølgende billedmateriale er udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende nyhed og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge. * Anvendelse skal altid ske med angivelse af hele den oplyste billedbyline.
Følg pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Aabenraa Kommune vil have Flensborg Fjord udpeget som UNESCO Biosfæreområde18.9.2025 15:38:10 CEST | Pressemeddelelse
Byrådet i Aabenraa Kommune besluttede på byrådsmødet i går at arbejde videre med at få Flensborg Fjord udpeget som UNESCO Biosfæreområde i samarbejde med Sønderborg Kommune, Stadt Flensburg og Kreis Schleswig Flensburg.
Entreprenør valgt til opførelsen af ny svømmehal i Aabenraa18.9.2025 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter bedømmelse af indkomne tilbud står det nu klart, at det bliver Svend Aage Christiansen A/S, der skal stå for opførelsen af den nye svømmehal i Aabenraa. Den nuværende svømmehal fortsætter i drift, mens byggeriet står på.
Det unikke Sønderjylland har en stærk kulturprofil10.9.2025 10:30:00 CEST | Pressemeddelelse
For første gang har de fire sønderjyske kommuner, Sønderborg, Tønder, Haderslev og Aabenraa fået kortlagt borgernes kulturforbrug på én gang. Kulturens Analyseinstitut har foretaget en undersøgelse, som borgere fra alle fire kommuner har deltaget i.
Aabenraa Kommune har generelt høj tilfredshed hos brugere af hjemmehjælp5.9.2025 08:31:09 CEST | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse fra Ældreministeriet placerer Aabenraa Kommune på en 17. plads, når det kommer til tilfredsheden blandt brugere af hjemmeplejen. I Aabenraa Kommune ses undersøgelsen som et godt fundament at fortsætte implementeringen af ældrereformen på.
Aabenraa Kommune igen blandt Danmarks 20 mest erhvervsvenlige kommuner4.9.2025 08:37:22 CEST | Pressemeddelelse
Aabenraa springer 17 pladser frem til en 19. plads i Dansk Industris erhvervsvenlighedsundersøgelse drevet af topresultater inden for byggesagsbehandling, kommunal administration og grøn energi.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum