Pinsetrafikken kulminerer fredag eftermiddag
I pinsen sætter mange sig bag rattet for at udnytte den forlængede weekend til at besøge familien eller tage i sommerhus. De mange biler på vejene giver øget risiko for tæt trafik og forlænget rejsetid.

Pinsen er næste skud på stammen i rækken af helligdage på denne side af sommerferien, og som altid betyder det, at mange vil begive sig ud på en længere køretur, hvilket kan give perioder med tæt trafik, kødannelser og forlænget rejsetid.
Fredag eftermiddag mellem kl. 13.00 og 19.00 er det tidspunkt med størst risiko for at blive fanget i en kø, da udrejsetrafikken her vil blande sig med eftermiddagens myldretidstrafik, når folk skal hjem fra arbejde.
Lørdag mellem kl. 11.00 og 14.00 er der ligeledes risiko for tæt trafik flere steder i landet.
Trafikken vil disse dage hovedsageligt bevæge sig fra hovedstadsområdet mod Jylland og Fyn via E20 og rute 21 mod Sjællands Odde, mens det modsatte scenarie vil udspille sig om mandagen på 2. pinsedag, hvor hjemrejsetrafikken vil give udfordringer på samme strækninger, men denne gang i østgående retning mod København og omegn.
Vejdirektoratet anbefaler, at man så vidt muligt kører uden for de nævnte tidsrum.
Ekstra pres på sommerhusområder
Det flotte og solrige forårsvejr forventes at trække rigtigt mange mennesker mod de store sommerhusområder rundt omkring i Danmark. Trafikalt vil det især give udfordringer på rute 16 Hillerødmotorvejens forlængelse, rute 21 mod Sjællands Odde, rute 11 langs den jyske vestkyst mellem Ribe og Ringkøbing og rute 40 mod Skagen.
Vær opmærksom på Royal Run
2. pinsedag er der Royal Run med deltagelse af tusindvis af løbeglade danskere. Det kan give lokal tæt trafik omkring værtsbyerne Brønderslev, Aarhus, Fredericia, Kalundborg og København.
Vær ekstra opmærksom i og omkring Fredericia, hvor trafikken til arrangementet vil blande sig med pinsens hjemrejsetrafik. Det gælder særligt i tidsrummet mellem kl. 8.30 og 12.00.
Læs mere om trafikken ved Fredericia
Trafikale restriktioner på E45
Vejdirektoratet er lige nu i gang med at udbygge E45 på en cirka 38 kilometer lang strækning mellem Vejle og Skanderborg, hvilket kan give anledning til forlængede rejsetider. Det skyldes en række trafikale restriktioner i forbindelse med arbejdet.
Læs mere om udbygningen af E45
Følg med i trafikudviklingen
Husk at der altid kan opstå kø og forlænget rejsetid på grund af uheld, dårligt vejr og andre uforudsete hændelser – og at risikoen for dette er større, når der er mange biler på vejene.
Vejdirektoratet opfordrer alle trafikanter til at holde sig opdateret om udviklingen i trafikken på ruten både før og under køreturen. Det kan du gøre på Trafikinfo.dk eller ved at lytte til P4 Trafik, mens du sidder i bilen. Her vil du løbende blive opdateret om hændelser på vejene, hvilket giver en bedre chance for at undgå kedelige overraskelser i trafikken. Skulle der opstå problemer på ruten, kan du måske nå at ændre rute eller afrejsetidspunkt.
Nøgleord
Kontakter
Vejdirektoratets Trafikcenters pressetelefon
Tlf:20 61 26 64Vejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Billeder

Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Nørremark Rasteplads spærres i sensommeren14.7.2025 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet er ved at skabe mere plads til Pile Bæk under E45 Østjyske Motorvej, og første halvdel er nu færdig. Derfor flytter arbejdet til østsiden af motorvejen. Det betyder, at Nørremark Rasteplads lukker midlertidigt fra den 3. august.
Vejdirektoratet inviterer til markedsdialog om tunnelbyggeri i Aalborg10.7.2025 14:51:45 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet indleder en dialog med markedet for at finde de bedste løsninger til byggeriet af en tunnel under Limfjorden med tilhørende veje og broer.
Ejer Bavnehøj rastepladser åbner og klar til sommerferiens kørepauser8.7.2025 09:17:05 CEST | Pressemeddelelse
Ombygningen af til- og frakørslerne ved <54> Ejer Bavnehøj på E45 Østjyske Motorvej er færdige. Dermed kan rastepladserne åbne til sommerens ferietrafik. Sneptrup-stien, der løber under til- og frakørslerne nord for rastepladserne, åbner også i denne uge.
Den gamle bro over E45 ved <58> Hedensted rives ned den 23. og 24. august – motorvejen spærres i aften- og nattetimerne4.7.2025 09:02:00 CEST | Pressemeddelelse
I forbindelse med udbygningen af E45 Østjyske Motorvej fra fire til seks spor, skal den gamle bro for Gesagervej over motorvejen ved <58> Hedensted rives ned. Både før, under og efter bronedrivningen vil der være gener og omkørsler for trafikanterne i området.
Ny asfalt på hovedvejen mellem Snoldelev og Solrød3.7.2025 12:56:43 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet lægger ny asfalt på Roskildevej mellem Snoldelev og Solrød fra mandag 7. juli til torsdag 24. juli. Vejen er spærret i aften- og nattetimerne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum