Ungeklimarådet udfordrer regionens klimapolitik
14.5.2024 16:33:38 CEST | Region Hovedstaden | Pressemeddelelse
Ved et dialogmøde med Region Hovedstadens politikere præsenterede Ungeklimarådet sine anbefalinger til en grønnere region. I alt blev det til over 20 anbefalinger, der strækker sig fra bedre forhold for cyklister til en markant begrænsning af regionens CO2-udledning.

CO2-neutral i 2045, flere solceller på tagene og et stop for udvidelser af vejnettet. Det er nogle af de mange anbefalinger som Ungeklimaråd netop fremlagt for regionsrådet. Initiativet kommer på et tidspunkt, hvor klimaspørgsmålet er mere presserende end nogensinde før, og hvor unge over hele verden ønsker handling her og nu.
Ungeklimarådet foreslår blandt andet, at regionen tager drastiske skridt for at mindske CO2-udledningen og går forrest i den grønne omstilling.
Og deres vision er klar: Regionen bør stræbe efter at være CO2-neutral i 2045 og endda CO2-negativ i 2050. Dette indebærer en ambitiøs målsætning om en CO2-reduktion på 60 procent inden 2030.
”Vi er stolte over at præsentere vores anbefalinger til en mere bæredygtig fremtid for regionens politikere. Vores vigtigste initiativer fokuserer på CO2-reduktion, bevarelse af natur og at fremme bæredygtig transport. Vi tror på, at disse initiativer kan bidrage til at skabe en mere bæredygtig region, hvor både mennesker og miljø trives,” fortæller Hjalte Drejer Jørgensen, forperson for Ungeklimarådet.
Mer natur og flere solceller
Udover de ambitiøse målsætninger foreslår Ungeklimarådet også at stoppe nybyggeri på naturområder, anvende træ frem for beton i nyt byggeri samt at etablere mere natur og flere solceller på overfladearealer.
”Jeg er meget imponeret over anbefalingerne fra Region Hovedstadens Ungeklimaråds. Deres initiativer, som fokuserer på alt fra CO2-reduktion og bevarelse af natur til fremme af bæredygtig transport og byggeri, viser en god forståelse for kompleksiteten af klimaudfordringerne. Ungeklimarådet er en vigtig stemme i vores bestræbelser på at skabe en mere bæredygtig region, og deres innovative tilgange fortjener ros og opbakning fra os alle.” siger regionsrådsformand Lars Gaardhøj (S).
Gaardhøj tilføjer, at han håber, at mange af Ungeklimarådets anbefalinger kan omsættes til konkrete handlinger og dermed en grønnere fremtid for dem, der bor i Region Hovedstaden.
Ungeklimarådet blev nedsat af regionsrådet den 16. maj 2023 med det formål at engagere unge i regionens klimaindsats og udfordre politikerne til at forbedre og udvikle den grønne omstilling. Rådet består af repræsentanter fra 12 organisationer, der arbejder med miljø-, natur- og klimaspørgsmål. Ungeklimarådet forsætter deres arbejde endnu et år.
Anbefalingerne i korthed:
1. CO2-reduktionsmål:
CO2-neutral i 2045, CO2-negativ i 2050 samt60 procents reduktion inden 2030
Kontinuerlig måling og offentliggørelse af resultater
Kun bruger CO2-fangst, hvis andet ikke er muligt
Indfører intern CO2-afgift
2. Regionens grønne rammer:
Stop nybyggeri på naturområder
Etabler mere natur på overfladearealer
Anvend træ frem for beton
Placer solceller på taget
3. Biodiversitet og naturbevarelse:
Indkøber med fokus på biodiversitet
Ansætter en biodiversitetsansvarlig
Laver målsætninger og måler på biodiversiteten
Værner om eksisterende natur og øger biodiversitet
Begrænser brugen af sprøjtemidler og kemikalier
4. Fremme af bæredygtig transport
Tilbyder firmaelcykler til ansatte
Elektrificerer transport og kollektiv trafik
Etablerer tyverisikret cykelopbevaring
Anlægger flere attraktive cykelstier
Stopper udvidelse af vejnettet
Sænker hastighedsgrænsen
5. Grønt sundhedsvæsen og uddannelse:
Etablerer "Grønne Ambassadører" på hospitaler
Gør det obligatorisk at drøfte lokale grønne initiativer
Udbyder undervisning i planetarisk sundhed
Indtænker grønne krav til Region Hovedstadens Forskningsfond
Tilføjer planetarisk sundhed og bæredygtig læge- og sygeplejegerning til forskningsstrategien
Øge muligheden for flergangsbrug frem for engangsbrug på hospitaler
Dialogmødet mellem regionsrådet og ungeklimarådet finder sted den 14. maj kl. 15-16. Ungeklimarådets anbefalinger kan ses på regionens hjemmeside: https://www.regionh.dk/politik/politiske-udvalg-og-fora/Oevrige-politiske-fora/Ungeklimaraadet/Sider/default.aspx. Her kan du også finde kommissorium, referater og se, hvem der deltager i Ungeklimarådet.
Kontakter
Region Hovedstadens presseRegion Hovedstaden
Tlf:70209588presse@regionh.dkFølg pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Nyt partnerskab skal give patienter bedre adgang til celleterapi15.9.2026 09:17:12 CEST | Pressemeddelelse
Region Hovedstaden og Cellerator har netop indgået et strategisk partnerskab om at styrke udviklingen og afprøvningen af avancerede behandlinger som celleterapi. Målet er at gøre vejen fra forskning til behandling kortere og give danske patienter hurtigere adgang til behandlingerne.
Markant flere lærer at redde liv12.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere end 700 beboere i 13 almene boligområder har alene i år lært livreddende førstehjælp. Det er det højeste antal, siden Region Hovedstadens Akutberedskab begyndte at uddanne beboere i områderne. Indsatsen i netop disse områder er særlig vigtig, fordi der her er flere hjertestop, samtidig med at færre overlever.
Skrøbelige ældre får måltider med hjem: Tilbud sænker risiko for genindlæggelser6.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ældre og skrøbelige patienter får gennem et ernæringsprojekt på Herlev og Gentofte Hospital små, appetitlige retter med hjem til det første døgn efter udskrivelse fra hospitalet. Foreløbige resultater viser, at patienterne er glade for tilbuddet og har en lavere risiko for at blive genindlagt efter udskrivelse.
Nyt ambulatorium skal hjælpe flere unge med psykiske sygdomme4.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Region Hovedstaden åbner nu et nyt ambulatorium for unge på Rigshospitalet. Op mod 450 unge med psykiske sygdomme vil ugentlig kunne komme til udredning og behandling i ambulatoriet. Dette vil bidrage til at nedbringe ventetiderne i børne- og ungdomspsykiatrien.
Ny rapport: Børn af forældre med psykisk sygdom i større risiko for dårlig trivsel27.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Omkring tre ud af ti børn og unge i Region Hovedstaden har mindst én forælder, der er diagnosticeret eller behandlet for psykisk sygdom. Langt de fleste trives, men en ny rapport viser, at en gruppe af børnene har udfordringer med blandt andet trivsel, relationer, psykiske vanskeligheder, søvn og sundhed.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum