PlanBørnefonden

Ny fond vil løfte investeringer i Afrika og Mellemøsten

Del

Med PlanBørnefondens lancering af ny erhvervsdrivende fond sætter vi i Danmark en ny standard inden for impact-investeringer.

Foto: C4IF

PlanBørnefonden lancerer nu en ny erhvervsdrivende fond for impact-investeringer, der bygger ovenpå mange årtiers udviklingsarbejde.

Bestyrelsen og ledelsen vil med en unik kombination af kompetencer indenfor investering, asset management, CSR, fundraising og udvikling sætte en ny standard inden for impact-investeringer.

Den erhvervsdrivende fond C4IF (Capital 4 Impact Foundation) er unik ved at samle en lang række dimensioner i én kapacitet: Fonden vil levere finansielle afkast til investorer samt social impact ved at bygge ovenpå på halvtreds års ekspertise og tilstedeværelse i mere end 50 udviklingslande. Fondens fokus vil være Afrika og Mellemøsten.

Den er en vigtig tilføjelse til den danske udviklingsfinansiering og regeringens nye Afrika-strategi, som kalder på flere investeringer for at sikre langsigtet bæredygtighed.

Der er naturligvis også stadig brug for udviklings- og humanitær bistand. Denne indsats forbliver i PlanBørnefonden.

Unik blanding af additionalitet og derisking

PlanBørnefonden har udpeget ledende partner i CIP Fonden Charlotte Jepsen som ny bestyrelsesformand for C4IF.

Bestyrelsesformand Charlotte Jepsen siger:

C4IF er en unik platform for investorer, der søger at opnå både afkast og reel samfundsmæssig impact. Ved at bygge ovenpå på Plan Internationals globale kompetencer og enestående tilstedeværelse, lokalkendskab og adgang til partnerskaber, lokalsamfund og myndigheder, har C4IF en unik mulighed for at vælge investeringer, der i betydelig grad reducerer risici for sine investorer.

Deriskingen opnås gennem omhyggelig due diligence og screening og ved, at vi bygger ovenpå eksisterende og kendte projekter, med stærke bæredygtighedskriterier, hvor vi kan dokumentere social impact og en fornuftig økonomi. Desuden repræsenterer C4IF sunde governance-principper, der allerede er på plads gennem Plan International for at sikre compliance, kontrol og ansvarlighed med investeringerne.

C4IF’s relevans og nødvendighed

C4IF’s lancering sker i en tid, hvor der er massivt behov for investeringer i fx klimatilpasning, jobs til de store ungdomsgenerationer, adgang til uddannelse og rent vand.

Fondens administrerende direktør Anne Smith Petersen siger:

Vi vil gerne rykke impact-investeringer mod Afrika, Mellemøsten og Latinamerika. Det er her, markederne vokser.  Vi har enestående adgang til profitable projekter gennem vores tilstedeværelse via samarbejdet med Plan International. Investeringerne skal bygge videre på de positive forandringer, som vi allerede skaber, på den tekniske ekspertise, vi har, og på samarbejdet med stærke lokale partnere, virksomheder og institutioner. 

Udviklingsbistanden kan ikke finansiere Verdensmålene alene, og der er brug for at fjerne den berøringsangst, der holder investorerne tilbage i at investere i nye markeder. Her er vores nytænkning og risikominimering nødvendig for at løse komplekse samfundsmæssige problemstillinger og samtidig sikre et afkast til investorerne eller til fonden, som kan geninvestere.

Reducerer investeringsrisici gennem stærke rammer

Fondens ressourcer omfatter ekspertise inden for bestyrelsen og ledelsen, PlanBørnefondens globale organisation samt dygtige asset managers og lokale kompetencer 'on the ground'.

Fondens bestyrelse består ud over Charlotte Jepsen af stærke profiler som: Morten Windfeldt (næstformand), som efter mange år i finansbranchen med asset management, sidder i bestyrelsen hos en række danske privatejede virksomheder, Lise Fink Vadsholt (Partner, Responsive A/S), Jacob Ølgaard (Partner, Kromann Reumert), Bo Koch Christensen (Head of platform, Blackwood partners), Pia Yasuko Rask (Vice President Responsibility & Sustainability​, Ecco) samt Michael Kim Peen (Stifter af Three Thousand Capital).

Sætter nye standarder for impact-måling

Også fondens dedikation og adgang til stringent impact-måling adskiller den fra andre fonde. C4IF bygger på udviklingssektorens avancerede metoder til at kvantificere og måle de sociale og miljømæssige afkast af hvert projekt og bygger bro til globale ESG standarder.

For eksempel vil fonden anvende resultatbaserede finansieringsinstrumenter i Sierra Leone, hvor investeringens afkast er direkte knyttet til konkrete uddannelsesmæssige resultater, såsom antallet af børn, der får adgang til kvalitetsundervisning.

Diana Scalise er ny investeringschef i C4IF og kommer med en stærk baggrund indenfor innovativ finansiering på emerging markets.

Investeringschef Diana Scalise siger:

Vores tilgang til at måle og maksimere impact er omhyggelig. Vi udnytter dyb brancheviden og innovative finansielle instrumenter til ikke kun at spore, men også forbedre effektiviteten af hver investeret krone. Vi investerer også i ligestilling og forsøger at sikre, at 50 procent af vores investeringer er i kvindeejede eller -ledede virksomheder eller virksomheder, der gavner kvinder, så hele talentmassen kommer i spil. 

Nøgleord

Kontakter

For yderligere oplysninger om Capital4Impact og vores projektportefølje, kontakt venligst:

Charlotte Jepsen
Bestyrelsesformand
+ 45 41 93 31 98

Anne Smith Petersen
Administrerende direktør
+45 22 85 06 65

Generelle forespørgsler:
Johan Østergaard
+45 22 41 13 75

Billeder

Foto: C4IF
Download

Vedhæftede filer

Links

Om Capital 4 Impact Foundation (C4IF)

Capital 4 Impact Foundation er en ny erhvervsdrivende fond stiftet af PlanBørnefonden, der baner nye veje inden for impact-investering. Med en dobbelt mission om at generere finansielle afkast og impact fokuserer fonden på bæredygtige og socialt ansvarlige projekter og forretningsmodeller, der anvender fondens og Plan Internationals ekspertise til at bygge bro mellem kapital og samfundsmæssig transformation.

Følg pressemeddelelser fra PlanBørnefonden

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra PlanBørnefonden

PlanBørnefonden og Grundfos Fonden vil bruge vand som jobskaber for unge i Togo25.10.2024 06:57:38 CEST | Pressemeddelelse

I et netop lanceret samarbejde vil PlanBørnefonden og Grundfos Fonden bruge vand som løftestang til jobskabelse blandt unge i Togo. Støttet med 20 millioner kroner af Grundfos Fonden kombinerer projektet Grundfos Fondens ekspertise inden for vand, sanitet og hygiejne med PlanBørnefondens mangeårige erfaringer inden for jobskabelse for unge. Det skal skabe bæredygtige fremtidsudsigter for unge i det vestafrikanske land.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye