Fotoudstilling, debatter og et helt nyt bibliotek: Vær med, når København sætter fokus på forbudt kultur
14.5.2024 11:13:58 CEST | Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen | Pressemeddelelse
I maj er København vært for ICORNs - det internationale fribynetværks - generalforsamling. Op til generalforsamlingen vil København danne ramme om en række arrangementer, der stiller skarpt på kunstnerisk frihed og forbudt kultur.

Hvad betyder det, når vi mister retten til at ytre os? Når vores ord, handlinger og værker bliver begrænset? Og hvordan værner vi om de friheder, vi måske tager for givet?
Det sætter Københavns Kommune fokus på i løbet af maj under overskriften ’FORBUDT KULTUR’, hvor man kan opleve en række arrangementer og events, der har det tilfælles, at de på forskellig vis får os til at reflektere over og tale om vores rettigheder.
Det sker, fordi København er vært for ICORNs generalforsamling.
ICORN (International Cities of Refuge Network) er et internationalt netværk, der støtter og giver husly til forfulgte forfattere, journalister og kunstnere. København har været med i netværket siden 2010 og huser på nuværende tidspunkt sin fjerde friby-forfatter.
”I København værner vi om ytringsfriheden og den kunstneriske frihed. Desværre er der mange, der ikke kan udtrykke sig frit. For i mange dele af verden risikerer forfattere, kunstnere, journalister og mange andre deres liv for at få lov til at udtrykke sig. Derfor er det vigtigt, at København i år er vært for ICORN, og jeg håber, at mange vil bakke op om arrangementerne, der sætter fokus på forbudt kunst og ytringsfrihed,” siger Mia Nyegaard, der er kultur- og fritidsborgmester i Københavns Kommune.
Generalforsamlingen finder sted den 29.-31. maj 2024, hvor mere end 300 personer heriblandt kunstnere, journalister, forfattere, menneskerettighedsforkæmpere og politikere kommer til København.
Allerede fra den 16. maj 2024 vil man kunne opleve en række arrangementer om forbudt kunst og ytringsfrihed.
Udvalgte events
- Bibliotek for Forbudte Bøger
- Fra den 16. maj til den 16. juni 2024 kan du gå på opdagelse i litteratur, der er eller har været forbudt et sted i verden, når Biblioteket for Forbudte Bøger åbner i Nørrebrohallen.
- Fra den 16. maj til den 16. juni 2024 kan du gå på opdagelse i litteratur, der er eller har været forbudt et sted i verden, når Biblioteket for Forbudte Bøger åbner i Nørrebrohallen.
- Panelsamtale om Kunstnerisk Frihed
- Den 28. maj 2024 kl. 16.00-18.00 på Johan Borups Højskole giver et panel af politikere, kunstnere og kulturkritikere deres perspektiver på, hvorfor den kunstneriske frihed er særlig vigtig i et demokratisk samfund.
- Den 28. maj 2024 kl. 16.00-18.00 på Johan Borups Højskole giver et panel af politikere, kunstnere og kulturkritikere deres perspektiver på, hvorfor den kunstneriske frihed er særlig vigtig i et demokratisk samfund.
- Art Bar – Disrupt!
- Den 31. maj 2024 kl. 18.00-22.00 inviterer Nikolaj Kunsthal til fredagsbar, hvor publikum kan opleve kunstnere, der har sat livet på spil ved at insistere på retten til at udtrykke sig.
- Den 31. maj 2024 kl. 18.00-22.00 inviterer Nikolaj Kunsthal til fredagsbar, hvor publikum kan opleve kunstnere, der har sat livet på spil ved at insistere på retten til at udtrykke sig.
- Fotoudstilling: Melting Horizons
- Fra den 24. maj til den 1. juni kan du opleve en fotoudstilling, der opfordrer til refleksion. Det sker i Rådhushallen på Københavns Rådhus.
På Forbudt kultur | Brugbyen.nu kan du se flere arrangementer i forbindelse med ICORN.
Fakta
- International Cities of Refuge Network (ICORN) er en uafhængig organisation af byer og regioner, der tilbyder at huse forfulgte forfattere og kunstnere.
- ICORN arbejder for at fremme ytringsfrihed, demokratiske værdier og international solidaritet.
- Siden 2006 har 87 fribyer over hele verden tilsluttet sig ICORN og huset mere end 300 forfattere, kunstnere og journalister.
- København har været friby siden 2010 og huser på nuværende tidspunkt sin fjerde friby-forfatter.
Kontakter
Pressekontakt Kultur- og Fritidsforvaltningen(modtager ikke SMS)
Tlf:3366 2345Billeder

Om Kultur- og Fritidsforvaltningen
Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommunes fornemmeste opgave er at samarbejde med københavnerne om at skabe en by, der lever og udvikler sig.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen
Overblik over kommunale øvelokaler og atelierer skal styrke udviklingen af Københavns udøvende kunstnere og det øvrige kulturliv17.3.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
En ny kortlægning giver et samlet overblik over en række faciliteter i København, der understøtter det kunstneriske landskab inden for musik, visuel kunst og scenekunst.
Vil du hjælpe københavnerne trygt gennem valgdagen?10.3.2026 08:55:49 CET | Pressemeddelelse
Københavns Kommune søger valgtilforordnede og aftentællere, der skal sikre, at valghandlingen ved folketingsvalget sker både sikkert og smidigt. Tilmeldingen er nu åben.
Nu kan du brevstemme 13 steder i København3.3.2026 15:21:53 CET | Pressemeddelelse
Folketingsvalget er skudt i gang, og frem til den 20. marts 2026 kan du brevstemme. Københavns Kommune har åbnet et nyt brevstemmested, så man nu kan stemme 13 steder i byen.
Nyt bogsorteringsanlæg skal følge med københavnernes læselyst27.2.2026 12:20:03 CET | Pressemeddelelse
Københavnernes læselyst vokser, og det ses i det fortsat stigende bogudlån på bibliotekerne. For at kunne følge med behovet har Københavns Biblioteker nu udskiftet deres bogsorteringsanlæg, så københavnerne kan få deres bøger hurtigere.
Vanvittig videnskab indtager byens børnebiblioteker26.2.2026 07:45:00 CET | Pressemeddelelse
Slanger, stjerneskud og seje videnskabshistorier rykker ind på Københavns 21 børnebiblioteker, når børnelitteraturfestivalen "Vi elsker bøger" inviterer børn og voksne med på opdagelsesrejse i faglitteraturens forunderlige verden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum