The Daylight Award 2024 hædrer kendt spansk arkitekt og professor i kronobiologi
The Daylight Award 2024 går til den spanske arkitekt og professor Alberto Campo Baeza og den tyske professor i kronobiologi Till Roenneberg.

Prisen, der uddeles hvert andet år på UNESCOs International Day of Light, har til formål at fremme dagslysforskning og udbrede kendskab til dagslysets rolle i forskning og arkitektur.
De to kategorier af The Daylight Award – videnskabelig forskning og arkitektur – har til formål at kanalisere forskningsbaseret viden ind i arkitektonisk tænkning og praksis og fremme en tværfaglig tilgang.
Arkitekter har historisk samarbejdet med ingeniører fra forskellige felter. Og i løbet af de seneste årtier har adskillige videnskaber - fra biologi, psykologi og sociologi til neurovidenskab – bidraget til at højne den arkitektoniske kvalitet.
Forskning i døgnrytmer og ‘socialt jetlag’
Till Roenneberg, professor emeritus i kronobiologi på Institute of Medical Psychology ved Ludwig-Maximilian Universitetet i München, Tyskland, har fokus på emner som døgnrytmer og afhængighedsforhold.
Hans forskning og publikationer har bidraget til forståelsen af de mangefacetterede kvaliteter og effekter af dagslys og belysning generelt i forhold til menneskers sundhed, velvære og ydeevne. Hans forskningsresultater er bredt citerede og har haft stor indflydelse på medicin, offentlig politik og arkitektur.
Till Roenneberg har undersøgt døgnrytmer i befolkninger over hele verden og har bl.a. påvist, at menneskets indre ur på trods af stigende urbanisering er dybt påvirket af den naturlige lys/mørke-cyklus.
Roenneberg er også kendt for at have defineret "socialt jetlag" – en forskel i søvntiming mellem arbejds- og fridage, der er i modstrid med menneskers naturlige biologi. Når socialt jetlag er omfattende, indikerer det en biologisk udfordring for det pågældende individs døgn- og søvnsystemer, som ifølge Roenneberg kan føre til fedme, depression og stofmisbrug.
En hyldest til dagslysets tavse mirakler
I arkitekturkategorien går prisen til professor Alberto Campo Baeza og hylder de sensoriske, æstetiske, følelsesmæssige og mentale kvaliteter i hans brug af dagslys i arkitektur.
Campo Baezas værker er en fejring af dagslysets tavse mirakler i bygninger med vidt forskellige funktioner. Hans bygninger eksemplificerer dagslysets spirituelle kvaliteter og udvider dermed forståelsen af dagslysets værdi.
Ud over talrige, næsten arketypisk enkle og fokuserede huse har han tegnet bygninger til en lang række andre formål:
- Museum of Memory i Andalusien
- Den nyligt færdigopførte Robert Olnick Pavillon på museet Magazzino i New York
- Caja Granada Savings Bank
- En sportshal til Francisco de Vitoria University i Madrid, Modesto Sánchez Morales Pladsen ved Almería Katedralen
- samt flere kontorbygninger.
Campo Baezas minimalistiske stil projicerer ofte en aura af spiritualitet som alternativ til en mere materialistisk arkitektur.
Juryen
Den tværfaglige jury udgøres i 2024 af den finske arkitekt og skribent Juhani Pallasmaa (juryformand), den britiske professor i cirkadisk neurovidenskab Russell Foster, den danske arkitekt og kreative direktør Dorte Mandrup, den hollandske professor i miljøpsykologi Yvonne de Kort, den schweiziske professor i farmaceutisk kemi Gerd Folkers, den hollandske arkitekturfotograf Iwan Baan og den amerikanske direktør for Institute of Economic Botany, New York Botanical Garden, Michael Balick.
Kontakter
The Daylight Award
jadrana@thedaylightaward.comBilleder














Om The Daylight Award
The Daylight Award hædrer og støtter dagslysforskningen og dagslysets rolle i arkitekturen. Den anerkender og tilskynder til videnskabelig viden og praktisk anvendelse af dagslys, som sammenkæder discipliner, der normalt behandles i adskilte, monokulturelle sfærer, professionelle kredse eller praksisser.
The Daylight Award stræber efter at udbrede en helhedsorienteret forståelse af dagslyset og fremme dets positive indvirkning på vores liv.
The Daylight Award blev stiftet af de almennyttige fonde Villum Fonden, VELUX FONDEN og Velux Stiftung og uddeles hvert andet år i to kategorier: The Daylight Award for forskning og The Daylight Award for arkitektur. Prisen uddeles i form af to personlige præmier på hver 100.000 euro.
Læs mere på www.thedaylightaward.com
Følg pressemeddelelser fra VELUX FONDEN
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra VELUX FONDEN
Kreativ omsorg gør en ”kæmpe forskel” for mennesker med demens10.12.2025 10:29:00 CET | Pressemeddelelse
Forskere og praktikere samarbejder om at undersøge, hvordan spontane hverdagssituationer kan være til stor gavn for både demensramte, pårørende og fagpersoner.
Sundhedsantropolog skal styrke VELUX FONDENs arbejde med voksenlivets overgange8.12.2025 12:11:07 CET | Pressemeddelelse
Camilla Højgaard Nejst er ny fondsrådgiver i VELUX FONDEN, hvor hun skal være med til at fremme samfundets viden om voksenlivets overgange og forandringer.
Nyt forskningsprojekt vil give naturorganisationer indflydelse i treparten11.11.2025 08:00:20 CET | Pressemeddelelse
Hvordan sikrer vi, at naturens stemme bliver hørt, når vi står over for trepartens historiske opgave med at omlægge arealer til natur og skov? Det er omdrejningspunktet i et nyt forskningsprojekt, som har modtaget støtte til at styrke naturorganisationernes handlemuligheder.
Psykiatrien bevæger sig ud i naturen: Havefællesskaber skaber håb og baner vejen for en ny bevægelse i psykiatrien6.11.2025 09:04:56 CET | Pressemeddelelse
Psykiatrien er med partnerskabet 'Mennesker har brug for mennesker' rykket ud i naturen, hvor havefællesskaber er blevet en del af behandlingen. Projektet har vist, at naturen kan være et afgørende supplement til den traditionelle indsats i psykiatrien.
Marinbiolog skal være med til at fremme VELUX FONDENs indsats for et hav i balance3.11.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ane-Marie Løvendahl Eskildsen skal som ny fondsrådgiver i VELUX FONDEN bidrage til at udvikle og understøtte indsatsen for et sundt og mangfoldigt havmiljø, der kan modstå klimaforandringer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
