Erhvervsministeriet

Regeringen: Dansk forsvarsindustri skal styrkes

Del

Den danske forsvarsindustri omsætter årligt for milliarder af kroner. Men der er potentiale til mere. Derfor har erhvervsministeren og forsvarsministeren inviteret industrien og investorer til dialogmøde.

Krig på europæisk jord har betydet oprustning og forøgede forsvarsbudgetter i både Danmark og store dele af Vesten, og det har medført en stigende efterspørgsel hos den danske forsvarsindustri.  

For at skabe de bedst mulige vilkår for fremtidig vækst og for at sikre, at sektorens store potentiale udnyttes, arbejder regeringen på en ny strategi for forsvarsindustrien. Samtidigt har aftaleparterne i forsvarsforliget tilkendegivet, at de har til hensigt at oprette en ny, statslig forsvarsfond, som skal etableres i Danmarks Eksport- og Investeringsfond.

For at få indsigt i industriens muligheder og udfordringer samt for at modtage værdifuld input til strategiarbejdet og til, hvordan en fremtidig forsvarsfond kan struktureres, har erhvervsminister Morten Bødskov og forsvarsminister Troels Lund Poulsen derfor i dag inviteret industrien og investorer til dialogmøde.

Erhvervsminister Morten Bødskov:

”Putins angreb på Ukraine har ændret verden. Vi står i en langt mere alvorlig sikkerhedspolitisk situation, hvor vi og vores allierede investerer massivt i vores forsvar. Dansk forsvarsindustri ligger i front, og danske produkter og tjenester er eftertragtede internationalt. Det skaber vækst, jobs og udvikler ny teknologi. Men der er potentiale for mere. Der er allerede taget første skridt med aftalen om en ny forsvarsfond. For vi skal investere i kendte teknologier og sørge for at udvikle nye løsninger. I dag tager vi næste skridt og sætter os sammen med industrien for at høre om deres udfordringer. På den måde kan vi bedst muligt sætte retningen for fremtidens danske forsvarsindustri.”

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen:

”Den danske forsvarsindustri er helt afgørende for Forsvarets forsyningssikkerhed og opgaveløsning og for forholdet til vores partnere og allierede. Danske virksomheder leverer højteknologiske løsninger til nationale og internationale forsyningskæder og har derfor en central rolle i forhold til at styrke dansk forsvar og i forhold til Danmarks militære donationer til Ukraine. Derfor er det vigtigt, at vi sikrer den hjemlige forsvarsindustri de bedst mulige rammer for at udvikle sig til gavn for både Ukraines og Danmarks sikkerhed.”

Dialogmødet bliver afholdt hos Dansk Industri med ca. 85 deltagere, heriblandt både virksomheder og investorer.

Kontakter

Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet

Presseinvitation: Doorstep vedr. aftale om iværksætterpakke21.6.2024 10:45:24 CEST | Pressemeddelelse

Pressen inviteres til doorstep om aftale for dansk iværksætteri. Regeringen har indgået aftale med Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti om en iværksætterpakke. Regeringen præsenterede sit udspil tidligere i juni og har siden da forhandlet med Folketingets partier. Tid: 21. juni kl. 13:30 Sted: Erhvervsministeriets gård, Slotsholmsgade 10, 1216 København K. Tilmelding er nødvendig og skal ske til presserådgiver Kasper Kaasgaard på kakala@em.dk.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye