Kæmpe Tips-gevinst til Odense: Vinder 13’er til 2.000.000 efter at have tippet i årtier
En af Danske Spils mere trofaste kunder har ramt den helt store jackpot i Tips13: Efter at have tippet fast i hen ved et halvt århundrede fik en odenseaner lørdag en enlig 13’er til en værdi af hele 2.000.000 kroner.
I 75 år har tipskuponen uge efter uge ladet danskerne gætte på resultatet af fodboldkampe fra ind- og udland. I langt hovedparten af de år har en mand fra Odense trofast udfyldt tegnene og håbet på den store gevinst. Den fik han i lørdags.
Da tipskuponens sidste kamp var fløjtet af, var den rutinerede odenseaner den eneste i landet, der havde tippet det rigtige tegn i alle 13 kampe. Et stort øjeblik for en rutineret tipper.
”Jeg startede med at tippe, dengang det stadig kun var 12 rigtige. Det var dengang, pengene kom med posten, når man havde vundet. Det er nok op mod 50 år siden,” siger manden til Danske Spil, som har været i kontakt med den heldige vinder, der godt vil være anonym.
”Jeg har ramt 13 rigtige før, men jeg har højest vundet 14.000 kroner. Og så vinder jeg TO millioner! Jeg kan ikke rumme det, jeg er stadig i chok,” fortæller manden, der vandt med et reduceret system på 16 rækker med seks sikre og syv halvgarderinger.
Der er flere grunde til, at manden er chokeret over sin 13’er. Dels præmiens størrelse, og dels måden, han vandt den på.
Dobbelt op på gevinsten
Normalt udløser en enlig 13’er 1 million kroner – men fordi Danske Spil i denne tid fejrer, at det er 75 år siden, at den første tipskupon så dagens lys, så var præmien i weekenden fordoblet.
Og så er der det med måden, manden vandt på – det var nemlig også helt usædvanligt for den ældre fynbo, som plejer at være en meget grundig herre, der tager sig god tid, når han udfylder tipskuponen fra Danske Spil.
”Jeg er nok lidt heldig i spil, men faktisk tror jeg på det, jeg gør. Jeg følger med i fodbold, og ved også noget om det. Jeg plejer at bruge tid på at tippe. Jeg sætter mig ind i, hvilke hold, der har motivationen, hvem har noget at spille for og så videre og så videre,” fortæller manden, før han tilføjer:
”Men i lørdags havde jeg travlt, for vi skulle have gæster, så jeg satte bare nogle krydser…. Og så vinder jeg to millioner. Det kommer fuldstændig bag på mig,” fortæller manden.
Han er dog ikke mere rundt på gulvet, end at han alligevel har ret godt styr på, hvad den første del af gevinsten skal bruges på.
”Jeg har lavet en liste over ting, jeg skal have lavet i huset, så det får en rigtig makeover. Og så er jeg en rigtig hifi-mand, så jeg har lige kigget på et nyt hifi-anlæg til 100.000 kroner,” fortæller manden glad.
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Tre danskere vinder i Eurojackpot og deler over 66 millioner! Se her hvor vinderne er fra4.12.2024 08:55:00 CET | Pressemeddelelse
En, to og hele tre danske andenpræmievindere blev det til ved tirsdagens Eurojackpot trækning. De kan se frem til en tidlig julegave på mere end 22 millioner kroner - hver. Samtidig ramte ingen plet på de syv vindertal, så den tårnhøje pulje på vilde 750 millioner kroner ruller videre.
For 750 mio. jul på hjernen – Vind Eurojackpot og hyr Mariah Carey lige til påske3.12.2024 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Førstepræmiepuljen i Eurojackpot er på utrolige 750.000.000 kroner: Det er omtrent det samme, som det ville koste at hyre Mariah Carey til at spille ’All I want for Christmas’ herfra og lige til påske.
Lotto gør OTTE danskere til millionærer: Én vinder tager 10 millioner kroner1.12.2024 08:20:00 CET | Pressemeddelelse
Så er der julestemning! Lørdagens trækning hos Danske Spil blev ren gaveregn! Én heldig spiller nappede førstepræmien på svimlende 10 millioner kroner – men festen stopper ikke her. Syv andre danskere kan også kalde sig millionærer. Se her, hvor millionerne blev vundet.
Hver femte dansker om skrabekalender: ”Vigtigere tradition end and, risalamande og brunede kartofler”30.11.2024 08:50:00 CET | Pressemeddelelse
Danske Spils røde juleskrabekalender fylder 30 år i år – og for mange danskere er det store Quick-lod en helt uundgåelig del af julen på linje med andre og mere klassiske juletraditioner.
Europamester i Eurojackpot: Danmark vinder hver tredje gigant-gevinst29.11.2024 08:36:46 CET | Pressemeddelelse
Det er kun syvende gang i historien, at puljen i Eurojackpot er oppe på 750.000.000 kroner. Danskere har vundet to af de foregående seks – kun Tyskland kan (næsten) måle sig med Danmarks Eurojackpot-held.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum