Kæmpe Tips-gevinst til Odense: Vinder 13’er til 2.000.000 efter at have tippet i årtier
14.5.2024 08:06:08 CEST | Danske Spil A/S | Pressemeddelelse
En af Danske Spils mere trofaste kunder har ramt den helt store jackpot i Tips13: Efter at have tippet fast i hen ved et halvt århundrede fik en odenseaner lørdag en enlig 13’er til en værdi af hele 2.000.000 kroner.

I 75 år har tipskuponen uge efter uge ladet danskerne gætte på resultatet af fodboldkampe fra ind- og udland. I langt hovedparten af de år har en mand fra Odense trofast udfyldt tegnene og håbet på den store gevinst. Den fik han i lørdags.
Da tipskuponens sidste kamp var fløjtet af, var den rutinerede odenseaner den eneste i landet, der havde tippet det rigtige tegn i alle 13 kampe. Et stort øjeblik for en rutineret tipper.
”Jeg startede med at tippe, dengang det stadig kun var 12 rigtige. Det var dengang, pengene kom med posten, når man havde vundet. Det er nok op mod 50 år siden,” siger manden til Danske Spil, som har været i kontakt med den heldige vinder, der godt vil være anonym.
”Jeg har ramt 13 rigtige før, men jeg har højest vundet 14.000 kroner. Og så vinder jeg TO millioner! Jeg kan ikke rumme det, jeg er stadig i chok,” fortæller manden, der vandt med et reduceret system på 16 rækker med seks sikre og syv halvgarderinger.
Der er flere grunde til, at manden er chokeret over sin 13’er. Dels præmiens størrelse, og dels måden, han vandt den på.
Dobbelt op på gevinsten
Normalt udløser en enlig 13’er 1 million kroner – men fordi Danske Spil i denne tid fejrer, at det er 75 år siden, at den første tipskupon så dagens lys, så var præmien i weekenden fordoblet.
Og så er der det med måden, manden vandt på – det var nemlig også helt usædvanligt for den ældre fynbo, som plejer at være en meget grundig herre, der tager sig god tid, når han udfylder tipskuponen fra Danske Spil.
”Jeg er nok lidt heldig i spil, men faktisk tror jeg på det, jeg gør. Jeg følger med i fodbold, og ved også noget om det. Jeg plejer at bruge tid på at tippe. Jeg sætter mig ind i, hvilke hold, der har motivationen, hvem har noget at spille for og så videre og så videre,” fortæller manden, før han tilføjer:
”Men i lørdags havde jeg travlt, for vi skulle have gæster, så jeg satte bare nogle krydser…. Og så vinder jeg to millioner. Det kommer fuldstændig bag på mig,” fortæller manden.
Han er dog ikke mere rundt på gulvet, end at han alligevel har ret godt styr på, hvad den første del af gevinsten skal bruges på.
”Jeg har lavet en liste over ting, jeg skal have lavet i huset, så det får en rigtig makeover. Og så er jeg en rigtig hifi-mand, så jeg har lige kigget på et nyt hifi-anlæg til 100.000 kroner,” fortæller manden glad.
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Uhyggeligt sammentræf i Lotto: To milliongevinster lander i samme by1.11.2026 09:15:00 CET | Pressemeddelelse
Halloween blev en aften ud over det sædvanlige for tre heldige danskere, der tilsammen vandt 10 millioner kroner i Lotto. Én vinder fra Hvidovre løb med otte millioner kroner, mens to andre hver vandt en million på kuponer købt i samme by. Et næsten uhyggeligt sammentræf!
Millionær på Lotto sparer ikke på noget – køber luksusgolftur i Afrika31.10.2026 09:31:00 CET | Pressemeddelelse
Golfspiller fra Helsingør vinder million i Lotto – og nu pakker han og konen køllerne for at tage på golfrejsen over alle golfrejser.
Danske Spil: Nu tror alle på Holger Rune igen!30.10.2026 11:30:00 CET | Pressemeddelelse
For bare to dage siden troede 70 procent af Danske Spils kunder på et nederlag til Holger Rune. Nu er billedet vendt, og danskeren er favorit hos både eksperter og kunder inden fredagens kvartfinale i Basel.
Vinder i Eurojackpot og tager på roadtrip i USA: ”Nu udlever vi drømmen!”30.10.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
En milliongevinst fra Eurojackpot har sendt en familiefar og hans lille familie fra Randers Kommune i den syvende himmel – og inden længe også på den store drømmerejse på tværs af USA.
Danske Spil: Fifty/fifty for Holger Rune i Basel26.10.2026 12:31:00 CET | Pressemeddelelse
Det bliver en helt lige kamp, når Holger Rune går på banen i en ATP-turnering i Basel i dag – selv om modstanderen er over 1.000 pladser foran danskeren på ranglisten. Det vurderer eksperterne fra Danske Spil.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum